Læreruddannelsen i 200 år
En god skole kræver gode lærere, som er fagligt dygtige og pædagogisk kloge. Det vidste man allerede i oplysningstiden, hvor Frederik d. 6. og hans regering i 1790 oprettede kongerigets første lærerseminarium – det seminarium, som i 1809 flyttede fra Nørrebro til Jonstrup og fik navnet Jonstrup Statsseminarium. Den 200-årige historie om læreruddannelsen, om det at læse til lærer på Jonstrup og om at gå i skole i øvelsesskolen fortælles i Jonstrupsamlingen, som er indrettet i det gamle seminariums traditionsrige bygninger.
- læreruddannelsen i 200 år
Inspirationen kom sydfra
Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i personalunion med det dansk-norske monarki, indtil de i 1867 blev indlemmet i Preussen. Også ved seminariet i Tønder var undervisningssproget tysk, indtil seminariet blev dansk kort efter Genforeningen i 1920.
Blaagaard Seminarium regnes derfor traditionelt for kongerigets første danske lærerseminarium. Det lå dengang uden for Københavns volde i det nuværende Stengade-kvarter på Nørrebro og blev indviet den 14. marts 1791 med bøn, sang og 14 elever. Denne dato blev siden regnet for seminariets fødselsdag. Ved udflytningen til landsbyen Jonstrup skiftede det navn fra Blaagaard til Jonstrup Seminarium.
Før da skoleholdere og degne
Før der eksisterede en formel læreruddannelse skulle personer, der søgte ansættelse som ”skoleholdere” eller lærere, aflægge en prøve eller fremlægge anden dokumentation for, at de kunne undervise og i øvrigt besad tilstrækkelige faglige kundskaber til lærergerningen. Helt tilbage til Christian 6’s Skoleforordning af 23. januar 1739 ses et krav om, at skoleholdere inden ansættelse skulle bestå en lærerprøve hos den lokale præst og provst, og heri indgik ikke blot prøve i faglige kundskaber, men den vordende skoleholder skulle også demonstrere, at han kunne undervise børn. Lignende krav indgår også i Almueskoleloven af 1814 § 46 og § 47.
Chr. Ditlev F. Reventlow
(1748-1827)
Nicolai Edinger Balle
(1744-1816)
E.H. v. Schimmelmann
(1747-1831)
Magtfulde personer i den første store skolekommission 1789-1814
Det første initiativ i Den Store Skolekommission var at grundlægge dansk læreruddannelse ved at igangsætte det blaagaard-jonstrupske seminarium. Kommissionen havde stor beslutningskraft: Christian Ditlev Reventlow var præsident i Rentekammeret fra 1789 og statsminister fra 1797 indtil sin tilbagetrækning i 1813, Balle var biskop over Sjælland 1783—1808 og Schimmelmann var finansminister1789-1813 og udenrigsminister 1824-31.
Statsseminarier og friseminarier
Jonstrup Seminarium var statsseminarium, dvs. finansieret af staten, hvad der kan tages som udtryk for, at staten anerkendte sit ansvar for at sikre uddannede lærere til den grundlæggende undervisning. Antallet af statsseminarier skiftede gennem tiden. Foruden Jonstrup var der i de første årtier blot fire andre statsseminarier, nemlig Skaarup på Fyn fra 1803, Ranum fra 1848 i Nordjylland (overflyttet fra Snedsted, oprettet 1812), Gedved ved Horsens fra 1862 og Lyngby ved Grenaa fra 1813. I 1829 tilføjedes Tønder Seminarium (oprettet 1787 i hertugdømmet Slesvig med undervisning på tysk) og i 1918 også Ribe Seminarium (oprettet 1899) også statsseminarier samt Jelling (oprettet 1841 og kort efter statsseminarium). Hertil kom Haderslev, som blev dansk i 1920 efter genforeningen.
Fra Kancelli til Kultusministerium 1848
Statsbankerotten i 1813 satte udviklingen på et mere end 30-årigt vågeblus. Først med enevældens afskaffelse og junigrundloven af 1849 blev det atter opgangstider på nationalt plan og dermed også på uddannelsesområdet. Som forberedelse til de bedre tider blev Danske Kancelli i 1848 erstattet af et mere tidssvarende Kultusministerium med D.G. Monrad (1811- 87) som første kultusminister; han blev dog allerede i november 1848 afløst på posten af J.N. Madvig (1804- 86). Kultusministeriet fik to departementer, et for Kirkevæsen og et for Skolevæsen, som blev opdelt i et kontor for det lærde Skolevæsen og et for Borger- og Almueskolevæsenet. Monrad fik afgørende indflydelse grundskoleområdet og seminarierne, mens Madvigs betydning blev størst for de lærde skoler (gymnasiet), som i 1850 fik udvidet fagkredsen, samtidig med at dets klassisk-humanistiske dannelsessyn blev fastholdt.
Kvinderne får adgang
Det at være lærer var længe et mandejob, men i 1859 blev der etableret en lærerindeeksamen, der gav kvinder adgang til ansættelse ved kommunale pigeskoler i København og i købstæderne. Helt fra 1859 var det muligt at ansætte kvindelige lærere i den offentlige skole, og det blev hyppigere efter den 1-2-årige forskolelærerindeuddannelses indførelse i 1892. Frøken Abelone Olsen ved Jonstrup Øvelsesskole var fx forskolelærerinde. Forskole-lærerinder underviste på 1.-3. klassetrin samt i pigegymnastik og håndgerning på ældre klassetrin. Uddannelsen, som blev afskaffet i 1966, var ganske fordelagtig for de ansættende myndigheder, da lærerinder fik mindre i løn end mandlige lærere. Det ændrede nu ikke ved Jonstrup Statsseminariums optagelsespolitik. Her skulle det vare næsten 100 år, før der i 1950 blev optaget kvinder for første gang.
Klassefoto Hindegade Skole
Succesforfatteren Rudolf Bruhns søster Bernhardine blev lærer som sin bror, blot fra N. Zahles Seminarium (statsanerkendt i 1894). Hun fik som sin broder ansættelse i København, på Hindegade Skole, som 1890-1914 var ”friskole”, dvs. gratis, og herefter blot kommuneskole.
Læreruddannelsen i nyere tid
I anden halvdel af 1900-tallet blev der kortere og kortere mellem de nye læreruddannelseslove. I 1954 indførtes begrebet linjefag, i 1966 bortfaldt præparandklassen og dermed adgangen til lærerjobbet for “manden fra ploven”, i 1970 blev der lagt op til øget akademisering af lærerne på seminarierne, og adgangskravene for de lærerstuderende blev støt og roligt skærpet i takt med den generelle opkvalificering af befolkningens uddannelsesniveau.
Skiftende bestemmelser for læreruddannelsen i Jonstrup Statsseminariums levetid
1818: Seminariereglementet fastsatte de første fælles bestemmelser for dansk læreruddannelse; de tre vigtigste fag var religion, modersmål og matematik med henholdsvis 7, 6, og 6 ugentlige timer.
1857: Den første seminarielov gjorde læreruddannelsen treårig på alle seminarier med undervisning i 14 fag og statsseminarierne fratages retten til at eksaminere andre end egne elever. En uafhængig eksamenskommission skulle eksaminere privatister og elever ved private seminarier.
1867: Lov om en forandret Ordning af Skolelærereksamen, idet statsseminarierne blev frataget eksamensretten, og eksamenskommissionen blev fælles for stats- og friseminarierne.
1894: Lov om Seminarier og Prøver for Lærere og Lærerinder i folkeskolen m.m. afskaffede den centrale lærereksamen, ligestiller statsseminarier og statsanerkendte private seminarier og fastlagde. Desuden afskaffedes statsseminariernes forstanderes dobbeltembeder som både forstandere og sognepræster. Krav om, at der knyttes en børneskole/øvelsesskole til seminarierne.
1930: Uddannelsen blev 4-årig, og der blev indført optagelsesprøve i stedet for krav om et års forudgående praktisk skolegerning samt et obligatorisk fremmedsprog og specialelæsning.
1947: Med baggrund i periodens lærermangel blev der skabt mulighed for oprettelse af en 2½-årig studenterlinje som supplement til den ordinære læreruddannelse.
1954: Uddannelsen blev opdelt i en 4-årig normallinje med præparandklasse og studenterlinjen forlænget til 3 år; desuden indføres som noget nyt ét selvvalgt linjefag og en “egnethedserklæring” for lærergerningen.
1966: Præparandklassen bortfaldt, og stx/hf blev adgangskrav; uddannelsen blev 3½-4-årig. Mødepligt bortfaldt og erstattet af flere eksamener; også forskolelærerindeuddannelsen, indført 1892, bortfaldt.
1975: De pædagogiske specialer A, B og C blev slået sammen til ét speciale med en obligatorisk del og en selvvalgt specialedel.
1985: Uddannelsen blev 4-årig for alle, og årsprøven bortfaldt.
1982-89: 11 lærerseminarier blev nedlagt eller sammenlagt, så der var 18 tilbage; Jonstrup Statsseminarium indgik i det nye Blaagaard.
Læreruddannelseslovenes funktionsperiode er blevet kortere og kortere med tiden. Seminariereglementet havde en levetid på 39 år, men fra midten af 1900-tallet faldt ændringerne stadig tættere. Det fortsatte også efter Jonstrup Seminariums tid med ændringer i 1991, 1997, 2000, 2002, 2006 og 2007.
Vidste du …
at da en Jonstrup-elev i januar 1865 fik den frygtede, meget smitsomme sygdom kopper, lod forstander Jens Jensen ham isolere på et uopvarmet tagkammer i stedet for at få ham indlagt på et hospital. Det fik eleverne til at gå i strejke i tre uger. Elevernes talsmand var Joakim Larsen, den senere skoledirektør og skolehistoriker.
Fusioner og taxameterfinansiering
I perioden 1982-89 blev 11 lærerseminarier nedlagt eller sammenlagt, så der var 18 tilbage. I den seneste fusionsrunde i 1989 blev Jonstrup Seminarium sammenlagt med Blaagaard Seminarium. De mange sammenlægninger nødvendiggjorde i 1991 igen en ny lærer-uddannelseslov med fokus på decentralisering, hvorefter statsstøtten blev beregnet efter taxameterprincippet. Efter 10 års pause fortsatte sammenlægningerne i 2000, hvor alle mellemlange uddannelser blev samlet i CVU’er som selvejende institutioner, og i 2007 blev CVU’erne samlet i 8 professionshøjskoler. Den sidste læreruddannelseslov blev i 2012 erstattet af en bekendtgørelse under professionsuddannelsesloven.
Se en oversigt over milepæle i læreruddannelsens historie i Uddannelseshistorie 2012 her.