Læreruddannelsen på Jonstrup

praktisk pædagogik

Jonstrup Seminarium oplevede gennem sit lange liv både op- og nedture. På nogle områder var dets virksomhed nærmest banebrydende, på andre felter kunne det tage længere tid at følge op på nye pædagogiske krav og tendenser. Under alle omstændigheder er seminariet et godt eksempel på, hvordan tidens pædagogiske strømninger kom til udtryk i praktisk læreruddannelse.

Jonstrup Seminariums første forstander Jacob Saxtorph (1771-1850) var stærkt præget af oplysningstidens skoletanker. Det ses bl.a. af den fagrække, han indførte på Jonstrup, og som hurtigt blev normgivende for landets øvrige seminarier. Efter statsbankerotten i 1813 blev de økonomiske vilkår stramme, og den Lancasterske undervisningsmetode, også kaldet den indbyrdes undervisning, blev den dominerende metode i den danske folkeskoles undervisning indtil midt i 1800-tallet, fordi læreren eller en af de ældre elever her kunne undervise et stort antal elever samtidig.

Denne undervisningsmetode, der i praksis blev udfaset i løbet af 1850’erne, men først officielt afskaffet ved bekendtgørelse af 30.9.1865, indebar ikke bare pararbejde, som man aktuelt måske kunne forestille sig. Den fulgte en nøje fastlagt og detaljeret forskrift, hvor undervisningen blev varetaget af de ældre elever, såkaldte bihjælpere, under lærerens styring – ved denne metode kunne én lærer undervise et stort antal elever samtidig, så dens økonomiske fortrin var i tiden efter statsbankerotten i 1813 overbevisende. Metoden havde da også Frederik 6’s bevågenhed og blev den dominerende undervisningsmetode i landsbyskolen i første halvdel af 1800-tallet, lige fra oprettelsen af den første forsøgsskole i 1816 indtil, at antal skoler, som brugte metoden, toppede i 1849.

Pædagogisk blev metoden dog anset for rigid og fantasiforladt, så en utilsigtet, men varig konsekvens blev, at man på Jonstrup Seminarium allerede fra Jens Jensens forstandertid midt i 1800-tallet ”hævdede metodefriheden som et umisteligt gode”, også selvom dette begreb først blev hjemlet i folkeskoleloven af 1975. Metodefriheden var en del af Jonstrup Statsseminariums ikke-konfessionelle profil, hvor man op igennem 1800-tallet fastholdt ikke at ville være hverken grundtvigiansk eller tilhørende andre kirkelige retninger, men ville stå frit. Denne grundindstilling medførte, at der også i øvelsesskolen var rummelighed i valget af undervisningsindhold og -metoder.

Indbyrdes undervisning
Sådan kunne den indbyrdes undervisning tage sig ud. Den undervisende elev har her taget den tavle ned, som undervisningen gælder. De øvrige elever – alle drenge – står med hænderne samlet på ryggen i deres uniformlignende påklædning.

Jonstrup Statsseminarium 1937
Midt i billedet ses hovedbygningen. Syd for venstre fløj ligger portnerboligen med en lille have foran. Bag fløjen ses øvelsesskolen med de to klasseværelser i stueetagen og embedsbolig for to af lærerne – den sydlige boligs 1. etage huser i dag Jonstrupsamlingen. Let nordøst for hovedbygningens højre fløj ligger elevbygningen næsten gemt bag de høje træer, mens den imponerende gymnastiksalsbygning lukker mod nord og gør gården til et samlet hele. Den bugtede landevej i forgrunden er anlagt af forstander Jacob Saxtorph ved seminariets indflytning i 1809 sammen med parken og Filosofgangen som afgrænsning mod øst og nord. Imellem landevejen og hovedbygningen lå der til ind i 1900-tallet stalde, svinehus, hønsehus, møddinger og retirader – en passende introduktion til et seminarium på landet! Oplysninger og datering er hentet hos R.C. Mortensen, som voksede op på seminariet som søn af Hans Mortensen; han var redaktør af de første 19 bind af Jonstrupbogen og navngav Afrodites Øje. Udsnit af luftfoto af seminariekomplekset ca. 1937: Sylvest Jensen. Furesø Arkiver.

Lærermøde i 1906 på Stig Bredstrups kontor
Mødet ledes af forstander Stig Bredstrup for bordenden. Fra venstre ses O. Steenfeldt-Nielsen, E.T. Lunddahl, J.F. Johansen, K. Steensen, Stig Bredstrup, inspektør R. Benzon, J.J. Nielsen og A.J. Hansen. Uret er fremstillet af Mathias Matzen Wied fra Sottrup i Sundeved; her boede han til 1774, derpå slog han sig ned i Christiansfeld indtil 1782, hvorefter han blev missionær. Denne type ure med lodder og pendul benævnes ofte bornholmerure eller blot bornholmere, da de blev fremstillet på Bornholm 1745-1900, men de blev altså også fabrikeret i andre dele af landet. Standuret stod på forstanderkontoret

Styring og tilsyn

Styringsmæssigt var der for hvert statsseminarium i de første mange årtier udpeget en seminariedirektion bestående af stiftamtmanden, biskoppen og den lokale distriktsprovst, idet dog Jonstrup 1814-40 stod direkte under Kancelliet. Tilsynsbestemmelserne blev ændret i 1903, idet seminariedirektionen blev afskaffet, og tilsynet blev herefter varetaget af biskoppen alene, for tiden var endnu ikke moden til at kappe det gejstlige tilsyn helt. Administrativt hørte Jonstrup dog fortsat direkte under ministeriet (Boisen Schmidt 1992 s. 82). Ledelsen af det enkelte seminarium blev varetaget af en forstander/førstelærer; hertil var knyttet op til fem lærere, afpasset efter elevantallet.

Seminariet blev de første år ledet af en førstelærer: Johann Christian Gerhard Claussen, der var tyskfødt og dimitteret fra seminariet i Kiel. Seminariets første forstander var Jacob Saxtorph, der på udnævnelsestidspunktet havde været lærer på Blaagaard i nogle år, mens Kaj Bonde som den sidste rektor måtte lukke seminariet i 1990. Bemærk skiftet i 1937 i forstandernes baggrund fra teologi til andet. Det svarer fint til den almindelige samfundsudvikling, hvor tiden efter 1. ver-denskrig betød et opgør med kirkens indflydelse på verdslige forhold, jf. det gejstlige tilsyns bort-fald i folkeskolen med skolestyrelsesloven fra 1933. Titlen seminarieforstander blev i 1959 ændret til seminarierektor.

Seminarieforstandere og rektorer på Jonstrup

1801-19 Jacob Saxtorph (1771-1850), teolog; 1819-43 rektor for Odense Kathedralskole

1819-38 Jens Ernst Wegener (1781-1846) teolog

1839-68 Jens Jensen (1796-1875), teolog og konstitueret i slutningen af 1838

1868-78 Viggo Andreas Vilhelm Driebein (1820-78), teolog

1878-95 Odin Wolff Tidemand (1822-97), teolog

1895-1929 Stig Bredstrup (1863-1939), teolog

1929-37 Arne Møller (1876-1947), teolog og dr.phil.

1937-47 Georg Christensen (1877-1966) mag.art. i litteratur og tidl. forstander for Haderslev Statsseminarium

1947-64 Aage Morville (1894-1983), teolog, tidl. lærer på Haderslev Seminarium og forstander for Ranum Seminarium

1964-77 Per Mogens Hansen (1918-91), rektor, mag.art. dansklærer, tidl. rektor for Odense Seminarium

1976-77 Knud Karlsen, konstitueret rektor under Per Mogens Hansens sygdom

1977-90 Kaj Bonde (1926-99), Jonstrups sidste rektor

I tiden efter 1. verdenskrig var der, også selvom Danmark ikke var part i krigen, mangeltider, så først i 1931-32 blev der indrettet toiletfaciliteter i alle bygninger. Samtidig blev der som noget dengang helt nyt indrettet faglokaler til fysik, kemi, sløjd og tegning. De blev brugt af både seminariet og øvelsesskolen.

Skolegården 1918
Forstander Stig Bredstrup med seminariets lærere ved mindestøtten for Jens Jensen med hans portrætrelief, som stod i gården fra hans afgang som forstander i 1868 og frem til 1955. Selve relieffet blev i 1966 flyttet med til det nye Jonstrup i Lyngby. Bagved ses filterhuset til seminariets vandværk fra 1912.