En helt særlig skole
En øvelsesskole er en grundskole, hvor de lærerstuderende har praktik og øver sig i at undervise børn. Begrebet har sit udspring i seminarielovgivningen, idet lærerstuderende som led i deres undervisning i praksis skulle kunne at øve sig i at undervise børn.
Lovgivningen om læreruddannelse blev indledt med ”Reglement af 10. februar 1818 for samtlige skolelærerseminarier i Danmark”. Her er øvelsesskoler ikke nævnt specifikt, men af §. 20. c. fremgår, at seminaristen skal kunne ”veilede og styre Børnenes Synge-Øvelser”. I § 21. d er fastsat, at seminaristen skal ”ved practisk Prøve med Børn tilstrækkeligen godtgjøre, at han har en, saavel ved naturligt Anlæg som ved Øvelse erlanget, uundværlig Færdighed” i at kunne undervise. §. 22. b. og c siger, at seminaristen selv skal ”have bragt det i Legemsfærdighed dertil, at han kan forevise Børnene, og give dem et beskueligt Begreb om de Legems-Øvelser, han vil lære dem og øve dem i at udføre”, samt at han skal ”forstaae, practisk ved Underviisningen at anvende de theoretiske Regler; og besidde den fornødne Leilighed til at styre Øvelserne, og Opmærksomhed til at opdage og rette Feilene ved Udførelsen af disse med en Samling af Børn”. Reglerne for praktikeksamen fremgår af § 33, stk. 1, pkt. 17, om ”Catechisation og andre practiske Prøver paa at undervise Børn” og af § 44, stk. 1, punkt c, om kravene ved ”den catechetiske Prøve”. Forstander Jacob Saxtorph på Jonstrup, der var en af hovedmændene bag udarbejdelsen af reglementet, udbredte dermed sine erfaringer herfra på landsplan.
Skolefoto fra Jonstrup øvelsesskole ca. 1886
Vores viden om øvelsesskolen på denne tid er bl.a. hentet hos Valdemar Mortensen (1870-1957), som var 9. barn af biologilæreren Hans Mortensen, der havde embedsbolig i hovedbygningens vestfløj i stueetagen. Valdemar boede og gik i skole og på seminariet i Jonstrup og flyttede først hjemmefra, da han som 20-årig var blevet dimitteret. I sine erindringer fortæller han både om sit hjem, sin skolegang, bebyggelsen og venner og naboer i 1880’erne. Fotoet er fra au.dk/skolefotografier.
De første seminarielove fra 1857 og 1867 bragte ikke ændringer for praktikundervisningen. Først med seminarieloven af 1894 blev det med § 1, stk. 3, fastsat, at der skulle tilknyttes øvelsesskoler til alle lærerseminarierne, hvor virksomheden foregik ”under Seminarieforstanderens Overtilsyn”. Det kunne ”enten være den stedlige Børneskole, dreven for kommunal Regning med Tilskud fra Staten, eller en for Seminariets Regning oprettet og dreven Børneskole, eventuelt med Tilskud fra Kommunen”. Jonstrup Øvelsesskole var af sidstnævnte slags. Det var altså disse bestemmelser, som Jonstrup Statsseminarium skulle leve op til med skolebygningen fra 1898. Bestemmelserne blev videreført i den næste danske seminarielov fra 1930 og formuleret i en selvstændig paragraf (§ 3).
Med seminarieloven af 1954, dvs. kort før seminariets flytning til Lyngby, blev det præciseret, at praktikundervisningen fortrinsvis skulle foregå i seminariets øvelsesskole (stk. 2), samt at øvelsesskoler skulle være mindst 7-klassede (stk. 3). Denne lov holdt i 12 år indtil læreruddannelsesloven af 1966, hvor reglerne blev specificeret i paragrafferne 18, 19 og 20. Lovens udmøntning tog udgangspunkt i en udvalgsbetænkning fra 1969. Man anbefalede her, at et seminarium havde ”én fast øvelsesskole, at denne ikke er mindre end en 3-sporet og ikke større end en 4-sporet fuldt udbygget folkeskole … inden for et frikvarters gangafstand” – alt sammen krav, som var lettere at opfylde i byområder end på landet. Anbefalingerne blev for Jonstrup Seminarium faktisk realiseret med den nybyggede øvelsesskole, Trongårdsskolen i Lyngby.
At praktikken også kunne foregå på kommunale skoler, var i Jonstrup velkendt praksis. På landsplan blev alle øvelsesskoler fra 1987 kommunale, og i dag er praktikundervisningen i læreruddannelsen helt decentraliseret, idet enhver professionshøjskole godkender praktikskoler ud fra egne kvalitetskrav.
Vidste du …
at Landsbyen Jonstrup, der sandsynligvis er grundlagt af Jon Jonsen Little (ca. 1230-1307), betyder “Jons udflyttergård”, så han har måske bygget den første gård på stedet, muligvis tæt ved den vandmølle, som bl.a. drev klædefabrikken, som blev afløst af seminariet. Jon Jonsen Little, der var af Hvidernes slægt, var i 1299 drost, dvs. øverste embedsmand og stedfortræder, for kong Erik 6. Menved.