Det sociale og lokale Jonstrup ca. 1890
Den 1. maj 2022 kl. 14
- Søndagsfortællinger
John Mynderup
John Mynderup fra Værløseegnens Historiske Forening fortæller om seminariet, bygningerne, lærerne og lokalbefolkningen, som man levede for mere end 100 år siden. Han tager bl.a. udgangspunkt i Valdemar Mortensens (1870-1957) barndomserindringer fra Jonstrup Seminarium, som han berettede om i Jonstrupbogen 1955 og 1956.
Søndagsfortællingen finder sted på selveste 1. maj, hvor man i 1900-tallet også i Jonstrup kunne markere Arbejdernes Internationale Kampdag – også dette kommer John Mynderup ind på, hvis tiden tillader det. Vi begynder i Jonstrupsamlingen, og er vejret med os, fortsætter vi på en lille vandretur på ca. 1½ km, hvor vi genkalder os stemningen fra dengang, Jonstrup husede kongerigets ældste lærerseminarium.
Efter søndagsoplægget er der mulighed for at besøge selve samlingen og se både basisudstillingen og særudstillingen om anskuelsesundervisning.
Seminariet fejrede sin 100 års dag d. 5. august 1890 og er her set fra sydvest, hvor der i dagens festlige anledning var rejst en flagallé. I baggrunden ses vestgavlen af hovedbygningen med blomsterkranse mellem vinduerne i øverste etage.
Hvor og hvornår
Den 1. maj 2022 kl. 14
Egeskolens klasselokale i stueetagen i bygning E
Jonstrupsamlingen. Jonstrupvej 288, indgang E, Værløse.