Kilder til seminariets historie

Kilderne til seminariets historie er opbygget over mange år, og mange af dem har været ret svært tilgængelige. Ved et godt samarbejde mellem Danske Slægtsforskeres Bibliotek og Jonstrupsamlingen er det i 2021 lykkedes at gøre en række centrale kilder digitalt tilgængelige. De omfatter primært forstandernes beretninger til ministeriet om virksomheden i det forudgående undervisningsår. Hertil kommer Jonstrupbogen, der er en årbog udgivet af Jonstrupsamfundet, som gennem næsten 70 år var en støtteforening af tidligere elever, lærere og andre med interesse for seminariet. Foruden beretningerne og årbogen er der udgivet en række enkeltværker om seminariet. Desuden er den store billedsamling vedr. Jonstrup blevet digitaliseret af Skolehistorie.au.dk
Alle kilder er OCR-behandlede, det vil sige at de er gjort søgbare. Det gælder også tekster der sat med fraktur. Billederne er indskannet i en opløsning der kan benyttes til trykning. 

Beretninger: 

 

Jonstrupbogen:

 

Enkelte værker om Jonstrup Seminarium:

Billeder af livet og mennesker på Jonstrup:

Der findes en omfattende fotosamling som belyser seminariets historie såvel personer som bygningerne og livet omkring. Disse billeder er blevet digitaliseret med stor hjælp fra Skolehistorie.au.dk og er publiceret på Det Kongelige biblioteks hjemmeside og kan ses ved klik her.

Billeder fra dimittendårgangene fra Jonstrup Statsseminarium er også digitaliseret og kan findes her. 

I samlingen findes desuden en registrant over alle seminariets dimittender som er tilgængelig ved henvendelse til Jonstrupsamlingen.

Beretninger:
Seminarieforstanderne skrev1880-1964 årlige beretninger til ministeriet om seminariets aktiviteter i det foregående undervisningsår. Titlen på beretningerne afspejler seminariets navneændringer i perioden. Beretningerne giver bl.a. oplysninger om:

 Seminariets lærernes navne, uddannelse og undervisningsfag b) elevernes navne, hjemstavn, forældres beskæftigelse og fra xx også karakter ved den afsluttende eksamen.
Undervisningens indhold og gennemførelse fordelt på fag.
 Se faglige og øvrige krav til optagelse på seminariet.
Dagligdagen ved seminariet udover undervisningen fx bespisning, ordensregler mv.
Særlige begivenheder ved seminariet, jubilæer, om- og tilbygninger, ansættelser, dødsfald mm. Indholdet af beretningerne har ændret karakter over tid. Fra 1896 er der fx oplysninger om seminariets øvelsesskole.

Jonstrupbogen:
Jonstrupbogen er navnet på i alt 57 årbøger, udgivet over mere end 70 år af Jonstrupsamfundet, som var en forening af gamle ”jonstruppere”, dvs. tidligere elever, lærere og andre interesserede ved Jonstrup Statsseminarium. Det første bind udkom i 1923 og det sidste i 1990. I perioden udkom 55 årsskrifter stort set årligt, bortset fra 1932, 1975, 1976 og 1978-1986. Jonstrupbogen blev fulgt op af to bind beretninger i henholdsvis 1992-93 og 1993-94.

Enkelte værker:
Igennem hele seminariets levetid blev der udgivet større værker om dets virksomhed. Her skal blot omtales nogle af kilderne: Eksempelvis markerer forstander Jens Jensens beretninger fra 1841 og 1859 hans forstanderperiodes begyndelse og slutning og giver et indblik i seminariets udvikling i en brydningstid fra enevælde til spirende demokrati.

Et værk af stor betydning for slægtsforskning og viden om, hvordan det siden gik hver enkelt dimittend fra Jonstrup, er optegnet af Anders Petersen i slutningen af 1800-tallet.

Efter at beslutningen om lukningen af seminariet i Lyngby var definitiv i 1990, satte J. Boisen Schmidt, der var lærer ved seminariet, med sine bøger et varigt minde om seminariets virksomhed gennem 200 år.

Endelig har seminariets bibliotekar Elin Fog ved sine kataloger over seminariets bogsamling givet eftertiden et vigtigt overblik over, hvilket dannelsesgrundlag lærerne fra Jonstrup bragte med sig fra seminarietiden som et fundament for deres undervisning.

Billedsamlingen:

De første kvindelige ansøgere fik først adgang på Jonstrup i 1950. Her ses et blandet hold fra årgang 1960.