Elever, ledere og lærere

Et seminarium er en institution, der myldrer af liv og fremtidshåb, ikke mindst når det som i Jonstrups tilfælde drejer sig om en kostskoleinstítution. Seminarieeleverne, deres lærere og den til enhver tid siddende forstander levede tæt på hinanden, og i de første 100 år arbejdede, spiste og sov man sammen. Udefra kom alene øvelsesskoleeleverne, bortset fra lærerfamiliernes børn. Det tætte miljø løsnedes lidt efter lidt op igennem første halvdel af 1900-tallet og gav friere udfoldelsesmuligheder for den enkelt. Samtidig rodfæstedes traditionerne som en integreret del af seminarielivet i en sådan grad, at det kunne fastholdes i de første år efter flytningen til Lyngby.

  • Elever, ledere og lærere

Da seminariet flyttede til Jonstrup i 1809, kom eleverne fra den nærmeste omegn, Bringe by og Jonstrupvang. Elevtallet var svingende. I perioden 1809-26 havde skolen nok højst 50 elever fordelt på to klasser. Da øvelsesskolen i 1836 flyttede tilbage fra Måløv Skole til Jonstrup, var det i første omgang blot med 24 elever. Elevtallet blev senere udvidet, og i en længere periode udviste det skiftevis opgangs- og nedgangstendenser. I skoleåret 1898-99 frekventerede 60-70 børn skolen, og samtidig blev der indført hverdagsundervisning med 3-4 timer dagligt og i 1899 ansattes forskolelærerinde frk. Abelone Olsen, tidligere skolebestyrerinde fra Ry, så skolen kunne blive fireklasset. Omkring 1900 havde øvelsesskolen ca. 80 elever.

Elevantal og klassetrin gennem årene

Mens elevantallet således svingede en del, var klassedelingen mere stabil. Øvelsesskolen var i hele perioden étsporet og i de første mange år 2-klasset, fra 1897 dog 4-klasset og med hverdags-undervisning og fra 1930’erne 5-klasset ikke mindst takket være Måløvhøj-byggeriet; i 1940’erne nåede skolen sit maksimum som 7-klasset med mulighed for en frivillig 8. klasse, en såkaldt fort-sættelsesklasse efter 1937-lovens § 2, stk. 2.

Ifølge 1937-loven begyndte skoleåret i folkeskolen 1. april, men i gymnasiet brugte man det såkaldte sommerskoleår med start 1. august. Denne ordning smittede i efterkrigsårene af i grundskolen, især i forstads- og købstadsområder; i 1954 blev den således også brugt i Værløse.

I forbindelse med en række workshopmøder i Jonstrupsamlingen omkring 2018 fortalte tidligere elever fra øvelsesskolen om deres skolegang. Nogle huskede særlige øjeblikke i undervisningen, mens flere minder knyttede sig til kammerater, lærere og fællesskabet, fx at skoledagen begyndte med, at eleverne stillede op to og to i en række foran klasselokalet, før de kom ind i klassen, hvor de stod ved siden af deres plads og sang morgensang og bad Fadervor. Derefter kunne dagens arbejde begynde. Man husker også juletraditionerne og at der hvert år omkring d. 9. april kom et storkepar og flyttede ind i reden på seminariet – skoletid er meget mere end fag og skemaer.

Øvelsesskolens fire ledere 1896-1956

Skolen ledere stod for børneskolen og praktikundervisningen under seminarieforstanderens overordnede ansvar.

Rudolph Benzon
1896-1941

Johannes Reiff
1941-52

Poul Erik Jacobsen
1952-54

Thomas Grünfeld
1954-56

Rudolph Benzon
Dimitteret fra Jonstrup i 1893, og efter nogle år som lærer i Ærøskøbing kom han i 1896 tilbage til Jonstrup som leder af børneskolen, indtil han i 1941 flyttede til Haderslev Seminarium. Han nåede med sine mange funktionsår her at blive nærmest synonym med skolen i elevernes og forældrenes bevidsthed.

Johannes Reiff
Dimitteret fra Odense Seminarium i 1920; først ansat ved Haderslev skolevæsen og 1935-41 ved Haderslev Statsseminariums øvelsesskole. Herfra kom han til Jonstrup som øvelsesskoleleder og seminarielærer med ” Praktik og Skolefag”. Han tog bl.a. initiativ til forældresamarbejde.

Poul Erik Jacobsen
Da usikkerheden om seminariets og dermed også øvelsesskolens forbliven i Jonstrup i 1952 var voksende, blev stillingen ikke genbesat, men Poul Jacobsen, dimitteret fra Jonstrup 1947, blev konstitueret i lederstillingen. Han blev senere skoledirektør på Frederiksberg.

Thomas Grünfeld
Dimitteret fra Jonstrup 1947 og konstitueret leder af øvelsesskolen fra 1954 og indtil skolens lukning sommeren 1956.

Nogle af skolens lærere


Der har i øvelsesskolens levetid været mange lærere knyttet til skolen. I takt med det stigende elevtal i børneskolen voksede også antallet af lærere, så der i 1952 i børneskolen var en leder, to faste lærerstillinger og tre timelærerstillinger foruden timer læst af seminarielærere. I to perioder var der fastansatte lærere og lærerinder ved øvelsesskolen.

Lærere ved øvelsesskolen 1840-68
1840-47: Georg Heinrich Horst
1847-53: Johannes Christian Immanuel Brasch
1853-68 Christian Julius Høyer, Hans Morten-sen og J. Beyerholm

Lærere ved øvelsesskolen 1899-1956
1899 -1925: Abelone Olesen, forskolelærerin-de
1925-36: Skiftende lærerindeansættelser
1936-56: Elisabeth Krog, forskolelærerinde
1944-50: Lily Schmidt Nielsen, lærerinde

De to perioder adskiller sig bl.a. ved forskellen i antal mandlige og kvindelige lærere. Den ændrede kønsfordeling svarer til udviklingen på landsplan. Ansættelse af lærerinder blev hjulpet frem af, at de først fra 1919 skulle have lige så meget i løn som mandlige lærere. Og så fik forskolelærerinder endda lavere løn end ”rigtige” lærerinder – lønudgifterne var både dengang og nu en af de tunge poster på skolebudgettet, som måtte overvåges nøje. 

Af skolekommissionens ”Indberetning for Aaret 1948” til Amtsskoledirektionen ses, at undervisningen på dette tidspunkt blev varetaget af syv lærere ved børneskolen, heraf fire timelærere, nemlig Karen Adolphsen, Inga Boesen, Thomas Grünfeld og Karen Reiff og de to faste lærerinder Elisabeth Krog og Lily Schmidt Nielsen samt skolelederen Johs. Reiff og seks af seminarielærerne.