Fagene i Jonstrup Skole
lille introtekst?
- Fagene i Jonstrup Skole
Øvelsesskolen virkede i 147 år i alt. Fagrækkens udvikling afspejler samfundsudviklingen. I perioden fik fag som religion og skrivning efterhånden mindre vægt for at give plads til bl.a. matematik og fremmedsprog. Historie, geografi, naturfag, gymnastik og praktisk-musiske fag var også på skemaet. I de praktiske fag var undervisningen kønsopdelt helt frem til 1975-loven: Håndarbejde og husgerning var for piger og sløjd for drenge, så når pigerne havde gymnastik, havde drengene sløjd, og når drengene havde gymnastik, havde pigerne håndarbejde.
Hans Mortensen skrev adskillige lærebøger, bl.a. denne illustrerede ”Naturlære for Borger- og Almueskoler (4. udg. 1875 med 56 Afbildninger)”.
Et særligt træk ved øvelsesskolen var, at flere af lærerne havde udgivet bøger til skolebrug. Det gjaldt fx regnelæreren Jørgen Beyerholm, naturfagslæreren Hans Mortensen og musiklæreren Carl Mortensen. Og så var det i sagens natur disse lærebøger, der blev brugt i undervisningen.
Siden det Sthyrske cirkulære fra 1900 har der ved nye eller ændrede folkeskolelove været udsendt vejledende læseplaner for folkeskolens fag, og de har også haft indflydelse på undervisningen i øvelsesskolen i Jonstrup. For en mere dybtgående beskrivelse af grundskolens fagrække, se ”Husker du vor skoletid? – at gå i øvelsesskolen i Jonstrup”. Her skal blot gives nogle få eksempler fra fagene håndarbejde, sløjd, gymnastik og musik. Desuden omtales kort nogle af tidens lærebøger, som man i dag kan bese i samlingen.
Håndarbejde
At sy en sypose var pr. tradition en af de første opgaver i håndarbejdsundervisningen, som med 1958-loven blev udskudt til at begynde i 2. klasse mod tidligere allerede i 1. klasse, jf. den såkaldte Blå Betænkning (1960 s. 161), hvor et ud af seks mål for håndarbejde i 2. skoleår var (der var tre mål for syning og tre for strikning), at pigerne – håndarbejde for drenge var på det tidspunkt stadig et særsyn, som man kun mødte i særligt progressive kommuner – skulle lære ”forskellige stingarter på afternet stof: forsting, stikkesting, sømmesting og kastesting”. Her var håndarbejdsposen det klassiske eksempel.
Håndarbejdsfaget var i hele Jonstrup Skoles levetid præget af en klar nyttesynsvinkel og en stejl progression i opgavernes omfang og teknikkernes kompleksitet. Produkterne skulle kunne bruges i elevernes skoletid og i deres fremtid som husmødre.
Fridas sypose
Som det ses, er initialer og borter ganske efter forskrifterne udført med forsting, stikkesting, sømmesting og kastesting. Den kunne nok være en udfordring for 7-8-årige, hvor finmotorikken ikke var helt på plads, så der er en vis forskel fra Fridas smukke eksemplar til de mere svedige og sammenrimpede eksemplarer, som knap så dygtige elever var i stand til at frembringe.
Meretes forklæde fra 3. klasse
Året efter skulle eleverne så sy et forklæde. Dette er syet af Merete, da hun gik i 3. klasse på Jon-strup Skole – også smukt broderet på rødternet stof. Håndarbejdsfagets produkter levede smukt op til tidens ideal for pigeopdragelse til husligt arbejde.
Sløjd
Faget var i 1899-loven et nyt tilbudsfag. Fra starten i 1886 var det indholdsmæssigt og metodisk præget af to retninger, nemlig Askov Sløjdlærerskole og Dansk Sløjdlærerskole; sidstnævnte grundlagt af Aksel Mikkelsen (1849-1929) i København. Begge retninger havde deres udspring i sløjdlærerkurser på Nääs i Sverige i 1880’erne. I mange år lå de to sløjdretninger i strid med hinanden. Dansk Skolesløjd var frem til 1975-loven langt det mest udbredte, mens de senere års sløjdudvikling har hentet inspiration i Askov-traditionen.
Først med 1937-loven blev faget obligatorisk i folkeskolen og dermed også for mandlige seminarieelever. På Jonstrup Statsseminarium var man dog i gang længe før. I Jonstrupsamlingen kan således ses et foto af sløjdundervisning på Jonstrup allerede i 1918. Forstander Stig Bredstrup beretter, at der i 1931-32 i stueetagen i seminariets vestfløj ”med ikke ringe Bekostning” blev indrettet ”en god og lys Sløjdsal med Materialerum”. Sløjdsalen blev også benyttet af øvelsesskolens elever.
Høvling
Rank og i balance – sådan skal man stå, når man høvler!
Denne anskuelsestavle nr. 27026 fra 1924, er en ud af ti udaterede plancher om forskellige arbejdsformer og –stillinger i sløjdundervisningen. De er alle signeret AM for Aksel Mathiesen og udgivet af Dansk Sløjdlærerskole. Jonstrupsamlingens plancher stammer fra Islev Skoles gamle sløjdsal, indrettet i 1930’erne.
Gymnastik
I 1899-loven var gymnastik obligatorisk for drenge og tilbudsfag for piger. I seminariesammenhæng spillede faget imidlertid allerede fra seminariets allerførste år en helt central rolle i seminaristernes undervisning, bl.a. på grund af en god kontakt til Franz Nachtegall (1777-1847), som var den første danske gymnastikinspektør og ofte benævnes gymnastikundervisningens fader i dansk undervisning. Fra 1800 holdt han offentlige forelæsninger om gymnastikkens metodelære på Blaagaard, og det var i høj grad hans fortjeneste, at gymnastik indgik i 1814-anordningerne. Nachtegall havde som elev bl.a. Vilhelm Gehl, der blev dimitteret fra Jonstrup 1809, herefter ansat ved Maaløv Skole og samtidig gymnastiklærer på Jonstrup Seminarium.
Valdemar Mortensen giver et indblik i gymnastikundervisningen på øvelsesskolen i 1880’erne: ”Seminariets Gymnastiklærere var siden 1859 Underofficerer, der skiftede hvert tredje Aar; de underviste også Drengene i Børneskolen. – De var altid i Uniform, og den Dag, Obersten kom paa Inspektion, saa vi dem med Sabel og hvide Handsker. Foruden almindelig Gymnastik lærte vi Marchøvelser og Eksercits. I Vægskabene i Gymnastiksalen stod vore Trægeværer; de var foroven forsynede med et ’Rasletøj’ for at give mere Appel til de forskellige Geværgreb. Vi gik som smaa Soldater paa Pladsen og lærte almindelig March, Bagom Opmarch, Rodemarch m.m. I Salen var foruden almindelige Redskaber anbragt en Svømmesele hængende ned fra Loftet; det var 5 Læder-stroppe, en bredere til Kroppen, og 4 til Arme og Ben; hængende i denne lærte vi Svømmetagene; om de kunne have hjulpet os, hvis vi faldt i en Vandgrav, ved jeg ikke; vi maatte nøjes med denne ’Svømmeundervisning’, da det var forbudt at bade i Søen”.
I de første mange år var gymnastikundervisningen kønsopdelt med piger og drenge hver for sig, men i Jonstrup var der i 1940’erne i de yngste klasser også blandede hold – det var tidligt i forhold til fagets udvikling i folkeskolen.
Gymnastik med alt tøjet på
Fritstående øvelser i Jonstrups gymnastiksal 1941-42, fælles for drenge og piger. Furesø Arkiver B71740.
Ribbeøvelser for piger i nederdel
Det er ikke nemt at holde nederdelen på plads, når man hænger med hovedet nedad. Også her fo-regår gymnastikken i Jonstrups gymnastiksal 1941-42. Læreren er Lily Schmidt Nielsen. Furesø Arkiver B71741.
Musik
Bente Wolffsen (f. 1937), datter af seminariets inspektør Herman Wolffsen, fortalte i et foredrag i Værløse Kirke 2005 om sin barndom på øvelsesskolen i efterkrigstiden Se mere her
Øvelsesskolens musiktradition
Bente Wolffsen i skolens orkester i 1949, hvor seminariets orkester opførte Haydns børnesymfoni med Christian Lani som dirigent. Der skulle bruges nogle børn, og Bente ses med blokfløjten midt i billedet. Th. spiller Bjarne Grundahl, pedellens søn, på nattergalefløjte.
Nogle af tidens lærebøger
Jonstrupsamlingen omfatter også eksemplarer af undervisningsmaterialer, som er benyttet i øvelsesskolen. Læsning og regning fyldte meget i undervisningen. Her blev i perioder brugt Myrebogen og Wilsters regnebog og flere andre af de udstillede undervisningsmaterialer.
Myrebogen var en populær begynderlæsebog i 1900-tallets første halvdel og udkom i mange oplag, før den lidt efter lidt blev afløst af Claus Eskildsens ”Ole Bole”. Som forfatter til bogen er på forsiden anført pseudonymet “en Skolemand”, hvad der dækker over lærer og forfatter Ingvor Bondesen (1844-1911), som fra 1892 var skoleinspektør i København. Bogen, der nåede at blive trykt i 875.000 eksemplarer (1. opl. 1897, 30. opl. 1936), fik sit navn efter ordsproget “Gak til Myren og bliv Vis”, som var trykt nederst på omslaget og ledsaget af følgende lille vers:
”Se, Du er af fornem Menneskeslægt
Og Myren er kun et lille Insekt;
Men flittig den bruger de ringe Kræfter
Og det skal du lære at gjøre den efter.”
Henrik Wilsters regnebog var ligeledes en hyppigt brugt regnebog i den første del af 1900-tallet. Wilster fulgte mønstret fra berømte forgængere som Chr. Hansen og udgav mange bøger, som tilsammen nærmest udgjorde et system.
I Jonstrupsamlingen ses endvidere to værdifulde tidlige lærebøger, en læsebog og en regnebog:
”Den danske Børneven”
Bogen, der udkom i 1839, er den første dansksprogede læsebog. Dens fulde titel er ”Den Danske Børneven, en Læsebog for Borger- og Almue-Skoler”. Forfatter er Peder Hjort (1793-1871), lærer ved Sorø Akademi i bl.a. tysk og forfatter til sproglige værker. Titlen er inspireret af Friedrich Eberhard von Rochows tyske læsebog ”Der Kinder-freund”, udgivet i 1772 og navngivet således i 1776. Med støtte fra brødrene Reventlow blev den oversat til dansk af J.E. Pingel i 1777, så børnene kunne lære at læse gennem bogens moralske og opbyggelige historier i stedet for at skulle starte lige på og hårdt med Luthers Katekismus. Peder Hjort overrakte personligt det første eksemplar af ”Den danske Børneven” til Frederik 6. Om bogen har været brugt i øvelsesskolen, vides ikke, men af Farum Skolekommissions forhandlingsprotokol 1844-74 fremgår, at man i Staunsholt Skole i 1864-66 rådede over 16 eksemplarer af bogen. Her ses bogens første tekst.
Samlingen rummer også et eksemplar af Christian Cramers (1699-1764) regnebog. Cramer, der var skoleholder i Århus, udgav en række populære og praktisk anlagte lærebøger i regning og matematik. Den første ”Arithmetica tyronica eller grundig Vejviisning practice at lære ald fornøden Huus- og Handels-Regning”, der udkom i 1735, afløste Søren Mathiesens regnebog og nåede 22. oplag i 1867). Bogen er blevet brugt i 1800-tallet på Jonstrup.
Fritid
Frikvarter med leg og frisk luft, morgensang og fadervor var en fast bestanddel af børneskolens rutiner. Bente Wolffsen fortalte også om fritiden: ”Alle lærerne havde børn, der legede på seminariet. Vi måtte være alle steder, i fyrkælderen og på loftet og op og ned af trapper – og lige pludselig var vi i pedelboligen. Min bror kom vist også hos seminarieeleverne. Vi levede med i livet på seminariet og kom med til fester, i alt fald til det mere seriøse.”
Fascinerende for øvelsesskoleeleverne var også, at de i skolen mødte praktikanter fra mange egne, fordi seminarieeleverne pr. tradition kom fra både Grønland, Island og Færøerne, ligesom der var regelmæssige lærer- og elevudvekslinger med de nordiske lande.