{"id":3695,"date":"2023-12-06T12:42:49","date_gmt":"2023-12-06T12:42:49","guid":{"rendered":"https:\/\/jonstrupsamlingen.dk\/?page_id=3695"},"modified":"2023-12-11T14:07:41","modified_gmt":"2023-12-11T14:07:41","slug":"dispositioner","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jonstrupsamlingen.dk\/index.php\/dispositioner\/","title":{"rendered":"Dispositioner"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Jens Jensens beskrivelse<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I sit v\u00e6rk \u201dHistoriske Efterretninger om det Blaagaard-Jonstrupske Seminarium fra dets Stiftelse indtil denne Tid. Meddelte, i Anledning af dets Jubelfest den 15de Marts 1841, af J. Jensen, Seminariiforstander\u201d, beskrev forstanderen, hvordan katekisationen blev tilrettelagt som en del af religionsundervisningen (s. 73). Dvs. ca. fem \u00e5r efter at Christoffer Jensen gik i 2. og 3. klasse.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

\u201dAllerede i den yngste Klasse faae Seminarifterne de simpleste kateketiske Regler oplyste ved en M\u00e6ngde til Bed\u00f8mmelse forelagte Exempler; dern\u00e6st kateketisere de med hverandre over lette historiske Materier. I den anden og tredie Klasse h\u00f8re de et sammenh\u00e6ngende Foredrag over Kateketik og Methodik, for endeel efter Brammers Methodel\u00e6re; anden Klasse maa af og til indlevere en skriftlig Udredning over een eller anden opgiven lettere Materie, ligesom de ogsaa l\u00e6ngere hen i Aaret maae gj\u00f8re Smaafors\u00f8g mundtlig; tredie Klasse maa kateketisere 2 Timer ugentlig over en Religionssandhed, 1 Time over en bibelsk Fort\u00e6lling, Lignelse eller Psalme, og 1 Time holde et sammenh\u00e6ngende Foredrag. Skriftlige Udkast indleveres f\u00f8rst til Bed\u00f8mmelse og Rettelse. L\u00e6reren katekiserre i Begyndelsen hver Gang selv over enhver opgiven Materie, og tilf\u00f8ier siden Kritik over Vedkommendes Arbeider. L\u00e6ngere hen i Tiden maa indbyrdes Kritik fors\u00f8ges. Eleverne katekisere f\u00f8rst med hverandre indbyrdes, siden med \u00e6ldre, endelig ogsaa med yngre B\u00f8rn.\u201d<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Christoffer Jensens dispositioner<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Christoffer Jensens bog, der er skrevet med gotisk h\u00e5ndskrift, rummer f\u00f8lgende opgaver:<\/p>

Titel:<\/b><\/p><\/td>

Dato:<\/b><\/p><\/td><\/tr>

1.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>Plan til en Katekisation om den christelige Tilfredshed med sin Stand.<\/p><\/td>

13.10.1834<\/p><\/td><\/tr>

2.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>Oversyn af L\u00e6ren om Pligterne imod N\u00e6stens \u00c6re.<\/p><\/td>

15.12.1834<\/p><\/td><\/tr>

3.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>Ordnet Oversyn af L\u00e6ren om det guddommelige Forsyn<\/p><\/td>

13.2.1835<\/p><\/td><\/tr>

4.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>Om Tilfredshed med Gud.<\/p><\/td>

26.9.1835<\/p><\/td><\/tr>

5.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>Udkast til Katekisation over den S\u00e6tning: \u201dVort Liv i den n\u00e6rv\u00e6rende Verden staaer i Forbindelse med vor Tilstand i den tilkommende Verden\u201d<\/p><\/td>

11.10.1835<\/p><\/td><\/tr>

6.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>Udkast til en Katekisation over L\u00e6rebogens \u00a7 96. Indhold: Om Omsorg for vort gode Navn og Rygte<\/p><\/td>

12.10.1835<\/p><\/td><\/tr>

7.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>Udkast til en Katekisation over L\u00e6rebogens \u00a7 111 c, d og e. Indhold: Om nogle af de Maader, hvorpaa vi kunne skade N\u00e6stens \u00c6re.<\/p><\/td>

23.11.1835<\/p><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>

Transskriptionen er foretaget efter\u00e5ret 2023 i Fures\u00f8 Gotiskgruppe. Den respekterer forfatterens ordvalg, retstavning og i et vist omfang ogs\u00e5 tegns\u00e6tning og hans f\u00e5tallige stavefejl, men for at lette l\u00e6sningen kun delvis linjebrud.\u00a0 Teksten rummer endvidere en del forkortelser, hvoraf enkelte er forklaret i fodnoter. Bogens sidetal er tilf\u00f8jet i parentes for at fastholde orienteringen i teksten. En oversigt over forkortede referencer til Biblen ses i bilag 1.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

\u00a0<\/p>

Dispositioner af Chr: Jensen, Jonstrup 1834<\/b><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Noter<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Plan til en Katekisation om den christelige Tilfredshed med sin Stand.<\/b>[1]<\/span><\/span><\/a> <\/b><\/p>

Med Begrebet Stand kan passende indledes til det F\u00f8lgende, hvorved Overgangen bliver saameget desto lettere. Vil man da betragte dette Begreb som et Hoved punct, da vil Tankegangen i<\/p>

ovenn\u00e6vnte Plan blive f\u00f8lgende:<\/p>

I\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Udvikling af Begrebet Stand:<\/p>

a, hvad her forstaaes ved Stand<\/p>

b, at Mennesket b\u00f8r have en saadan<\/p>

1. Grundene herfor og<\/p>

2. Vigtigheden heraf.<\/p>

c, at denne Stand b\u00f8r v\u00e6re forskjellig<\/p>

1. Menneskets Evner er ikke eens<\/p>

2. N\u00f8dvendigheden fordrer ogsaa forskjellige Stander (side 3)<\/p>

II\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vi skulle derfor v\u00e6re tilfredse med vor Stand. Her bliver at vise:<\/p>

a, hvad vi forstaae ved Tilfredshed i Almindelighed, og<\/p>

b, hvad vi forstaae ved christelig Tilfreds. med sin Stand.<\/p>

III\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Grundene hvorfor vi skulle v\u00e6re tilfredse med vor Stand:<\/p>

a, den hellige Skrift byder det 1 Cor. 7, 20.<\/p>

b, Gud styrer Alt, ogsaa vor Stand.<\/p>

c, Utilfredshed med denne r\u00f8ber altsaa Mistilllid til Guds Styrelse<\/p>

d, og vi vove at bebreide Gud sin Styrelse<\/p>

e, det er Utaknemmelighed imod Gud<\/p>

f, og vi stifte da ei den tilb\u00f8rllige Nytte<\/p>

g, men forbittrer os selv Livet ved denne Utilfredshed.<\/p>

IV\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vigtigheden af Tilfredsheden med vor Stand<\/p>

a, den bevarer os fra Misundelse imod andre (side 4)<\/p>

b, fra utidig Higen efter en bedre Stand<\/p>

c, den forbygger Mistillid til Guds Forsyn<\/p>

d, bestyrker os derimod i vor Tillid til Gud<\/p>

e, den forebygger Utaknemmelighed imod den algode Gud, og<\/p>

f, gj\u00f8r os dette Liv bedre og behageligere.<\/p>

V\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Midlerne, som befordrer Tilfredsheden med vor Stand ere:<\/p>

a, Bet\u00e6nkning over, at vor Stand er os givet af Gud, og<\/p>

b, at vi i den skulle stifte Nytte<\/p>

c, (ved) en rigtig Vurdering af de jordiske Goder<\/p>

d, ved vi altid at sammenligne os med dem, der har det bedre, men oftere med dem, der<\/p>

har det v\u00e6rre end vi<\/p>

e, ved at bet\u00e6nke, at ligesom vor Stand medf\u00f8rer Ubehageligheder saa og Behageligheder<\/p>

f, Bet\u00e6nkningen over det Syndige og Skadelige i Utilfredsheden med vor Stand, og<\/p>

g, over det Gavnlige i Tilfredsheden med denne.<\/p>

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 d: 13\/10 34\u00a0\u00a0\u00a0 C. Jensen.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

[1]<\/span><\/a>\u00a0Inddelingen af befolkningen i fire st\u00e6nder, adel, gejstlighed, borgere og b\u00f8nder med hver deres funktion og tilh\u00f8rende lovf\u00e6stede privilegier og forpligtelser blev i l\u00f8bet af middelalderen den grundl\u00e6ggende samfundsorganisstion i Vest- og Centraleuropa og alts\u00e5 ogs\u00e5 i Danmark.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Oversyn af L\u00e6ren om Pligterne imod N\u00e6stens \u00c6re.\u00a0<\/b><\/p>

Forel\u00f8bigen vises her hvad vi forstaae ved N\u00e6stens \u00c6re, og tillige at vi have Pligter imod denne. Dern\u00e6st vises, hvorledes disse Pligter inddeles, at der nemlig deels befales, deels forbydes os<\/p>

Noget med Hensyn til vor N\u00e6stes \u00c6re. Vi kunne derfor omhandle hele denne Materie under f\u00f8lgende to Hovedpunkter:<\/p>

I Vi maae ikke skade vor N\u00e6stes \u00c6re.<\/p>

II Vi skulle tv\u00e6rtimod gj\u00f8re, hvad vi kunne for at befordre den.<\/p>

I\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vi maae ikke skade vor N\u00e6stes \u00c6re, |: dette kan skee, deels hos os selv, deels hos Andre. : |[2]<\/span><\/span><\/a> Her b\u00f8r da vises:<\/p>

A\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hvorved vi kunne skade vor N\u00e6stes \u00c6re:<\/p>

1. ved at indgyde ham Ligegyldighed for Andres Dom, ved at sv\u00e6kke Selvagtelse og \u00c6relyst hos ham;<\/p>

2. ved at bagtale ham, her vises<\/p>

a, hvad vi forstaae ved Bagtalelse;<\/p>

b, nogle af Kilderne til denne hyppige Forn\u00e6rmelse imod N\u00e6stens \u00c6re, samt naar denne is\u00e6r er afskyelig og ford\u00f8mmelig, (side 6)<\/p>

c, dern\u00e6st vises den megen Skade og Fortr\u00e6d, som Bagtalelse anretter iblandt Menneskene,<\/p>

d, og endelig hvad vi skulle gj\u00f8re for at bevare os fra denne;<\/p>

3. ved ubef\u00f8iet og ubillig Mist\u00e6nkelighed og Mistillid til N\u00e6sten og dennes ….[3]<\/span><\/sup><\/sup><\/a>. vi enten<\/p>

a, n\u00e6re hos os selv, eller<\/p>

b, yttre den for Andre;<\/p>

4. ved ubillige og ukj\u00e6rlige Domme over ham, deels<\/p>

a, i vore Tanker, deels<\/p>

b, i vore Ord;<\/p>

5. ved udvortes i Ord og Adf\u00e6rd at n\u00e6gte ham den Agtelse, ham kan tilkomme;<\/p>

6. ved at spotte ham, og tillige gj\u00f8re ham latterlig for Andre;<\/p>

7. ved at dadle ham; og endelig<\/p>

8. omtale ham Frit blot for at udsprede dem.<\/p>

B Nogle af Kilderne til alt dette ere:<\/p>

1. Letsindighed, 2, utidig Snakkelyst, 3, Misundelse, 4, Skadefryd, 5, utidig Lyst til at more Andre,<\/p>

6, Sinds-Svaghed og ond Selvbevidsthed,<\/p>

7, Overilelse i sine Domme, og endelig<\/p>

8. Stolthed over Andre, da man ved at neds\u00e6tte dem mener at h\u00e6ve sig selv.<\/p>

II\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vi skulle tvertimod gi\u00f8re, hvad vi kunne for at befordre vor N\u00e6stes \u00c6re; (side 7)<\/p>

\u00a0\u00a0 Her vises:<\/p>

A\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 hvorved dette kan skee.<\/p>

1. Derved at vi bidrage, hvad vi kunne til at danne ham til et i Sandhed agtv\u00e6rdigt Menneske.<\/p>

2. ved selv at erkjende og s\u00e6tte tilb\u00f8rlig Priis paa det Gode, der findes hos ham<\/p>

3. ved at gj\u00f8re dette gj\u00e6ldende hos Andre,<\/p>

4. ved at forsvare hans gode Navn og Rygte, naar det uforskyldt angribes,<\/p>

5. ja endogsaa ved at undskylde det hos ham, der uden at forn\u00e6rme Sandheden kan undskyldes, selv der, hvor han har feilet;<\/p>

6. ved at bevise ham i vor Omgang med ham i Ord og Adf\u00e6rd den Agtelse, ham kan tilkomme, og endelig<\/p>

7. ved at erstatte ham sin \u00c6re, hvis vi have forn\u00e6rmet den.<\/p>

B\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hvad forpligter os dertil:<\/p>

1. den hellige Skrift befaler det Rom.13,7. 3. Moseb. 12,32<\/p>

2. N\u00e6stens \u00c6re er en betydelig Deel af hans timelige Velf\u00e6rd, altsaa for ham et vigtigt Gode,<\/p>

3. Tabet deraf er da er[4]<\/span><\/span><\/a> stort Tab,\u00b4<\/p>

4. Bagtalelsens Skadelighed b\u00f8r ogsaa erindre os om,<\/p>

Hvad vi i denne Henseende skulle gj\u00f8re; (side 8)<\/p>

1. den almindelige Regel: Alt hvad i ville at Andre skulle gj\u00f8re mod Eder, det samme skulle i ogsaa gj\u00f8re imod dem, opfordrer os ogsaa hertil, og endelig<\/p>

2. ved at s\u00e6tte tilb\u00f8rlig Priis paa N\u00e6stens \u00c6re skaffe vi os Andres Agtelse og Velvillie.<\/p>

Jonstrup den 15. December 1834<\/p>

C. Jensen<\/p>

\u00a0<\/p><\/div><\/div>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

[2]<\/a> Tegnene |: og : | angiver parentes begynd og slut.<\/p>

[3]<\/a> Ul\u00e6selig tilf\u00f8jelse over linjen; evt. : \u201dGrunde\u201d.<\/p>

[4]<\/a> Fejlskrivning for \u2019et\u2019?<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Ordnet Oversyn af L\u00e6ren om det guddommelige Forsyn<\/b><\/p>

Her bliver at omhandle Begrebet det guddommelige Forsyn, hvorved forstaaes: Guds fortsatte Virken a) til Altings Vedligeholdelse, b) de levende Skabningers\u00a0 Fors\u00f8rgelse og c) det heles Styrelse. Her bliver da f\u00f8lgende 3 Hovedpunkter: A Opholdelsen B Fors\u00f8rgelsen og C Styrelsen. (side 9)<\/p>

A\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Opholdelsen. Her bliver at udvikle:<\/p>

\u00a0I\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Begrebet den guddommelige Verdens Opholdelse<\/p>

a) hvad det er at opholde Noget i Almindelighed<\/p>

b) at virke til at det vedbliver<\/p>

2. vedbliver med sine Evner Dele og Kr\u00e6fter,<\/p>

3) i samme Orden og<\/p>

4) saal\u00e6nge det efter sin Natur og Bestemmelse kan og skal vedblive.<\/p>

b.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Gud opholder Verden:<\/p>

1) han virker til at Tingene vedblive<\/p>

2) vedblive med deres Kr\u00e6fter og Egenskaber<\/p>

3) i deres Orden og Forbindelse og<\/p>

4) saal\u00e6nge de efter hans vise Hensigt og deres Natur skulle vedblive.<\/p>

II\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Den guddommelige Verdens Opholdelse omfatter alle skabte Ting, og indbefatter<\/p>

a) Tingene selv,<\/p>

b) Tingenes Kr\u00e6fter og Egenskaber og<\/p>

c) deres indbyrdes Orden og Forbindelse.<\/p>

III\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Grundene, hvoraf vi erkjende den guddommelige Verdens Opholdelse.<\/p>

1.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Den hellige Skrift l\u00e6rer os det: 1ste Moseb. 8, 22. Ap. Gj. 17, 28 og 17, 25. (side 10)<\/p>

2.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Fornuften siger os: a) at den Verden, der ei kunde skabe sig selv, ei heller kan opholde sig selv, og<\/p>

b)\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 at da Gud har skabt Verden til en Hensigt, saa f\u00f8lger deraf, at han ogsaa vil opholde den, at denne Hensigt kan opnaaes.<\/p>

3.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Erfaringen viser os, at Tingene vedligeholdes og vedblive i den Orden, hvori de fra Begyndelsen af ere satte.<\/p>

B\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Om de levende Skabningers Opholdelse eller den guddommelige Fors\u00f8rgelse. Her maa ligeledes udvikles,<\/p>

I\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Begrebet den guddommelige Fors\u00f8rgelse med Hensyn til de levende Skabninger i Almindelighed, hvori denne bestaar:<\/p>

a) at Gud skaffer alle levende Skabninger, hvad de beh\u00f8ve til deres Vedbliven,<\/p>

b) og dette saal\u00e6nge de efter hans vise Hensigt og deres Natur kunne og skulle vedblive.<\/p>

II\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Den guddommelige Fors\u00f8rgelse indbefatter:<\/p>

a) at Gud giver de levende Skabninger, hvad de beh\u00f8ve til deres Ophold,<\/p>

b) vogter og beskjermer dem.<\/a> (side 11)<\/p>

1.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Her bliver at vise:<\/p>

a. Maaderne, hvorpaa Gud s\u00f8rger for de levende Skabninger.<\/p>

1. Gud har frembragt Midler til deres N\u00e6ring.<\/p>

2. han har i ethvert Dyr nedlagt en Drift til at s\u00f8ge, finde og nyde disse N\u00e6ringsmidler,<\/p>

3. Han har sat ethvert Dyr paa det Sted, hvor der for der[5]<\/span><\/a> for det findes tilstr\u00e6kkelig, passende N\u00e6ring<\/p>

4. Han har nedlagt hos dem alle en Drift til at s\u00f8rge for deres Yngel og Afkom.<\/p>

b. Midlerne, hvorved Gud vogter og beskjermer dem<\/p>

1. Han har nedlagt hos dem alle en Drift, en Lyst til Livet,<\/p>

2. en Drift til Forsvar,<\/p>

3. han har indrettet dem saaledes, at de kunne forsvarre sig,<\/p>

4. han har indrettet dem efter Hjemmetegnen, hvorunder de leve, og<\/p>

5. han har nedlagt hos dem en Drift, saa at de vogte sig for Farer, saasom skadelige Planter o.s.v.<\/p>

III\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Men i S\u00e6rdeleshed s\u00f8rger gud for de fornuftige Skabninger; thi (side 12)<\/p>

a) ingen Skabning finder Mangfoldighed til N\u00e6ring og Beqvemmelighed, som Menneskene;<\/p>

b) de have Fornuft og ere da:<\/p>

1) istand til at erhverve sig Kundskaber,<\/p>

2) Kunne derved nyde mange Gl\u00e6der:<\/p>

a) legemlige<\/p>

b) aandelige.<\/p>

IV \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0Den guddommelige Fors\u00f8rgelses Egenskaber. Den er<\/p>

a) almindelig<\/p>

b) alviis og<\/p>

c) algod.<\/p>

V\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Beviserne for den guddommelige Fors\u00f8rgelse.<\/p>

1) Skriftens L\u00e6re: Ps. 145, 15.<\/p>

2) Fornuften siger os:<\/p>

a) at den samme Gud, der s\u00f8rger for det Hele, s\u00f8rger ogsaa for de enkelte Dele og<\/p>

b) at, da Gud (s\u00f8rger for) opholder det Livl\u00f8se, vil han meget mere opholde det Levende.<\/p>

3) Erfaringen viser det ogsaa:<\/p>

a) deels med Hensyn til Dyrenes Indretning.<\/p>

b) dels med Hensyn til Naturens Indretning.<\/p>

C\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Gud styrer Verden.<\/p>

I\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Udvikling af Begrebet den guddommelige Verdens Styrelse. (side 13)<\/p>

a) Hvad det er at styre Noget i Almindelighed: at lede det til en vis Hensigt.<\/p>

b) Gud leder Verden til sine Hensigters Opnaaelse<\/p>

II\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Denne Styrelses Omfang er:<\/p>

a) alle Forandringer i Naturen,<\/p>

b) i de menneskelige Begivenheder:<\/p>

1) hele Menneskesl\u00e6gtens Skj\u00e6bne,<\/p>

2) hele Nationers Skj\u00e6bne, og<\/p>

3) enkelte Menneskers Skj\u00e6bne.<\/p>

III\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Guds Verdens Styrelses Egenskaber. Den er.<\/p>

a) almindelig<\/p>

b) alm\u00e6gtig<\/p>

c) alviis,<\/p>

d) algod og<\/p>

e) uforanderlig.<\/p>

IV\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Den guddommelige Verdens Styrelses Hensigt er den viseste og bedste:<\/p>

a) i Almindelighed, og<\/p>

b) is\u00e6r med Hensyn til de fornuftige Skabninger, deres Fremgang i Dyd, Viisdom og Lyksalighed<\/p>

V\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Grundene for vor Tro paa den guddommelige Verdens Styrelse.<\/p>

1. Skriften l\u00e6rer os det:<\/p>

a) umiddelbart Rom. 11, 36 Math. 10, 29-31.<\/p>

b) middelbart, saasom en Josephs, en Moses Historie o. fl. (side 14)<\/p>

2. Fornuften indseer ogsaa, at det f\u00f8lger af Begrebet om Guds vise og gode Verdens Skabelse og Opholdelse, at Gud vil Lede til en Hensigt, hvis ikke Skabelsen og Opholdelsen skal v\u00e6re hensigtsl\u00f8s.<\/p>

3. Menneskesl\u00e6gtens Historie viser os det ogsaa, og endelig<\/p>

4. alle Tiders Erfaring overtyde os noksom derom.<\/p>

Vigtigheden af Troen paa et guddommeligt Forsyn<\/p>

1. Den v\u00e6kker for os en hellig \u00c6refrygt og Tilbedelse for den Gud, der formaar Alt,<\/p>

2. den opmuntrer os til Lydighed imod Gud,<\/p>

3. den v\u00e6kker Taknemmelighed hos os,<\/p>

4. den giver os Tr\u00f8st og Haab i N\u00f8d og Farer i Almindelighed,<\/p>

5. Tillid og Fortr\u00f8stning til Gud med Hensyn til vort Livs Skj\u00e6bner og Begivenheder,<\/p>

6. Taalmodighed under Lidelser,<\/p>

7. Sindsro og Hengivenhed, selv der, hvor Verdens Begivenhederne synes at gaae<\/p>

os imod,<\/p>

8. den er et vigtigt Middel til at befordre N\u00f8isomhed og Tilfredshed med vore Vilkaar,<\/p>

9. den giver os Lyst til Virksomhed. (side 15)<\/p>

II\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 at vi ere forpligtede til Arbeide, samt Grundene, hvoraf vi kunne indsee det:<\/p>

a. den hellige Skrift befaler os det: \u201di dit Ansigts Sved o.s.v.,<\/p>

b. da Gud har givet os vore Lemmer og Kr\u00e6fter, saa at vi kunne arbeide, vil han ikke umiddelbar fors\u00f8rge os;<\/p>

c. det er desuden vor Pligt, at vi, saavidt muligt skulle str\u00e6be at befordre saavel vort eget som Andres sande Gavn, hvilket vi kun ved Arbeidsomhed s\u00e6ttes istand til. Inden vi nu vise Arbeidsomheds store Velgj\u00f8renhed, ville vi:<\/p>

III\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 vise, naar vi i Almindelighed kunne kalde Noget en Velgjergjerning[6]<\/span><\/span><\/a>:<\/p>

1. deels naar det befordrer vort eget,<\/p>

2. dels naar det befordrer Andres sande Gavn, og dette:<\/p>

a. deels med Hensyn til det Aandelige,<\/p>

b. deels med Hensyn til det Legemlige. (side 16)<\/p>

Dern\u00e6st vises:<\/p>

IV\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 hvorvidt nu Arbeidsomhed kan siges at gj\u00f8re dette:<\/p>

1. den virker gavnlig for os selv, deels<\/p>

a. med Hensyn til det Legemlige; thi:<\/p>

1. derved befordres Legemets Sundhed,<\/p>

2. dets Kr\u00e6fter \u00f8ves,<\/p>

3. vor Formue udvides, og vort hele udvortes Velbefindende vinder derved;<\/p>

b. deels med Hensyn til det Aandelige; thi:<\/p>

1 Arbeidsomhed skj\u00e6rper Sj\u00e6lens Kr\u00e6fter,<\/p>

2. mildner mangen en s\u00f8rgmodig Tanke,<\/p>

3. forskaffer os nogle af de skj\u00f8nneste og varigste Gl\u00e6der,<\/p>

4. bortjager mangen en slet Tanke af Sindet,<\/p>

5. henvender Tanken til det Gavnlige og Tilladelige, og<\/p>

6. derved forskaffe vi os Andres Agtelse og Velvilie. (side 17)<\/p>

2. det er desuden Velgjerning for Andre; thi:<\/p>

a. derved kunne vi virke til deres Sj\u00e6ls Bedste,<\/p>

b. til deres Legemes sande Gavn,<\/p>

c. til deres Formues Befordring, og<\/p>

d. derved give vi dem et godt Ex.<\/p>

den 13\/2 35<\/p>

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 C. Jensen.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

[5]<\/a> Fejlskrivning.<\/p>

[6]<\/a> Fejlskrivning for \u201dVelgjerning\u201d.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Om Tilfredshed med Gud.<\/b><\/p>

Oversyn af de Punkter, som her skulle omhandles, eller en Plan dertil.<\/b><\/p>

I\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Begrebets Udvikling.<\/p>

1. Hvad det vil sige at v\u00e6re tilfreds med Nogen<\/p>

2. Hvad det da vil sige at v\u00e6re tilfreds med Gud:<\/p>

a. det bestaaer ingenlunde i at v\u00e6re ligegyldige ved, hvad der m\u00f8der os,<\/p>

b. det bestaaer heller ikke i at v\u00e6re uvirksomme, med Hensyn til vor egen Velf\u00e6rd |: sorgl\u00f8s Uvirksomhed
\u00a0: | (side 18)<\/p>

c, Men det bestaaer i:<\/p>

1. i Almindelighed at billige, at finde gode og aldrig at dadle Guds Foranstaltnin-<\/p>

er og F\u00f8relser.[7]<\/span><\/span><\/a><\/p>

2. i S\u00e6rdeleshed at billige vore n\u00f8iede med, hvad Gud tildeler os med Hensyn<\/p>

til Legemlige og aandelige Gaver og vort Livs Skj\u00e6bner.<\/p>

II\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vigtigheden af sand Tilfredsh. med Gud:<\/p>

a. den befordrer i Almindelighed vort Sinds Ro og Frimodighed,<\/p>

b, gj\u00f8r os n\u00f8isomme md den Deel af Goder, som falder i vor Lod,<\/p>

c, den virker en glad og villig Opfyldelse af vore Pligter.<\/p>

III\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hvorpaa denne vor Tilfredshed med Gud skal grunde sig:<\/p>

a, paa Overbeviisningen om Guds Godhed<\/p>

b, <\/a>–<\/span> –<\/span> –<\/span> Viisdom<\/p>

c, –<\/span> –<\/span> –<\/span> Retf\u00e6rdighed (side 19)<\/p>

d, den skal grundes paa og bef\u00e6stes ved en from og fornuftig Betragtning af Naturen, dens Indretning og Guds F\u00f8relser med os, og endelig<\/p>

e, paa den hellige Skrifts Love og Exempler.<\/p>

IV\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hindringerne for saadan Tilfredshed med Gud:<\/p>

1, Mangel paa levende Erkjendelse af Guds Viisdom, Godhed og Retf\u00e6rdighed,<\/p>

2, Stolthed, Indbildning af egen V\u00e6rd og Fortjeneste af Mangel paa Ydmyghed,<\/p>

3, eensidig Betragtning og Bed\u00f8mmelse af vor egen og Andres Tilstand og Skj\u00e6bne<\/p>

4, alt for megen Hang til de jordiske behagelige Ting |: eller den daarlige Indbild-<\/p>

ning, at Livets sande Lykke blot bestaar i Overfl\u00f8dighed af jordiske Goder : |<\/p>

Jonstrup d: 26\/9 35<\/p>

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 C. Jensen (s<\/b>ide 20)<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

[7]<\/a> ODS: \u201dF\u00f8relse\u201d betegner i religi\u00f8st sprog den m\u00e5de, hvorp\u00e5 Gud leder sk\u00e6bnens gang.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Udkast til en Katekisation over den S\u00e6tning: \u201dVort Liv i den n\u00e6rv\u00e6rende Verden staaer i Forbindelse med vor Tilstand i den tilkommende Verden.\u201d <\/b><\/p>

1.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Der er en n\u00e6rv\u00e6rende Verden:<\/p>

a. hvad dette vil sige,<\/p>

b. hvoraf vi vide det |: vor Bevidsthed siger os det; thi : |<\/p>

c. vi leve i den n\u00e6rv\u00e6rende Verden; men<\/p>

d. vi skulle ikke altid leve her; thi:<\/p>

1. Skriften l\u00e6rer os at vi skulle d\u00f8e |: Rom, 5, 12 : |<\/p>

2. vort jordiske Legeme maa formedelst \u00c6lde tilsidst blive uskikket til at v\u00e6re Sj\u00e6lens Redskab,<\/p>

3. vor Erfaring, deels<\/p>

a.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>den umiddelbare, og deels<\/p>

b.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>den middelbare |: grundende sig paa Historien : |<\/p>

viser os, at \u00e9n Sl\u00e6gt forgaar og en anden fremstaae og endelig (side 21)<\/p>

4. den Fuldkommenhed og Lyksalighed, hvortil vi ere bestemte Kunne vi ikke opnaae her, men f\u00f8rst i en tilkommende Verden. Altsaa skilles vi ved D\u00f8den fra den n\u00e6rv\u00e6rende Verden,<\/p>

II\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 men der er for os en tilkommende Verden:<\/p>

a. hvad vi herved forstaae, og<\/p>

b. hvorpaa vi grunde denne vor Overbevisning:<\/p>

1.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/span>paa den hellige Skrifts udtrykkelige Lov: |: Pr\u00e6dik. 12, 7. Math. 10, 28, Joh. 11, 25, 26. Luc. 16, 19-31 o.fl. : |<\/span><\/p>

2.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>paa Betragtningen over Guds fuldkomne Egenskaber a. hans Almagt, b. hans Viisdom, c. Godhed, og d. Retf\u00e6rdighed<\/p>

3.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>paa Betragtningen over Menneskenes moralske<\/p>

a. Natur og<\/p>

b. Bestemmelse,<\/p>

4.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>\u2013 over den menneskelige Sj\u00e6ls Natur i Almindelighed,<\/p>

5.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>\u2013 over hvorledes denne Forestilling har, tydeligere el. dunklere, v\u00e6ret n\u00e6vnt hos alle Mskr.[8]<\/span><\/span><\/a><\/p>

6.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>og endelig paa Betragtningen over, at Intet her vorder tilintetgjort. (side 22)<\/p>

III\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vort Liv i den n\u00e6rv\u00e6rende Verden staaer i Forbindelse med vor Tilstand i den tilkommende Verden:<\/p>

A\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 i hvilke Henseender vi kunne sige dette:<\/p>

1. Det n\u00e6rv\u00e6rende Liv er en Forberedelse til det tilkommende og dette er en Forts\u00e6ttelse af hiint:<\/p>

a.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>vore Evner og Kr\u00e6fter skulle her modtage den f\u00f8rste Grad af Udvikling, der skal forts\u00e6ttes i hiint Liv,<\/p>

b.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>i dette Liv skulle vi dannes til at vorde skikkede til en bedre Tilstand hisset:<\/p>

c.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>dett l\u00e6rer Skriften os |: Matth. 6,19.20. Thess. 4,3.[9]<\/span><\/span><\/a>: |<\/p>

2. det tilkommende Liv begynder strax ved det n\u00e6rv\u00e6rendes Oph\u00f8r |: Luc. 23. 43. Jesu Ord til R\u00f8verne : |<\/p>

3. vor Tilstand i det tilkommende Liv beroer paa vort her f\u00f8rte Levnet; dette f\u00f8lger:<\/p>

a.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>af Skriftens L\u00e6re |: Rom. 2,6. 2 Cor. 5,10. : |, og<\/p>

b.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>af Begrebet Guds alfuldkomne Retf\u00e6rdighed.<\/p>

B\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vigtigheden af Troen paa denne Forbindelse:<\/p>

1. den giver Menneskene sikker Udsigt til at kunne opnaae den Fuldkommenhed og Lyksalighed, hvortil de her forberedes, (side 23)<\/p>

2. den advarer Menneskene mod det Onde,<\/p>

3. opmuntrer dem til det Gode, og, styrker dem deri,<\/p>

4. tr\u00f8ster dem under dette Livs mangehaande Besv\u00e6rligheder og Lidelser, og giver dem Styrke til at udholde disse,<\/p>

5. den formilder Menneskenes Frygt for D\u00f8den, og<\/p>

6. den bortrydder al Mistvivl om en retf\u00e6rdig Verdensstyrelse, og bef\u00e6ster vor Tro og Overbeviisning paa en saadan.<\/p>

Ug<\/b>[10]<\/span><\/span><\/a>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Jonstrup den 11te<\/sup> Oktober 1835.<\/p>

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 C. Jensen<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

[8]<\/a> Mskr. = Mennesker.<\/p>

[9]<\/a> 1. Thessalonikerbrev kap. 4, vers 3.<\/p>

[10]<\/a> L\u00e6rerens bed\u00f8mmelse af opgaven.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Udkast til en Katekisation over L\u00e6rebogens \u00a7 96.<\/b>[11]<\/span><\/span><\/a><\/p>

Indhold: Om Omsorg for vort gode Navn og Rygte<\/p>

Oversyn:<\/p>

\u00a7 A<\/p>

I\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Begrebet \u00c6re |: Godt Navn og Rygte:| , som bestaaer i forstandige og agtv\u00e6rdige Menneskers gunstige og grundede Mening og Dom om vor: (side 24)<\/p>

a. gode og oplyste Forstand,<\/p>

b. gode og retskafne Villie, og<\/p>

c. om vor Dulighed[12]<\/span><\/span><\/a> i vort Kald og Virken.<\/p>

II\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vigtigheden af et godt Navn og Rygte:<\/p>

a. \u00d8nsket derom er en naturlig F\u00f8lge af vor Agtelse for andre gode og agtv\u00e6rdige Mennesker,<\/p>

b. Andre menneskers Agtelse for os forskaffer os deres Tiltro og Tillid<\/p>

c. deres Velvillie og Deeltagelse, og bidrager derved meget til vort Vel, vor Lykke og Gl\u00e6de, og endelig<\/p>

d. det styrker os i det Gode, opmuntrer os dertil, og kan bidrage til at bevare os for meget Slet.<\/p>

e. Skriften selv anpriser et godt Navn og Rygte som et h\u00f8ist vigtigt Gode og byder os at tragte herefter |: 2. Kor. 8,21. Pfil.[13]<\/span><\/span><\/a> 4,8. : |<\/p>

III\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Midlerne, hvorved den sande \u00c6re alene Kan og b\u00f8r erhverves ere:<\/p>

a. str\u00e6b stedse ved sand Retskaffenhed i T\u00e6nke- og Handlemaade at v\u00e6re som du b\u00f8r<\/p>

\u00a0\u00a0 i Almindelighed<\/p>

b. str\u00e6b at v\u00e6re dulig og virksom i dit Kald!<\/p>

c. undgaa saa vidt muligt ethvert ondt Skin! Og (side 25)<\/p>

d. ret dig saavidt det kan bestaae med andre Pligter efter de herskende Begreber om, hvad der er passende og anst\u00e6ndigt!<\/p>

\u00a7 B<\/p>

IV\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Om de Feil, vi have at vogte os for, saavel i vor Str\u00e6ben efter \u00c6re, som ogsaa, naar vi have opnaaet denne; samt om det Sindelag, hvorpaa vi skulle beflitte os:<\/p>

1. En urigtig Tragten efter \u00c6re |: \u00c6rgerrighed : |<\/p>

a. hvori den bestaaer, og hvorved den skielnes fra den sande \u00c6rekj\u00e6rhed<\/p>

b. dens skadelige F\u00f8lger:<\/p>

2. Stolthed |: hvorunder kunne indbefattes Overmod og Hoff\u00e6rdighed:| og det Modsatte, |:Ydmyghed:|<\/p>

a. Begreberne udvikles,<\/p>

b. det skadelige i Stolthed viser:<\/p>

1. enhver Stolthed er en falsk Dom over egne Fortrin, og forsaavidt Uforstand,<\/p>

2. Stolthed viser Utaknemmelighed mod Gud,<\/p>

3. den er i sin Natur Ukjerlighed, og<\/p>

4. den hindrer Mennesket i Fremgang, til h\u00f8iere Fuldkommenhed. (side 26)<\/p>

c. det Ypperlige i Ydmyghed er det Modsatte heraf.<\/p>

d. Bevaringsmidlerne mod Stolthed, hvilke tillige er Hj\u00e6lpemidlerne til Ydmyghed:<\/p>

1. F\u00f8el din Afh\u00e6ngighed af Gud!<\/p>

2. eftert\u00e6nk Hensigten af de Fortrin, Gud har givet dig, og hvorvidt du har opnaaet Hensigten og benyttet Fortrinnene, som du burde!<\/p>

3. glem aldrig, at den du h\u00e6ver dig over har maaskee ligesaastore Fortrin som du, om end andre! Og<\/p>

4. glem aldrig, at Alt her er foranderligt!<\/p>

Jonstrup den 12te<\/sup> Oktober 1835.<\/p>

C. Jensen (side 27)<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

[11]<\/a> Der er formentlig tale om Nicolai Edinger Balles l\u00e6rebog fra 1791: L\u00e6rebog i den Evangelisk-Christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler.<\/em> Bogen, der var en minidogmatik p\u00e5 godt 100 sider, afl\u00f8ste Erik Pontoppidans dobbelt s\u00e5 lange Sandhed til Gudfrygtighed<\/em>\u00a0(1737), ofte blot ben\u00e6vnt Forklaringer. Balles l\u00e6rebog var pr\u00e6get af dels oplysningstidens t\u00e6nkning, dels af tidens dyds- og pligtl\u00e6re. Balles l\u00e6rebog (1791) blev afl\u00f8st af\u00a0C.F. Balslevs<\/a> Luthers Katekismus med en kort Forklaring<\/em>\u00a0(1849), som siden udkom i henved 350 oplag.<\/p>

[12]<\/a> Blev ogs\u00e5 p\u00e5 denne tid oftest stavet Duelighed.<\/p>

[13]<\/a> Filipperbrevet.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Udkast til en Katekisation over L\u00e6rebogens \u00a7 111 c, d og e.<\/b><\/p>

Inhold: Om nogle af de Maader, hvorpaa vi kunne skade N\u00e6stens \u00c6re.<\/p>

Oversyn af det, som skal omhandles:<\/p>

\u00a7 C Om ubef\u00f8iede onde Domme og ubef\u00f8iet Mistanke om N\u00e6sten.<\/p>

1.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Begrebernes Udvikling:<\/p>

a. Vi d\u00f8mmer ilde om N\u00e6sten, naar vi strax<\/p>

1. enten for os selv eller<\/p>

2. i Andres Paah\u00f8r erkl\u00e6re ham for et slet Menneske, fordi vi ser ham gj\u00f8re Eet eller Andet som vi synes at v\u00e6re slet.<\/p>

b. vi fatte Mistanke til ham, naar vi<\/p>

1. enten med Grund, eller<\/p>

2. uden Grund tiltroe ham noget Ondt |: ubef.[14]<\/span><\/sup><\/sup><\/a> Mistanke : |<\/p>

II\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Nogle af Kilderne hertil kunne v\u00e6re:<\/p>

a. mange bitre Erfaringer<\/p>

b. et m\u00f8rkt og forstemt Hjerte og Sindelag, og<\/p>

c. at man selv er et slet Menneske. (side 28)<\/p>

III\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vi maa ingenlunde fatte Mistanke til eller d\u00f8mme ilde om N\u00e6stens T\u00e6nkemaade og Sindelag, saal\u00e6nge hans Handlinger ei aabenbart r\u00f8be hans onde T\u00e6nkemaade og Sindelag.<\/p>

a. Ingenlunde b\u00f8r vi erkl\u00e6re vor N\u00e6stes urigtige Handlinger for gode, og<\/p>

b. ligesaalidet erkl\u00e6re ham for et godt Menneske,\u00a0 naar hans Handlinger aabenbart r\u00f8be et slet Sindelag |: M\u00e6rk Esai\u00e6 Ord 5, 20 : | men<\/p>

c. for Alting skulle vi dog vogte os for ubef\u00f8iede<\/p>

onde Domme om N\u00e6sten; thi vi skulle bet\u00e6nke<\/p>

1. Skriftens og is\u00e6r Frelserens Ord |: Matth. 7, 1-3 : |<\/p>

2. hvor vanskeligt det er at f\u00e6lde en aldeles afgi\u00f8rende Dom om menneskelig T\u00e6nkemaade og Sindelag hvorlet vi har kunne tage Feil; thi vi kunne vel<\/p>

aa. bed\u00f8mme Handlingen, som saadan; men ei altid<\/p>

bb. kjende dens Bev\u00e6ggrunde,<\/p>

3. hvortil vi ved ubef\u00f8iet Mistanke og ubef\u00f8iede onde Domme kunne kr\u00e6nke det Mske.[15]<\/span><\/span><\/a>, der var uskyldigt,<\/p>

4. hvortil vi kunne skade et saadant Menneskes \u00c6re, deels\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/p>

aa. hos os selv og deels;<\/p>

bb. hos Andre, og endelig (side 29)<\/p>

5. skulle vi bet\u00e6nke, hvorlet vi, i det vi med formegen H\u00e6ftighed d\u00f8mme Andre, glemme os selv |: Matth. 7, 3 : |<\/p>

\u00a7 D Om utidig Foragt og Spot mod N\u00e6sten:<\/p>

I \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0Vi vise Foragt mod N\u00e6sten, naar vi, enten<\/p>

a. i Ord, eller<\/p>

b. i Adf\u00e6rd, n\u00e6gte ham den Agtelse, ham kan tilkomme.<\/p>

II \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0Vi spotte ham, naar vi s\u00f8ge at gi\u00f8re ham foragtelig eller latterlig, hvilket ligeledes kan skee; deels<\/p>

a. i Ord, og deels<\/p>

b. i Gjerning.<\/p>

III\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0End ikke den Ringeste og Uanseligste maa vi foragte; thi<\/p>

a. det er ikke den udvortes Ringhed og Uanselighed, der fortjener at foragtes |: Sir11, 2 :|; men<\/p>

b. det er Sletheden, der fortjener det, om den end var forbunden med udv.[16]<\/span><\/span><\/a> H\u00f8ihed |: derfor siger Jesus: \u201dSvar til\u201d osv.:|<\/p>

IV \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0Det Skadelige i Foragt og Spot mod N\u00e6sten :<\/p>

a. det strider imod Skriftens L\u00e6re |: Matth. 18, 10.:|<\/p>

b. det r\u00f8ber Skadefryd og Mangel paa Menneskekj\u00e6rlighed,<\/p>

c. Stolthed og Mangel paa Ydmyghed,<\/p>

d. det forvolder den Svage Kr\u00e6nkelse,<\/p>

e. det forbedrer sjelden N\u00e6sten; men<\/p>

f. undertrykker ofte hans \u00c6relyst, Mod og Str\u00e6ben (side 30)<\/p>

efter at vorde dueligere og bedre; og endelig<\/p>

g. opv\u00e6kker for Andre den Mening, at han virkelig er foragtelig.<\/p>

\u00a7 E Om utidig Udspredelse af N\u00e6stens Feil |: Dadlesyge : |<\/p>

I \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0Hvad vi ingenlunde maae:<\/p>

a. v\u00e6re tilb\u00f8ielige til at ville finde Feil hos N\u00e6sten og udsprede disse og<\/p>

b. ligesaalidet forst\u00f8rre hans virkelige Feil eller<\/p>

c. omtale disse med Spot.<\/p>

II \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0Grundene hvorfor:<\/p>

a. det r\u00f8ber et ukj\u00e6rligt Sindelag |: Skrifsp 1. Petr. 4, 8.:|<\/p>

b. vi kunne ei beregne de skadelige F\u00f8lger dette kan afstedkomme, da vi derved let kunne<\/p>

1. vanskeliggj\u00f8re den Feilendes Forbedring, og<\/p>

2. nedbryde hans gode Navn og Rygte<\/p>

III \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0Nogle af Dadlesygens almindeligste Kilder kunne v\u00e6re:<\/p>

a. Letsindighed,<\/p>

b. utidig Snakkelyst, og<\/p>

c. utidig Lyst til at more Andre.<\/p>

IV \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0hvorledes vi derimod skulle forholde os, naar vi Erkjende virkelige Feil hos N\u00e6sten: (side 31)<\/p>

a. s\u00f8ge saa vidt muligt at lede ham til Bedring,<\/p>

b. ikke uden N\u00f8dvendighed udsprede hans Feil; men<\/p>

c. tv\u00e6rtimod med et kj\u00e6rligt Sind skjule dem, hvor vi uden Pligts Overtr\u00e6delse kunne |: Sir 20, 7 :|, og<\/p>

d. heller undskylde end dadle ham, naar han lasttes af Andre.<\/p>

Till\u00e6g V Nogle af de Tilf\u00e6lde, hvor det er tilladt, ja vel endog vor Pligt, at tale om N\u00e6stens Feil:<\/p>

a. Naar \u00d8vrigheden fordrer det,<\/p>

b. naar vore Medmennesker i et vigtigt Anliggende udbede sig vort Vidnesbyrd, og<\/p>

c. naar vi derved kunne forbedre ham.<\/p>

Jonstrup d. 23de November 1835.<\/p>

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 C. Jensen<\/p>

<\/a><\/p><\/div>

<\/a><\/p><\/div>

<\/a><\/p><\/div>

<\/a><\/p><\/div><\/div>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

[14]<\/a> Forkortelse for \u201dubef\u00f8jet\u201d.<\/p>

[15]<\/a> Forkortelse for \u201dMenneske\u201d.<\/p>

[16]<\/a> Forkortelse for \u201dudvortes<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Bilag 1<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Bibelforkortelser fra Det danske Sprog- og Litteraturselskab<\/h2>

Udover de forkortede navne p\u00e5\u00a0Bibelen<\/em>s b\u00f8ger og skrifter indeholder henvisningerne som regel ogs\u00e5 oplysninger om kapitel og vers for det p\u00e5g\u00e6ldende tekststed, angivet p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:\u00a04 Mos<\/em>\u00a035,6-19 (=\u00a0Fjerde Mosebog<\/em>, kapitel 35, vers 6-19),\u00a0ApG<\/em>\u00a06, 9 (=\u00a0Apostlenes Gerninger<\/em>, kapitel 6, vers 9). bibelselskabet.dk 2018. <\/i>\u00a9\u00a0<\/span>Det Danske Sprog- og Litteraturselskab<\/span><\/a>\u00a0med st\u00f8tte fra<\/span>\u00a0Carlsbergfondet<\/span><\/a><\/p>

\u00a0<\/span><\/h2>

Det Gamle Testamente<\/h2>

F\u00f8rste Mosebog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1 Mos<\/p>

Anden Mosebog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2 Mos<\/p>

Tredje Mosebog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 3 Mos<\/p>

Fjerde Mosebog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 4 Mos<\/p>

Femte Mosebog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 5 Mos<\/p>

Josvabogen\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Jos<\/p>

Dommerbogen\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Dom<\/p>

Ruths Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Ruth<\/p>

F\u00f8rste Samuelsbog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1 Sam<\/p>

Anden Samuelsbog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2 Sam<\/p>

F\u00f8rste Kongebog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1 Kong<\/p>

Anden Kongebog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2 Kong<\/p>

F\u00f8rste Kr\u00f8nikebog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1 Kr\u00f8n<\/p>

Anden Kr\u00f8nikebog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2 Kr\u00f8n<\/p>

Ezras Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Ezra<\/p>

Nehemias\u2019 Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Neh<\/p>

Esters Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Est<\/p>

Jobs Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Job<\/p>

Salmernes Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Sl<\/p>

Ordsprogenes Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Ordsp<\/p>

Pr\u00e6dikerens Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Pr\u00e6d<\/p>

H\u00f8jsangen\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 H\u00f8js<\/p>

Esajas\u2019 Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Es<\/p>

Jeremias\u2019 Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Jer<\/p>

Klagesangene\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Klages<\/p>

Ezekiels Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Ez<\/p>

Daniels Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Dan<\/p>

Hoseas\u2019 Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hos<\/p>

Joels Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Joel<\/p>

Amos\u2019 Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Am<\/p>

Obadias\u2019 Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Obad<\/p>

Jonas\u2019 Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Jon<\/p>

Mikas Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Mika<\/p>

Nahums Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Nah<\/p>

Habakkuks Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hab<\/p>

Sefanias\u2019 Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Sef<\/p>

Haggajs Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hagg<\/p>

Zakarias\u2019 Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Zak<\/p>

Malakias\u2019 Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Mal<\/p><\/td>

De Apokryfe Skrifter<\/h2>

Tobits Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Tob<\/p>

Judits Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Judit<\/p>

Tilf\u00f8jelser til Esters Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 TilfEst<\/p>

F\u00f8rste Makkab\u00e6erbog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1 Makk<\/p>

Anden Makkab\u00e6erbog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2 Makk<\/p>

Visdommens Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Visd<\/p>

Siraks Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Sir<\/p>

Manasses B\u00f8n\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ManB<\/p>

Baruks Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Bar<\/p>

Jeremias\u2019 Brev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 JerBr<\/p>

Tilf\u00f8jelser til Daniels Bog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 TilfDan<\/p>

Det Nye Testamente<\/span><\/h1>

Matth\u00e6usevangeliet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Matt<\/p>

Markusevangeliet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Mark<\/p>

Lukasevangeliet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Luk<\/p>

Johannesevangeliet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Joh<\/p>

Apostlenes Gerninger\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ApG<\/p>

Romerbrevet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Rom<\/p>

F\u00f8rste Korintherbrev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1 Kor<\/p>

Andet Korintherbrev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2 Kor<\/p>

Galaterbrevet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Gal<\/p>

Efeserbrevet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Ef<\/p>

Filipperbrevet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Fil<\/p>

Kolossenserbrevet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Kol<\/p>

F\u00f8rste Thessalonikerbrev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1 Thess<\/p>

Andet Thessalonikerbrev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2 Thess<\/p>

F\u00f8rste Timotheusbrev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1 Tim<\/p>

Andet Timotheusbrev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2 Tim<\/p>

Titusbrevet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Tit<\/p>

Filemonbrevet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Filem<\/p>

Hebr\u00e6erbrevet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hebr<\/p>

Jakobsbrevet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Jak<\/p>

F\u00f8rste Petersbrev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1 Pet<\/p>

Andet Petersbrev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2 Pet<\/p>

F\u00f8rste Johannesbrev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1 Joh<\/p>

Andet Johannesbrev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2 Joh<\/p>

Tredje Johannesbrev\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 3 Joh<\/p>

Judasbrevet\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Jud<\/p>

Johannes\u2019 \u00c5benbaring\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00c5b<\/p><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>

<\/p>

<\/p>

\u00a0<\/p><\/div>

<\/a><\/p><\/div>

\u00a0<\/p><\/div>

<\/a><\/p><\/div>

<\/a><\/p><\/div>

<\/a><\/p><\/div>

<\/a><\/p><\/div><\/div>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jens Jensens beskrivelse I sit v\u00e6rk \u201dHistoriske Efterretninger om det Blaagaard-Jonstrupske Seminarium fra dets Stiftelse indtil denne Tid. Meddelte, i Anledning af dets Jubelfest den 15de Marts 1841, af J. Jensen, Seminariiforstander\u201d, beskrev forstanderen, hvordan katekisationen blev tilrettelagt som en del af religionsundervisningen (s. 73). Dvs. ca. fem \u00e5r efter at Christoffer Jensen gik i […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"ocean_post_layout":"","ocean_both_sidebars_style":"","ocean_both_sidebars_content_width":0,"ocean_both_sidebars_sidebars_width":0,"ocean_sidebar":"","ocean_second_sidebar":"","ocean_disable_margins":"enable","ocean_add_body_class":"","ocean_shortcode_before_top_bar":"","ocean_shortcode_after_top_bar":"","ocean_shortcode_before_header":"","ocean_shortcode_after_header":"","ocean_has_shortcode":"","ocean_shortcode_after_title":"","ocean_shortcode_before_footer_widgets":"","ocean_shortcode_after_footer_widgets":"","ocean_shortcode_before_footer_bottom":"","ocean_shortcode_after_footer_bottom":"","ocean_display_top_bar":"default","ocean_display_header":"default","ocean_header_style":"","ocean_center_header_left_menu":"","ocean_custom_header_template":"","ocean_custom_logo":0,"ocean_custom_retina_logo":0,"ocean_custom_logo_max_width":0,"ocean_custom_logo_tablet_max_width":0,"ocean_custom_logo_mobile_max_width":0,"ocean_custom_logo_max_height":0,"ocean_custom_logo_tablet_max_height":0,"ocean_custom_logo_mobile_max_height":0,"ocean_header_custom_menu":"","ocean_menu_typo_font_family":"","ocean_menu_typo_font_subset":"","ocean_menu_typo_font_size":0,"ocean_menu_typo_font_size_tablet":0,"ocean_menu_typo_font_size_mobile":0,"ocean_menu_typo_font_size_unit":"px","ocean_menu_typo_font_weight":"","ocean_menu_typo_font_weight_tablet":"","ocean_menu_typo_font_weight_mobile":"","ocean_menu_typo_transform":"","ocean_menu_typo_transform_tablet":"","ocean_menu_typo_transform_mobile":"","ocean_menu_typo_line_height":0,"ocean_menu_typo_line_height_tablet":0,"ocean_menu_typo_line_height_mobile":0,"ocean_menu_typo_line_height_unit":"","ocean_menu_typo_spacing":0,"ocean_menu_typo_spacing_tablet":0,"ocean_menu_typo_spacing_mobile":0,"ocean_menu_typo_spacing_unit":"","ocean_menu_link_color":"","ocean_menu_link_color_hover":"","ocean_menu_link_color_active":"","ocean_menu_link_background":"","ocean_menu_link_hover_background":"","ocean_menu_link_active_background":"","ocean_menu_social_links_bg":"","ocean_menu_social_hover_links_bg":"","ocean_menu_social_links_color":"","ocean_menu_social_hover_links_color":"","ocean_disable_title":"default","ocean_disable_heading":"default","ocean_post_title":"","ocean_post_subheading":"","ocean_post_title_style":"","ocean_post_title_background_color":"","ocean_post_title_background":0,"ocean_post_title_bg_image_position":"","ocean_post_title_bg_image_attachment":"","ocean_post_title_bg_image_repeat":"","ocean_post_title_bg_image_size":"","ocean_post_title_height":0,"ocean_post_title_bg_overlay":0.5,"ocean_post_title_bg_overlay_color":"","ocean_disable_breadcrumbs":"default","ocean_breadcrumbs_color":"","ocean_breadcrumbs_separator_color":"","ocean_breadcrumbs_links_color":"","ocean_breadcrumbs_links_hover_color":"","ocean_display_footer_widgets":"default","ocean_display_footer_bottom":"default","ocean_custom_footer_template":"","footnotes":""},"class_list":["post-3695","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jonstrupsamlingen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3695","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jonstrupsamlingen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jonstrupsamlingen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jonstrupsamlingen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jonstrupsamlingen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3695"}],"version-history":[{"count":40,"href":"https:\/\/jonstrupsamlingen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3695\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3764,"href":"https:\/\/jonstrupsamlingen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3695\/revisions\/3764"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jonstrupsamlingen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3695"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}