Forstanderboligen

Forstanderboligen er fra 1904. Før da boede forstanderen på 1. sal i hovedbygningen. Indgangen lå i husets nordside og førte ind til entreen. Herfra lå forstanderens studereværelse til venstre, og fra dagligstuen var der adgang til en vestvendt veranda. I husets sydlige del var der bl.a. to soveværelser, køkken, anretterværelse og spisekammer. Øst for huset lå der et lille vaskehus og en brønd. I tagetagen var der bl.a. seks værelser, tørreloft og altan, og der var brændselskælder under den midterste del af huset.

Efter seminariets flytning til Lyngby i 1955 overgik også forstanderboligen til officersskolens brug og fungerede i hvert fald i sidste halvdel af 1970’erne som messe. I forbindelse med anlæg af cykelstien langs Jonstrupvangvej i 1984 blev en mindre tilbygning nedrevet. Læs mere på www.jonstrupsamlingen.dk

Foto: Connie Nielsen forår 21