Der er mange anskuelsestavler at se på, fx denne boplads fra yngre stenalder, og der er også nogle at røre ved. Brug udstillingen til en generationssnak om, hvordan det var, da farfar og mormor gik i skole, gå på opgavejagt sammen, og vind præmier.
Anskuelsesundervisningen blomstrede i danske skoler i begyndelsen af 1900-tallet og betød et nybrud, fordi fokus blev rettet mod forståelse frem for udenadslæren. Tavlerne blev i mange skoler benyttet længe efter, især i naturfagene.