Jens Jensens beskrivelse
I sit værk ”Historiske Efterretninger om det Blaagaard-Jonstrupske Seminarium fra dets Stiftelse indtil denne Tid. Meddelte, i Anledning af dets Jubelfest den 15de Marts 1841, af J. Jensen, Seminariiforstander”, beskrev forstanderen, hvordan katekisationen blev tilrettelagt som en del af religionsundervisningen (s. 73). Dvs. ca. fem år efter at Christoffer Jensen gik i 2. og 3. klasse.
”Allerede i den yngste Klasse faae Seminarifterne de simpleste kateketiske Regler oplyste ved en Mængde til Bedømmelse forelagte Exempler; dernæst kateketisere de med hverandre over lette historiske Materier. I den anden og tredie Klasse høre de et sammenhængende Foredrag over Kateketik og Methodik, for endeel efter Brammers Methodelære; anden Klasse maa af og til indlevere en skriftlig Udredning over een eller anden opgiven lettere Materie, ligesom de ogsaa længere hen i Aaret maae gjøre Smaaforsøg mundtlig; tredie Klasse maa kateketisere 2 Timer ugentlig over en Religionssandhed, 1 Time over en bibelsk Fortælling, Lignelse eller Psalme, og 1 Time holde et sammenhængende Foredrag. Skriftlige Udkast indleveres først til Bedømmelse og Rettelse. Læreren katekiserre i Begyndelsen hver Gang selv over enhver opgiven Materie, og tilføier siden Kritik over Vedkommendes Arbeider. Længere hen i Tiden maa indbyrdes Kritik forsøges. Eleverne katekisere først med hverandre indbyrdes, siden med ældre, endelig ogsaa med yngre Børn.”
Christoffer Jensens dispositioner
Christoffer Jensens bog, der er skrevet med gotisk håndskrift, rummer følgende opgaver:
Titel: | Dato: |
1. Plan til en Katekisation om den christelige Tilfredshed med sin Stand. | 13.10.1834 |
2. Oversyn af Læren om Pligterne imod Næstens Ære. | 15.12.1834 |
3. Ordnet Oversyn af Læren om det guddommelige Forsyn | 13.2.1835 |
4. Om Tilfredshed med Gud. | 26.9.1835 |
5. Udkast til Katekisation over den Sætning: ”Vort Liv i den nærværende Verden staaer i Forbindelse med vor Tilstand i den tilkommende Verden” | 11.10.1835 |
6. Udkast til en Katekisation over Lærebogens § 96. Indhold: Om Omsorg for vort gode Navn og Rygte | 12.10.1835 |
7. Udkast til en Katekisation over Lærebogens § 111 c, d og e. Indhold: Om nogle af de Maader, hvorpaa vi kunne skade Næstens Ære. | 23.11.1835 |
Transskriptionen er foretaget efteråret 2023 i Furesø Gotiskgruppe. Den respekterer forfatterens ordvalg, retstavning og i et vist omfang også tegnsætning og hans fåtallige stavefejl, men for at lette læsningen kun delvis linjebrud. Teksten rummer endvidere en del forkortelser, hvoraf enkelte er forklaret i fodnoter. Bogens sidetal er tilføjet i parentes for at fastholde orienteringen i teksten. En oversigt over forkortede referencer til Biblen ses i bilag 1.
Dispositioner af Chr: Jensen, Jonstrup 1834
Noter
Plan til en Katekisation om den christelige Tilfredshed med sin Stand.[1]
Med Begrebet Stand kan passende indledes til det Følgende, hvorved Overgangen bliver saameget desto lettere. Vil man da betragte dette Begreb som et Hoved punct, da vil Tankegangen i
ovennævnte Plan blive følgende:
I Udvikling af Begrebet Stand:
a, hvad her forstaaes ved Stand
b, at Mennesket bør have en saadan
1. Grundene herfor og
2. Vigtigheden heraf.
c, at denne Stand bør være forskjellig
1. Menneskets Evner er ikke eens
2. Nødvendigheden fordrer ogsaa forskjellige Stander (side 3)
II Vi skulle derfor være tilfredse med vor Stand. Her bliver at vise:
a, hvad vi forstaae ved Tilfredshed i Almindelighed, og
b, hvad vi forstaae ved christelig Tilfreds. med sin Stand.
III Grundene hvorfor vi skulle være tilfredse med vor Stand:
a, den hellige Skrift byder det 1 Cor. 7, 20.
b, Gud styrer Alt, ogsaa vor Stand.
c, Utilfredshed med denne røber altsaa Mistilllid til Guds Styrelse
d, og vi vove at bebreide Gud sin Styrelse
e, det er Utaknemmelighed imod Gud
f, og vi stifte da ei den tilbørllige Nytte
g, men forbittrer os selv Livet ved denne Utilfredshed.
IV Vigtigheden af Tilfredsheden med vor Stand
a, den bevarer os fra Misundelse imod andre (side 4)
b, fra utidig Higen efter en bedre Stand
c, den forbygger Mistillid til Guds Forsyn
d, bestyrker os derimod i vor Tillid til Gud
e, den forebygger Utaknemmelighed imod den algode Gud, og
f, gjør os dette Liv bedre og behageligere.
V Midlerne, som befordrer Tilfredsheden med vor Stand ere:
a, Betænkning over, at vor Stand er os givet af Gud, og
b, at vi i den skulle stifte Nytte
c, (ved) en rigtig Vurdering af de jordiske Goder
d, ved vi altid at sammenligne os med dem, der har det bedre, men oftere med dem, der
har det værre end vi
e, ved at betænke, at ligesom vor Stand medfører Ubehageligheder saa og Behageligheder
f, Betænkningen over det Syndige og Skadelige i Utilfredsheden med vor Stand, og
g, over det Gavnlige i Tilfredsheden med denne.
d: 13/10 34 C. Jensen.
[1] Inddelingen af befolkningen i fire stænder, adel, gejstlighed, borgere og bønder med hver deres funktion og tilhørende lovfæstede privilegier og forpligtelser blev i løbet af middelalderen den grundlæggende samfundsorganisstion i Vest- og Centraleuropa og altså også i Danmark.
Oversyn af Læren om Pligterne imod Næstens Ære.
Foreløbigen vises her hvad vi forstaae ved Næstens Ære, og tillige at vi have Pligter imod denne. Dernæst vises, hvorledes disse Pligter inddeles, at der nemlig deels befales, deels forbydes os
Noget med Hensyn til vor Næstes Ære. Vi kunne derfor omhandle hele denne Materie under følgende to Hovedpunkter:
I Vi maae ikke skade vor Næstes Ære.
II Vi skulle tværtimod gjøre, hvad vi kunne for at befordre den.
I Vi maae ikke skade vor Næstes Ære, |: dette kan skee, deels hos os selv, deels hos Andre. : |[2] Her bør da vises:
A Hvorved vi kunne skade vor Næstes Ære:
1. ved at indgyde ham Ligegyldighed for Andres Dom, ved at svække Selvagtelse og Ærelyst hos ham;
2. ved at bagtale ham, her vises
a, hvad vi forstaae ved Bagtalelse;
b, nogle af Kilderne til denne hyppige Fornærmelse imod Næstens Ære, samt naar denne især er afskyelig og fordømmelig, (side 6)
c, dernæst vises den megen Skade og Fortræd, som Bagtalelse anretter iblandt Menneskene,
d, og endelig hvad vi skulle gjøre for at bevare os fra denne;
3. ved ubeføiet og ubillig Mistænkelighed og Mistillid til Næsten og dennes ….[3]. vi enten
a, nære hos os selv, eller
b, yttre den for Andre;
4. ved ubillige og ukjærlige Domme over ham, deels
a, i vore Tanker, deels
b, i vore Ord;
5. ved udvortes i Ord og Adfærd at nægte ham den Agtelse, ham kan tilkomme;
6. ved at spotte ham, og tillige gjøre ham latterlig for Andre;
7. ved at dadle ham; og endelig
8. omtale ham Frit blot for at udsprede dem.
B Nogle af Kilderne til alt dette ere:
1. Letsindighed, 2, utidig Snakkelyst, 3, Misundelse, 4, Skadefryd, 5, utidig Lyst til at more Andre,
6, Sinds-Svaghed og ond Selvbevidsthed,
7, Overilelse i sine Domme, og endelig
8. Stolthed over Andre, da man ved at nedsætte dem mener at hæve sig selv.
II Vi skulle tvertimod giøre, hvad vi kunne for at befordre vor Næstes Ære; (side 7)
Her vises:
A hvorved dette kan skee.
1. Derved at vi bidrage, hvad vi kunne til at danne ham til et i Sandhed agtværdigt Menneske.
2. ved selv at erkjende og sætte tilbørlig Priis paa det Gode, der findes hos ham
3. ved at gjøre dette gjældende hos Andre,
4. ved at forsvare hans gode Navn og Rygte, naar det uforskyldt angribes,
5. ja endogsaa ved at undskylde det hos ham, der uden at fornærme Sandheden kan undskyldes, selv der, hvor han har feilet;
6. ved at bevise ham i vor Omgang med ham i Ord og Adfærd den Agtelse, ham kan tilkomme, og endelig
7. ved at erstatte ham sin Ære, hvis vi have fornærmet den.
B Hvad forpligter os dertil:
1. den hellige Skrift befaler det Rom.13,7. 3. Moseb. 12,32
2. Næstens Ære er en betydelig Deel af hans timelige Velfærd, altsaa for ham et vigtigt Gode,
3. Tabet deraf er da er[4] stort Tab,´
4. Bagtalelsens Skadelighed bør ogsaa erindre os om,
Hvad vi i denne Henseende skulle gjøre; (side 8)
1. den almindelige Regel: Alt hvad i ville at Andre skulle gjøre mod Eder, det samme skulle i ogsaa gjøre imod dem, opfordrer os ogsaa hertil, og endelig
2. ved at sætte tilbørlig Priis paa Næstens Ære skaffe vi os Andres Agtelse og Velvillie.
Jonstrup den 15. December 1834
C. Jensen
Ordnet Oversyn af Læren om det guddommelige Forsyn
Her bliver at omhandle Begrebet det guddommelige Forsyn, hvorved forstaaes: Guds fortsatte Virken a) til Altings Vedligeholdelse, b) de levende Skabningers Forsørgelse og c) det heles Styrelse. Her bliver da følgende 3 Hovedpunkter: A Opholdelsen B Forsørgelsen og C Styrelsen. (side 9)
A Opholdelsen. Her bliver at udvikle:
I Begrebet den guddommelige Verdens Opholdelse
a) hvad det er at opholde Noget i Almindelighed
b) at virke til at det vedbliver
2. vedbliver med sine Evner Dele og Kræfter,
3) i samme Orden og
4) saalænge det efter sin Natur og Bestemmelse kan og skal vedblive.
b. Gud opholder Verden:
1) han virker til at Tingene vedblive
2) vedblive med deres Kræfter og Egenskaber
3) i deres Orden og Forbindelse og
4) saalænge de efter hans vise Hensigt og deres Natur skulle vedblive.
II Den guddommelige Verdens Opholdelse omfatter alle skabte Ting, og indbefatter
a) Tingene selv,
b) Tingenes Kræfter og Egenskaber og
c) deres indbyrdes Orden og Forbindelse.
III Grundene, hvoraf vi erkjende den guddommelige Verdens Opholdelse.
1. Den hellige Skrift lærer os det: 1ste Moseb. 8, 22. Ap. Gj. 17, 28 og 17, 25. (side 10)
2. Fornuften siger os: a) at den Verden, der ei kunde skabe sig selv, ei heller kan opholde sig selv, og
b) at da Gud har skabt Verden til en Hensigt, saa følger deraf, at han ogsaa vil opholde den, at denne Hensigt kan opnaaes.
3. Erfaringen viser os, at Tingene vedligeholdes og vedblive i den Orden, hvori de fra Begyndelsen af ere satte.
B Om de levende Skabningers Opholdelse eller den guddommelige Forsørgelse. Her maa ligeledes udvikles,
I Begrebet den guddommelige Forsørgelse med Hensyn til de levende Skabninger i Almindelighed, hvori denne bestaar:
a) at Gud skaffer alle levende Skabninger, hvad de behøve til deres Vedbliven,
b) og dette saalænge de efter hans vise Hensigt og deres Natur kunne og skulle vedblive.
II Den guddommelige Forsørgelse indbefatter:
a) at Gud giver de levende Skabninger, hvad de behøve til deres Ophold,
b) vogter og beskjermer dem. (side 11)
1. Her bliver at vise:
a. Maaderne, hvorpaa Gud sørger for de levende Skabninger.
1. Gud har frembragt Midler til deres Næring.
2. han har i ethvert Dyr nedlagt en Drift til at søge, finde og nyde disse Næringsmidler,
3. Han har sat ethvert Dyr paa det Sted, hvor der for der[5] for det findes tilstrækkelig, passende Næring
4. Han har nedlagt hos dem alle en Drift til at sørge for deres Yngel og Afkom.
b. Midlerne, hvorved Gud vogter og beskjermer dem
1. Han har nedlagt hos dem alle en Drift, en Lyst til Livet,
2. en Drift til Forsvar,
3. han har indrettet dem saaledes, at de kunne forsvarre sig,
4. han har indrettet dem efter Hjemmetegnen, hvorunder de leve, og
5. han har nedlagt hos dem en Drift, saa at de vogte sig for Farer, saasom skadelige Planter o.s.v.
III Men i Særdeleshed sørger gud for de fornuftige Skabninger; thi (side 12)
a) ingen Skabning finder Mangfoldighed til Næring og Beqvemmelighed, som Menneskene;
b) de have Fornuft og ere da:
1) istand til at erhverve sig Kundskaber,
2) Kunne derved nyde mange Glæder:
a) legemlige
b) aandelige.
IV Den guddommelige Forsørgelses Egenskaber. Den er
a) almindelig
b) alviis og
c) algod.
V Beviserne for den guddommelige Forsørgelse.
1) Skriftens Lære: Ps. 145, 15.
2) Fornuften siger os:
a) at den samme Gud, der sørger for det Hele, sørger ogsaa for de enkelte Dele og
b) at, da Gud (sørger for) opholder det Livløse, vil han meget mere opholde det Levende.
3) Erfaringen viser det ogsaa:
a) deels med Hensyn til Dyrenes Indretning.
b) dels med Hensyn til Naturens Indretning.
C Gud styrer Verden.
I Udvikling af Begrebet den guddommelige Verdens Styrelse. (side 13)
a) Hvad det er at styre Noget i Almindelighed: at lede det til en vis Hensigt.
b) Gud leder Verden til sine Hensigters Opnaaelse
II Denne Styrelses Omfang er:
a) alle Forandringer i Naturen,
b) i de menneskelige Begivenheder:
1) hele Menneskeslægtens Skjæbne,
2) hele Nationers Skjæbne, og
3) enkelte Menneskers Skjæbne.
III Guds Verdens Styrelses Egenskaber. Den er.
a) almindelig
b) almægtig
c) alviis,
d) algod og
e) uforanderlig.
IV Den guddommelige Verdens Styrelses Hensigt er den viseste og bedste:
a) i Almindelighed, og
b) især med Hensyn til de fornuftige Skabninger, deres Fremgang i Dyd, Viisdom og Lyksalighed
V Grundene for vor Tro paa den guddommelige Verdens Styrelse.
1. Skriften lærer os det:
a) umiddelbart Rom. 11, 36 Math. 10, 29-31.
b) middelbart, saasom en Josephs, en Moses Historie o. fl. (side 14)
2. Fornuften indseer ogsaa, at det følger af Begrebet om Guds vise og gode Verdens Skabelse og Opholdelse, at Gud vil Lede til en Hensigt, hvis ikke Skabelsen og Opholdelsen skal være hensigtsløs.
3. Menneskeslægtens Historie viser os det ogsaa, og endelig
4. alle Tiders Erfaring overtyde os noksom derom.
Vigtigheden af Troen paa et guddommeligt Forsyn
1. Den vækker for os en hellig Ærefrygt og Tilbedelse for den Gud, der formaar Alt,
2. den opmuntrer os til Lydighed imod Gud,
3. den vækker Taknemmelighed hos os,
4. den giver os Trøst og Haab i Nød og Farer i Almindelighed,
5. Tillid og Fortrøstning til Gud med Hensyn til vort Livs Skjæbner og Begivenheder,
6. Taalmodighed under Lidelser,
7. Sindsro og Hengivenhed, selv der, hvor Verdens Begivenhederne synes at gaae
os imod,
8. den er et vigtigt Middel til at befordre Nøisomhed og Tilfredshed med vore Vilkaar,
9. den giver os Lyst til Virksomhed. (side 15)
II at vi ere forpligtede til Arbeide, samt Grundene, hvoraf vi kunne indsee det:
a. den hellige Skrift befaler os det: ”i dit Ansigts Sved o.s.v.,
b. da Gud har givet os vore Lemmer og Kræfter, saa at vi kunne arbeide, vil han ikke umiddelbar forsørge os;
c. det er desuden vor Pligt, at vi, saavidt muligt skulle stræbe at befordre saavel vort eget som Andres sande Gavn, hvilket vi kun ved Arbeidsomhed sættes istand til. Inden vi nu vise Arbeidsomheds store Velgjørenhed, ville vi:
III vise, naar vi i Almindelighed kunne kalde Noget en Velgjergjerning[6]:
1. deels naar det befordrer vort eget,
2. dels naar det befordrer Andres sande Gavn, og dette:
a. deels med Hensyn til det Aandelige,
b. deels med Hensyn til det Legemlige. (side 16)
Dernæst vises:
IV hvorvidt nu Arbeidsomhed kan siges at gjøre dette:
1. den virker gavnlig for os selv, deels
a. med Hensyn til det Legemlige; thi:
1. derved befordres Legemets Sundhed,
2. dets Kræfter øves,
3. vor Formue udvides, og vort hele udvortes Velbefindende vinder derved;
b. deels med Hensyn til det Aandelige; thi:
1 Arbeidsomhed skjærper Sjælens Kræfter,
2. mildner mangen en sørgmodig Tanke,
3. forskaffer os nogle af de skjønneste og varigste Glæder,
4. bortjager mangen en slet Tanke af Sindet,
5. henvender Tanken til det Gavnlige og Tilladelige, og
6. derved forskaffe vi os Andres Agtelse og Velvilie. (side 17)
2. det er desuden Velgjerning for Andre; thi:
a. derved kunne vi virke til deres Sjæls Bedste,
b. til deres Legemes sande Gavn,
c. til deres Formues Befordring, og
d. derved give vi dem et godt Ex.
den 13/2 35
C. Jensen.
Om Tilfredshed med Gud.
Oversyn af de Punkter, som her skulle omhandles, eller en Plan dertil.
I Begrebets Udvikling.
1. Hvad det vil sige at være tilfreds med Nogen
2. Hvad det da vil sige at være tilfreds med Gud:
a. det bestaaer ingenlunde i at være ligegyldige ved, hvad der møder os,
b. det bestaaer heller ikke i at være uvirksomme, med Hensyn til vor egen Velfærd |: sorgløs Uvirksomhed
: | (side 18)
c, Men det bestaaer i:
1. i Almindelighed at billige, at finde gode og aldrig at dadle Guds Foranstaltnin-
er og Førelser.[7]
2. i Særdeleshed at billige vore nøiede med, hvad Gud tildeler os med Hensyn
til Legemlige og aandelige Gaver og vort Livs Skjæbner.
II Vigtigheden af sand Tilfredsh. med Gud:
a. den befordrer i Almindelighed vort Sinds Ro og Frimodighed,
b, gjør os nøisomme md den Deel af Goder, som falder i vor Lod,
c, den virker en glad og villig Opfyldelse af vore Pligter.
III Hvorpaa denne vor Tilfredshed med Gud skal grunde sig:
a, paa Overbeviisningen om Guds Godhed
c, – – – Retfærdighed (side 19)
d, den skal grundes paa og befæstes ved en from og fornuftig Betragtning af Naturen, dens Indretning og Guds Førelser med os, og endelig
e, paa den hellige Skrifts Love og Exempler.
IV Hindringerne for saadan Tilfredshed med Gud:
1, Mangel paa levende Erkjendelse af Guds Viisdom, Godhed og Retfærdighed,
2, Stolthed, Indbildning af egen Værd og Fortjeneste af Mangel paa Ydmyghed,
3, eensidig Betragtning og Bedømmelse af vor egen og Andres Tilstand og Skjæbne
4, alt for megen Hang til de jordiske behagelige Ting |: eller den daarlige Indbild-
ning, at Livets sande Lykke blot bestaar i Overflødighed af jordiske Goder : |
Jonstrup d: 26/9 35
C. Jensen (side 20)
[7] ODS: ”Førelse” betegner i religiøst sprog den måde, hvorpå Gud leder skæbnens gang.
Udkast til en Katekisation over den Sætning: ”Vort Liv i den nærværende Verden staaer i Forbindelse med vor Tilstand i den tilkommende Verden.”
1. Der er en nærværende Verden:
a. hvad dette vil sige,
b. hvoraf vi vide det |: vor Bevidsthed siger os det; thi : |
c. vi leve i den nærværende Verden; men
d. vi skulle ikke altid leve her; thi:
1. Skriften lærer os at vi skulle døe |: Rom, 5, 12 : |
2. vort jordiske Legeme maa formedelst Ælde tilsidst blive uskikket til at være Sjælens Redskab,
3. vor Erfaring, deels
a. den umiddelbare, og deels
b. den middelbare |: grundende sig paa Historien : |
viser os, at én Slægt forgaar og en anden fremstaae og endelig (side 21)
4. den Fuldkommenhed og Lyksalighed, hvortil vi ere bestemte Kunne vi ikke opnaae her, men først i en tilkommende Verden. Altsaa skilles vi ved Døden fra den nærværende Verden,
II men der er for os en tilkommende Verden:
a. hvad vi herved forstaae, og
b. hvorpaa vi grunde denne vor Overbevisning:
1. paa den hellige Skrifts udtrykkelige Lov: |: Prædik. 12, 7. Math. 10, 28, Joh. 11, 25, 26. Luc. 16, 19-31 o.fl. : |
2. paa Betragtningen over Guds fuldkomne Egenskaber a. hans Almagt, b. hans Viisdom, c. Godhed, og d. Retfærdighed
3. paa Betragtningen over Menneskenes moralske
a. Natur og
b. Bestemmelse,
4. – over den menneskelige Sjæls Natur i Almindelighed,
5. – over hvorledes denne Forestilling har, tydeligere el. dunklere, været nævnt hos alle Mskr.[8]
6. og endelig paa Betragtningen over, at Intet her vorder tilintetgjort. (side 22)
III Vort Liv i den nærværende Verden staaer i Forbindelse med vor Tilstand i den tilkommende Verden:
A i hvilke Henseender vi kunne sige dette:
1. Det nærværende Liv er en Forberedelse til det tilkommende og dette er en Fortsættelse af hiint:
a. vore Evner og Kræfter skulle her modtage den første Grad af Udvikling, der skal fortsættes i hiint Liv,
b. i dette Liv skulle vi dannes til at vorde skikkede til en bedre Tilstand hisset:
c. dett lærer Skriften os |: Matth. 6,19.20. Thess. 4,3.[9]: |
2. det tilkommende Liv begynder strax ved det nærværendes Ophør |: Luc. 23. 43. Jesu Ord til Røverne : |
3. vor Tilstand i det tilkommende Liv beroer paa vort her førte Levnet; dette følger:
a. af Skriftens Lære |: Rom. 2,6. 2 Cor. 5,10. : |, og
b. af Begrebet Guds alfuldkomne Retfærdighed.
B Vigtigheden af Troen paa denne Forbindelse:
1. den giver Menneskene sikker Udsigt til at kunne opnaae den Fuldkommenhed og Lyksalighed, hvortil de her forberedes, (side 23)
2. den advarer Menneskene mod det Onde,
3. opmuntrer dem til det Gode, og, styrker dem deri,
4. trøster dem under dette Livs mangehaande Besværligheder og Lidelser, og giver dem Styrke til at udholde disse,
5. den formilder Menneskenes Frygt for Døden, og
6. den bortrydder al Mistvivl om en retfærdig Verdensstyrelse, og befæster vor Tro og Overbeviisning paa en saadan.
Ug[10] Jonstrup den 11te Oktober 1835.
C. Jensen
Udkast til en Katekisation over Lærebogens § 96.[11]
Indhold: Om Omsorg for vort gode Navn og Rygte
Oversyn:
§ A
I Begrebet Ære |: Godt Navn og Rygte:| , som bestaaer i forstandige og agtværdige Menneskers gunstige og grundede Mening og Dom om vor: (side 24)
a. gode og oplyste Forstand,
b. gode og retskafne Villie, og
c. om vor Dulighed[12] i vort Kald og Virken.
II Vigtigheden af et godt Navn og Rygte:
a. Ønsket derom er en naturlig Følge af vor Agtelse for andre gode og agtværdige Mennesker,
b. Andre menneskers Agtelse for os forskaffer os deres Tiltro og Tillid
c. deres Velvillie og Deeltagelse, og bidrager derved meget til vort Vel, vor Lykke og Glæde, og endelig
d. det styrker os i det Gode, opmuntrer os dertil, og kan bidrage til at bevare os for meget Slet.
e. Skriften selv anpriser et godt Navn og Rygte som et høist vigtigt Gode og byder os at tragte herefter |: 2. Kor. 8,21. Pfil.[13] 4,8. : |
III Midlerne, hvorved den sande Ære alene Kan og bør erhverves ere:
a. stræb stedse ved sand Retskaffenhed i Tænke- og Handlemaade at være som du bør
i Almindelighed
b. stræb at være dulig og virksom i dit Kald!
c. undgaa saa vidt muligt ethvert ondt Skin! Og (side 25)
d. ret dig saavidt det kan bestaae med andre Pligter efter de herskende Begreber om, hvad der er passende og anstændigt!
§ B
IV Om de Feil, vi have at vogte os for, saavel i vor Stræben efter Ære, som ogsaa, naar vi have opnaaet denne; samt om det Sindelag, hvorpaa vi skulle beflitte os:
1. En urigtig Tragten efter Ære |: Ærgerrighed : |
a. hvori den bestaaer, og hvorved den skielnes fra den sande Ærekjærhed
b. dens skadelige Følger:
2. Stolthed |: hvorunder kunne indbefattes Overmod og Hoffærdighed:| og det Modsatte, |:Ydmyghed:|
a. Begreberne udvikles,
b. det skadelige i Stolthed viser:
1. enhver Stolthed er en falsk Dom over egne Fortrin, og forsaavidt Uforstand,
2. Stolthed viser Utaknemmelighed mod Gud,
3. den er i sin Natur Ukjerlighed, og
4. den hindrer Mennesket i Fremgang, til høiere Fuldkommenhed. (side 26)
c. det Ypperlige i Ydmyghed er det Modsatte heraf.
d. Bevaringsmidlerne mod Stolthed, hvilke tillige er Hjælpemidlerne til Ydmyghed:
1. Føel din Afhængighed af Gud!
2. eftertænk Hensigten af de Fortrin, Gud har givet dig, og hvorvidt du har opnaaet Hensigten og benyttet Fortrinnene, som du burde!
3. glem aldrig, at den du hæver dig over har maaskee ligesaastore Fortrin som du, om end andre! Og
4. glem aldrig, at Alt her er foranderligt!
Jonstrup den 12te Oktober 1835.
C. Jensen (side 27)
[11] Der er formentlig tale om Nicolai Edinger Balles lærebog fra 1791: Lærebog i den Evangelisk-Christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler. Bogen, der var en minidogmatik på godt 100 sider, afløste Erik Pontoppidans dobbelt så lange Sandhed til Gudfrygtighed (1737), ofte blot benævnt Forklaringer. Balles lærebog var præget af dels oplysningstidens tænkning, dels af tidens dyds- og pligtlære. Balles lærebog (1791) blev afløst af C.F. Balslevs Luthers Katekismus med en kort Forklaring (1849), som siden udkom i henved 350 oplag.
[12] Blev også på denne tid oftest stavet Duelighed.
[13] Filipperbrevet.
Udkast til en Katekisation over Lærebogens § 111 c, d og e.
Inhold: Om nogle af de Maader, hvorpaa vi kunne skade Næstens Ære.
Oversyn af det, som skal omhandles:
§ C Om ubeføiede onde Domme og ubeføiet Mistanke om Næsten.
1. Begrebernes Udvikling:
a. Vi dømmer ilde om Næsten, naar vi strax
1. enten for os selv eller
2. i Andres Paahør erklære ham for et slet Menneske, fordi vi ser ham gjøre Eet eller Andet som vi synes at være slet.
b. vi fatte Mistanke til ham, naar vi
1. enten med Grund, eller
2. uden Grund tiltroe ham noget Ondt |: ubef.[14] Mistanke : |
II Nogle af Kilderne hertil kunne være:
a. mange bitre Erfaringer
b. et mørkt og forstemt Hjerte og Sindelag, og
c. at man selv er et slet Menneske. (side 28)
III Vi maa ingenlunde fatte Mistanke til eller dømme ilde om Næstens Tænkemaade og Sindelag, saalænge hans Handlinger ei aabenbart røbe hans onde Tænkemaade og Sindelag.
a. Ingenlunde bør vi erklære vor Næstes urigtige Handlinger for gode, og
b. ligesaalidet erklære ham for et godt Menneske, naar hans Handlinger aabenbart røbe et slet Sindelag |: Mærk Esaiæ Ord 5, 20 : | men
c. for Alting skulle vi dog vogte os for ubeføiede
onde Domme om Næsten; thi vi skulle betænke
1. Skriftens og især Frelserens Ord |: Matth. 7, 1-3 : |
2. hvor vanskeligt det er at fælde en aldeles afgiørende Dom om menneskelig Tænkemaade og Sindelag hvorlet vi har kunne tage Feil; thi vi kunne vel
aa. bedømme Handlingen, som saadan; men ei altid
bb. kjende dens Bevæggrunde,
3. hvortil vi ved ubeføiet Mistanke og ubeføiede onde Domme kunne krænke det Mske.[15], der var uskyldigt,
4. hvortil vi kunne skade et saadant Menneskes Ære, deels
aa. hos os selv og deels;
bb. hos Andre, og endelig (side 29)
5. skulle vi betænke, hvorlet vi, i det vi med formegen Hæftighed dømme Andre, glemme os selv |: Matth. 7, 3 : |
§ D Om utidig Foragt og Spot mod Næsten:
I Vi vise Foragt mod Næsten, naar vi, enten
a. i Ord, eller
b. i Adfærd, nægte ham den Agtelse, ham kan tilkomme.
II Vi spotte ham, naar vi søge at giøre ham foragtelig eller latterlig, hvilket ligeledes kan skee; deels
a. i Ord, og deels
b. i Gjerning.
III End ikke den Ringeste og Uanseligste maa vi foragte; thi
a. det er ikke den udvortes Ringhed og Uanselighed, der fortjener at foragtes |: Sir11, 2 :|; men
b. det er Sletheden, der fortjener det, om den end var forbunden med udv.[16] Høihed |: derfor siger Jesus: ”Svar til” osv.:|
IV Det Skadelige i Foragt og Spot mod Næsten :
a. det strider imod Skriftens Lære |: Matth. 18, 10.:|
b. det røber Skadefryd og Mangel paa Menneskekjærlighed,
c. Stolthed og Mangel paa Ydmyghed,
d. det forvolder den Svage Krænkelse,
e. det forbedrer sjelden Næsten; men
f. undertrykker ofte hans Ærelyst, Mod og Stræben (side 30)
efter at vorde dueligere og bedre; og endelig
g. opvækker for Andre den Mening, at han virkelig er foragtelig.
§ E Om utidig Udspredelse af Næstens Feil |: Dadlesyge : |
I Hvad vi ingenlunde maae:
a. være tilbøielige til at ville finde Feil hos Næsten og udsprede disse og
b. ligesaalidet forstørre hans virkelige Feil eller
c. omtale disse med Spot.
II Grundene hvorfor:
a. det røber et ukjærligt Sindelag |: Skrifsp 1. Petr. 4, 8.:|
b. vi kunne ei beregne de skadelige Følger dette kan afstedkomme, da vi derved let kunne
1. vanskeliggjøre den Feilendes Forbedring, og
2. nedbryde hans gode Navn og Rygte
III Nogle af Dadlesygens almindeligste Kilder kunne være:
a. Letsindighed,
b. utidig Snakkelyst, og
c. utidig Lyst til at more Andre.
IV hvorledes vi derimod skulle forholde os, naar vi Erkjende virkelige Feil hos Næsten: (side 31)
a. søge saa vidt muligt at lede ham til Bedring,
b. ikke uden Nødvendighed udsprede hans Feil; men
c. tværtimod med et kjærligt Sind skjule dem, hvor vi uden Pligts Overtrædelse kunne |: Sir 20, 7 :|, og
d. heller undskylde end dadle ham, naar han lasttes af Andre.
Tillæg V Nogle af de Tilfælde, hvor det er tilladt, ja vel endog vor Pligt, at tale om Næstens Feil:
a. Naar Øvrigheden fordrer det,
b. naar vore Medmennesker i et vigtigt Anliggende udbede sig vort Vidnesbyrd, og
c. naar vi derved kunne forbedre ham.
Jonstrup d. 23de November 1835.
C. Jensen
Bilag 1
Bibelforkortelser fra Det danske Sprog- og Litteraturselskab
Udover de forkortede navne på Bibelens bøger og skrifter indeholder henvisningerne som regel også oplysninger om kapitel og vers for det pågældende tekststed, angivet på følgende måde: 4 Mos 35,6-19 (= Fjerde Mosebog, kapitel 35, vers 6-19), ApG 6, 9 (= Apostlenes Gerninger, kapitel 6, vers 9). bibelselskabet.dk 2018. © Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet
Det Gamle TestamenteFørste Mosebog 1 Mos Anden Mosebog 2 Mos Tredje Mosebog 3 Mos Fjerde Mosebog 4 Mos Femte Mosebog 5 Mos Josvabogen Jos Dommerbogen Dom Ruths Bog Ruth Første Samuelsbog 1 Sam Anden Samuelsbog 2 Sam Første Kongebog 1 Kong Anden Kongebog 2 Kong Første Krønikebog 1 Krøn Anden Krønikebog 2 Krøn Ezras Bog Ezra Nehemias’ Bog Neh Esters Bog Est Jobs Bog Job Salmernes Bog Sl Ordsprogenes Bog Ordsp Prædikerens Bog Præd Højsangen Højs Esajas’ Bog Es Jeremias’ Bog Jer Klagesangene Klages Ezekiels Bog Ez Daniels Bog Dan Hoseas’ Bog Hos Joels Bog Joel Amos’ Bog Am Obadias’ Bog Obad Jonas’ Bog Jon Mikas Bog Mika Nahums Bog Nah Habakkuks Bog Hab Sefanias’ Bog Sef Haggajs Bog Hagg Zakarias’ Bog Zak Malakias’ Bog Mal | De Apokryfe SkrifterTobits Bog Tob Judits Bog Judit Tilføjelser til Esters Bog TilfEst Første Makkabæerbog 1 Makk Anden Makkabæerbog 2 Makk Visdommens Bog Visd Siraks Bog Sir Manasses Bøn ManB Baruks Bog Bar Jeremias’ Brev JerBr Tilføjelser til Daniels Bog TilfDan Det Nye TestamenteMatthæusevangeliet Matt Markusevangeliet Mark Lukasevangeliet Luk Johannesevangeliet Joh Apostlenes Gerninger ApG Romerbrevet Rom Første Korintherbrev 1 Kor Andet Korintherbrev 2 Kor Galaterbrevet Gal Efeserbrevet Ef Filipperbrevet Fil Kolossenserbrevet Kol Første Thessalonikerbrev 1 Thess Andet Thessalonikerbrev 2 Thess Første Timotheusbrev 1 Tim Andet Timotheusbrev 2 Tim Titusbrevet Tit Filemonbrevet Filem Hebræerbrevet Hebr Jakobsbrevet Jak Første Petersbrev 1 Pet Andet Petersbrev 2 Pet Første Johannesbrev 1 Joh Andet Johannesbrev 2 Joh Tredje Johannesbrev 3 Joh Judasbrevet Jud Johannes’ Åbenbaring Åb |