Jonstrup Øvelsesskoles historie

Øvelsesskolens historie foregik i 147 år i Jonstrup, heraf de 10 år i Måløv Skole. Seminariet havde dog før da haft en øvelsesskole i 18 år på Nørrebro, og den eksisterede efter Jonstruptiden 34 år i Lyngby.

  • Jonstrup Øvelsesskoles historie

Ved seminariets start på Nørrebro i 1791 klarede man det første års praktikundervisning ved, at børn fra Blegdamsskolen et par gange om ugen gik over på seminariet for at blive undervist af seminaristerne, men allerede fra 1792 blev der her oprettet en egentlig øvelsesskole, hvor de ældste seminaristårgange fik praktik. Der var i begyndelsen 12 elever, men antallet voksede hurtigt, og allerede i 1795 blev børnene opdelt på to klasser, første og anden klasse. Omkring 1800 var i alt 158 børn blevet undervist her, 128 drenge og 30 piger.

Her gik eleverne i skole 20 timer ugentlig i øvelsesskolen. Hovedfaget var religion, som var første fag på alle seks skoledage. Vigtige fag var også skrivning og regning, hvor hver klasse var opdelt i to, og undervisningen var tilrettelagt i formiddags- og eftermiddagsskema, dog kun formiddagsmodul onsdag og lørdag. Eftermiddagsmodulet begyndte kl. 14 med ”syllaberen” (stavning) og almennyttige kundskaber; kl. 15-16 fulgte så læseøvelser. Seminaristerne skulle aflægge prøve på deres duelighed som undervisere i børneskolen – altså en egentlig praktikeksamen – før de kunne bestå læreruddannelsen. De havde opsyn med børnene i frikvartererne og skulle ved passende optræden være et mønster for børnene.

Da øvelsesskolen kom til Jonstrup, blev det egnens tredje børneskole. Der var allerede to landsbyskoler i Værløse annekssogn, nemlig Kirke Værløse Skole, som formentlig går helt tilbage til 1500-tallet, og rytterskolen i Lille Værløse fra 1723. 1814-lovgivningen for landsbyordnede skoler hjemlede en toklasset skole, hvor flere årgange blev undervist sammen i hhv. yngste og ældste klasse. Undervisningen i Jonstrup øvelsesskole, som var statsejet, foregik i seminariets hovedbygning, hvor også seminaristerne blev undervist, var fra 1795 opdelt i to klasser – rimeligt nok set i lyset af skolens begrænsede elevgrundlag – med oprykning fra yngste til ældste klasse omkring 10 års alderen.

I perioden 1826-36 flyttede praktikundervisningen til Måløv Skole, hvor der var bedre plads til at praktisere den indbyrdes undervisning, som blev fremmet af Frederik 6. og var den dominerende undervisningsmetode i skolen i perioden 1820-50; se mere under Pædagogiske strømninger. Øvelsesskolen genåbnede i Jonstrup med 24 elever fra omegnen, og elevantallet voksede efterhånden til 40-50 elever. Skoledistriktet blev samtidig udvidet til også at omfatte Måløv Krat, en del af nabosognet Måløv.

Øvelsesskolebygningen fra 1898 i dag
Staten afsatte på finansloven for 1898 i alt 17.200 kr. til en selvstændig øvelsesskolebygning i Jonstrup, idet seminarieloven af 1894 stillede eksplicitte krav til øvelsesskoler. Arkitekt var kongelig bygningsinspektør Vilhelm Valdemar Petersen (1830-1913). Bygningen blev indviet 7. oktober 1898 af provst Hans Koch, medlem af Directionen for Jonstrup Statsseminarium. Bygningen fremstår i dag i det ydre stort set som i 1898, og den er da også med god grund erklæret bevaringsværdig. Både bygningens indre og dens omgivelser er ændret adskillige gange undervejs.

Ved øvelsesskolen var der midt i 1800-tallet i Jens Jensens forstanderperiode en fast lærer, som samtidig var vejleder for seminaristernes praktikundervisning, men ordningen blev opgivet, da V.A.V. Driebein (1820-78) afløste ham i som forstander i 1868. Først efter at Stig Bredstrup i 1895 blev forstander her, blev der året efter ansat en fast lærer ved øvelsesskolen, nemlig Rudolph Benzon, og i 1898 opførtes så den nuværende øvelsesskolebygning nord for hovedbygningen.

Elever og lærere foran den nye skolebygning
Et skolefoto var og er en begivenhed i en skoles hverdag. Det gemmes i mange år, så alle har det pæne tøj på og pigerne måske en sløjfe i håret. Et foto krævede dengang lang eksponeringstid, men det er lykkedes næsten alle børnene at sidde helt stille så længe. Skolens daglige leder Rudolph Benzon sidder midt på 2. række ved siden af forskolelærerinde Abelone Olesen og gymnastiklærer oversergent Jensen – på den tid hentede seminariet stadig sine idrætslærere i militæret, og de un-derviste også i børneskolen.

 

Omkring 1880 var skolen toklasset. Valdemar Mortensen fortæller, at eleverne kom fra omegnen og blev undervist i et lokale i hovedbygningens østfløj ”med 3 Fag Vinduer mod Øst ud til Forstanderens Have”. Øverst på væggene var der et bræt med påmalede tal. Der var lange, faste borde og bænke. Kakkelovnen var en firkantet etageovn med billeder og ornamenter. Mellem katedret og vinduet stod et orgel med fire stemmer og fodpedal til at træde bælgen.

Med flere elever og klasser i 1940’erne og frem blev der behov for flere klasselokaler. Ud over de bygninger, der eksisterer den dag i dag, har der også været undervisning i en træbarakbygning med to klasselokaler. Barakken, der lå nordvest for Øvelsesskolen ud mod Jonstrupvej, havde tilnavnet ”Tyskerbarakken”.

Tyskerbarakken

Efter 2. verdenskrig kom øvelsesskolens elever forholdsvis hurtigt tilbage til Jonstrup. Da øvelsesskolen blev lukket i 1956, kom børneskolens elever til Lille Værløse Skole, og eleverne fra Måløvhøj og andre dele af Ballerup kom til Parkskolen i Ballerup.

I 1980 blev der atter skole i Jonstrup med en forskoleafdeling af Lille Værløse Skole, først med 1. og 2. klasse i Ny Bringe Grundejerforenings fælleshus, indtil Værløse Kommunes køb af seminariekomplekset i 1995, hvor forskolen og Egeskolen, kommunens 10. klassecenter, rykkede ind efteråret 1999. Også Jonstrupsamlingen fik i 2002 til huse her som en del af Dansk Skolemuseum indtil dettes nedlæggelse i 2008, og samlingen blev herefter videreført af Furesø Kommune.

Tyskerbarakken blev opført i 1944-45, mens seminariet og skolen var besat af tyskerne, og under-visningen foregik i Ballerup. Til venstre ses øvelsesskolens nordlige hjørne og til højre Åmandens Hus. På vejens modsatte side ses i baggrunden bl.a. Bringehusene fra begyndelsen af 1950’erne. Døren i gavlen førte ind til pedellens redskaber. Indgangen til de to skoleklasser og skolens depot var midt på barakkens sydlige langside. Bygningen var opvarmet af to kakkelovne fra gulv til loft, hvor der blev fyret med brænde og tørv. Foto: AU’s skolehistoriske fotosamling.