Samspillet med lokalsamfundet

  • samspil med lokalsamfundet

Et aktiv for lokalsamfundet

Øvelsesskolen og seminariet satte helt fra udflytningen til Jonstrup i 1809 sit præg på det lille landsbysamfund med de mange nytilkomne seminarister og deres lærere. Seminariets tilstedeværelse betød nye beskæftigelsesmuligheder: Seminaristernes skulle bespises, der skulle være portner og rengøringspersonale mv., seminariekompleksets landbrugsjord skulle dyrkes, og heste, køer, svin og høns skulle passes. Vilkårene ændrede sig over tid. I begyndelsen af 1900-tallet fik seminaristerne lov til at bo og spise uden for seminariet. Det gav mulighed for, at lokale beboere kunne leje værelser ud til seminaristerne og/eller tilbyde bespisning. Det var der mange, der benyttede sig af. Seminarielærernes børn gik naturligvis også i øvelsesskolen, hvad der måske ikke altid var lige morsomt.

Værløse Kommune har haft stor glæde af, at Jonstrup Statsseminarium lå i kommunen. Forstandere og lærere herfra fungerede i adskillige perioder som sognerådsformænd og sognerådsmedlemmer, og de deltog aktivt i kommunens kulturliv. Seminariets betydning for lokalsamfundet var således ganske betydelig, ikke mindst i første halvdel af 1900-tallet, som var en turbulent tid præget af industrialisering og to verdenskrige og af Værløse Kommunes ændring fra landbo- til omegnskommune.

Politisk aktivitet

Baggrunden for Jonstrupfolkenes politiske aktivitet var 1800-tallets udbygning af kommune-styrelsesreglerne på landet. Stor betydning fik anordningen om landkommunevæsenet fra 1841, som indførte sogneforstanderskaber i hver kommune og amtsråd i hvert amt. Anordningen, der trådte i kraft 1842, betegnede et skridt på vejen i periodens forskydning fra gejstlig til verdslig styring. Endnu på dette tidspunkt var sognepræsten født medlem af sogneforstanderskabet. Derfor blev pastor Rasmus Aagaard logisk nok også kommunens første sogneforstander, men i 1847 blev Værløse udskilt fra Farum Kommune, og i begge kommuner blev posten i de næste årtier besat af skiftende gårdejere.

Jonstrupfolkene kom på banen med landkommunalloven af 1867, der havde virkning fra 1868. Her blev sogneforstanderskaberne afløst af sogneråd, som fik tydeligere rammer og større kompetence og ikke havde krav om gejstlig medvirken. Mulighederne for at påvirke kommunens udvikling blev dermed øget, og Jonstrup Statsseminariums lærere fandt det derfor attraktivt at gå ind i kommunalpolitik. I en periode på 80 år, nemlig 1874-1954, sad der i 53 af årene Jonstrupfolk som sognerådsformænd i Værløse, nemlig de tre Jonstruplærere Otto Kalkar (1837-1926), senere præst og ordbogsforfatter, matematik- og regnelærer Jørgen Beyerholm (1830-97) og dansk- og naturfagslæreren Christian Hauch (1888-1961) samt forstander Stig Bredstrup (1863-1939).

Den tredje af Jonstruplærerne på posten var Christian Hauch. Han var sognerådsformand i Værløse Kommune 1921-46 og 1950-54. Hauch afløste Stig Bredstrup, som var sognerådsformand 1918-21 og blev med sine i alt 29 funktionsår i hvervet den længstfungerende af alle Værløse kommunes politiske ledere.

I 2007 blev Værløse Kommune fusioneret med Farum Kommune til Furesø Kommune.

Vidste du …
at Værløse Kommunes byvåben rummede fire stjerner, en for hver af kommunens fire områder: Jonstrup, Kirke Værløse, Lille Værløse og Hareskovby. Baggrunden i sølv symboliserede kommunens mange søer, mens bogen i midten refererede til Jonstrup Statsseminarium.

Jørgen Beyerholm
Beyerholm efterfulgte teologen Otto Kalkar, der var sognerådsformand 1874-79. Beyerholm nåede selv at sidde på posten i 16 år, nemlig 1880-96. I en sammenhængende periode på 21 år stod en lærer fra Jonstrup Statsseminarium altså i spidsen for kommunens styrelse.

På tur med Hauch
Værløse kommunes længstsiddende borgmester var også en populær lærer i dansk, naturhistorie og geografi på Jonstrup Statsseminarium. Han ses her yderst til venstre med en flok elever på ekskursion i 1954.