Sløjdfaget er præget af to retninger, som fra 1886 og mange år frem kom til at præge fagets indhold og metoder, nemlig Askov Sløjdlærerskole og Dansk Sløjdlærerskole; sidstnævnte grundlagt af Aksel Mikkelsen (1849-1929) i København. Begge retninger havde deres udspring i sløjdlærerkurser på Nääs i Sverige i 1880’erne. I mange år lå de to sløjdretninger i strid med hinanden. Dansk Skolesløjd var frem til 1975-loven langt det mest udbredte, mens de senere års sløjdudvikling har hentet inspiration i Askov-traditionen.
I 1899-loven var sløjd et tilbudsfag, og først med 1937-loven blev faget obligatorisk i folkeskolen og dermed også for mandlige seminarieelever. På Jonstrup Statsseminarium var man dog i gang længe før. I Jonstrupsamlingen kan således ses et foto af sløjdundervisning på Jonstrup allerede i 1918. Og i 1931-32 blev der i stueetagen i seminariets vestfløj ”med ikke ringe Bekostning” indrettet ”en god og lys Sløjdsal med Materialerum” (Bredstrup et al. 1934 s. 7). Denne sløjdsal blev også benyttet af øvelsesskolens elever.