Jonstrup fra landsby til moderne forstad
Søndag den 6. oktober
- Søndagsfortællinger
Per K. Larsen
Siden 2. verdenskrig har Jonstrup mangedoblet sit indbyggertal. Efter at Per K. Larsen og hans familie i 1983 flyttede ud fra København til Jonstrup, har han i mange år som medstifter og siden formand for Jonstrup89 og medlem af Furesø Byråd arbejdet aktivt for Jonstrups udvikling. Han fortæller om hændelser, der har været bestemmende for Jonstrup af i dag – efter seminariets flytning til Lyngby i 1955.
Jonstrup er vokset fra landsby til by med tilflyttere, der er kommet i bølger, først omkring seminariet, så flyvestationen i 1950’erne, siden udflyttere især fra København i 1970’erne og senest udbygningen i Sydlejren. Per K. Larsen fortæller, hvordan hver periode har sat sine spor med boliger, arbejdspladser, forretninger, børnehaver, skole, foreninger, veje, rundkørsler, trafik. Alt skabt i samspil mellem borgere og Byråd. Per giver eksempler på de politiske beslutningsprocesser, og hvad vi kan gøre som borgere.
Jonstrups historie i sten
Et af de projekter, Per K. Larsen har været initiativtager til, er fortællingen om Jonstrups hi-storie fra istiden til 2020. Det er en historie med tyngde, for den er indhugget i ledeblokke, af-dækket ved byggemodningen af Værløse flyvestations sydlejr. I projektgruppen var Værløse-egnens Historiske Forening re-præsenteret ved John Mynde-rup og Niels Bødker Thomsen og Jonstrupsamlingen ved Signe Holm-Larsen, mens sten-arbejdet er udført af vor lokale stenhugger Olav Johannisson. Og en enkelt sten er reserveret til fremtiden.
Hvor og hvornår
Søndag den 6. oktober kl. 14
Egeskolens klasselokale i stueetagen i bygning E
Jonstrupsamlingen. Jonstrupvej 288, indgang E, Værløse.