Nutidens folkeskole og dens udfordringer

Efter 2. verdenskrig gik det hurtigt fremad med dansk økonomi og velfærd. Det betød også afgørende ændringer for folkeskolen. Milepæle i tiden derefter var bl.a. lovændringerne i 1958, 1975, 1990, 1993 og 2014, men skolens udvikling var også præget af en lang række andre faktorer, fra 1960’erne af bl.a. ungdomsoprøret og flere kvinder på arbejdsmarkedet med øget institutionalisering af småbørn til følge, af samfundets digitalisering fra 1990’erne samt af inklusion af elever med særlige udfordringer i den almindelige undervisning og af heltidsskolen fra 2010’erne.

Skolens udvikling er afspejlet i dens bygninger Sundbyvester Skole på Amager, der i 1950’erne havde mange elever, lå mellem Sundholm og tvillingeskolen Amagerbro Skole; de blev i 1991 sammenlagt til Amager Fælled Skole. Bag de solide mure foregik lærerstyret undervisning, og skolegården var her som på andre af tidens skoler opdelt i en drengegård og en pigegård, adskilt af en stribe toiletter og et område med affaldsspande; i kælderetagen smurtes sund og nærende skolemad til de blege efterkrigskøbenhavnerbørns spisefrikvarter.

Om alt det fortæller Mogens Cranil, der har gjort udviklingen med fra sin tid som bl.a. lærer, leder af Forskningsinstituttet for Pædagogik og Uddannelse, skoledirektør, for-mand for Det Pædagogiske Selskab og rektor for Blaagaard Seminarium i Mørkhøj.