Til Start

Jonstrupsamlingen

Jonstrup og tidens pædagogiske strømninger

Jonstrup Seminarium oplevede gennem sit lange liv både op- og nedture. På nogle områder var dets virksomhed nærmest banebrydende, på andre felter kunne det tage længere tid at følge op på nye pædagogiske krav og tendenser. Under alle omstændigheder er seminariet et godt eksempel på, hvordan tidens pædagogiske strømninger kom til udtryk i praktisk læreruddannelse.

Jonstrup Seminariums første forstander Jacob Saxtorph (1771-1850) var stærkt præget af oplysningstidens skoletanker. Det ses bl.a. af den fagrække, han indførte på Jonstrup, og som hurtigt blev normgivende for landets øvrige seminarier. Efter statsbankerotten i 1813 blev de økonomiske vilkår stramme, og den Lancasterske undervisningsmetode, også kaldet den indbyrdes undervisning, blev den dominerende metode i den danske folkeskoles undervisning indtil midt i 1800-tallet, fordi læreren eller en af de ældre elever her kunne undervise et stort antal elever samtidig.

Indbyrdes undervisning 
Indbyrdes undervisning
Sådan kunne den indbyrdes undervisning tage sig ud. Den undervisende elev har her taget den tavle ned, som undervisningen gælder. De øvrige elever – alle drenge – står med hænderne samlet på ryggen i deres uniformlignende påklædning.

I slutningen af 1800-tallet blev pædagogikken i højere grad præget af realistiske strømninger, der bl.a. satte sig spor i folkeskolens anskuelsesundervisning. Anskuelsestavlerne blev efterhånden større og mere farverige og prydede mange klasseværelser helt op i 1950'erne. Nordeuropas største samling af anskuelsestavler findes i dag på Danmarks Pædagogiske Bibliotek (AU Library) i Emdrup, hvor de er blevet digitaliseret, se: AU Library, Campus Emdrup (DPB)


Reimer og Wilkes anskuelsestavler
I Jonstrupsamlingen ses fire af Reimer og Wilkes anskuelsestavler fra 1837, som var de første masseproducerede anskuelsestavler. Tavlerne er stemplede med Jonstrup Statsseminariums stempel.

1900-tallets amerikanske progressivisme ved J. Dewey (1859-1952) og W. Kilpatrick (1871-1965) og den voksende feminisering af lærerfaget står ikke tydeligt aftegnet i Jonstrup Statsseminariums profil. Ville man læse til lærerinde, søgte man forgæves det mandsdominerede Jonstrup indtil 1950, men kunne så gå til et af de fire private kvindeseminarier, som i 1896 blev statsanerkendte, nemlig Th. Langs forskoleseminarium, N. Zahles Seminarium, Kvindeseminariet i Horsens og N. Femmers kvindeseminarium.

I 2. halvdel af 1900-tallet bevægede folkeskolen sig støt og roligt hen imod en fælles grundskole uden deling og med færre karakterer og prøver. Denne del af udviklingen foregik for Jonstrup Statsseminariums vedkommende i "det nye Jonstrup" i Lyngby. Med læreruddannelsesloven af 1966 skete der en akademisering af uddannelsen, idet loven endegyldigt brød med tanken om, at alle folkeskolelærere skulle kunne undervise i alle fag. Adgangskrav blev en gymnasial eksamen, og med præparandklassens nedlæggelse var døren lukket for "manden fra ploven". Samtidig blev forskolelærerindeuddannelsen nedlagt. I 2012 blev læreruddannelsesloven ophævet, så den herefter styres af en bekendtgørelse, som er et administrativt instrument, der hverken kræver eller får politisk opmærksomhed. Men på dette tidspunkt var både "gamle" og "nye" Jonstrup helt ude af billedet!

Vidste du …
at Grundtvig, der hellere ville have en folkelig dansk højskole i Sorø, i Folketinget i 1855 ved behandlingen af forslag til ny seminarielov sagde, at "på Jonstrup tygger man endnu på levninger fra 1790'erne". Men da lovforslaget blev genfremsat året efter, gik det alligevel igennem og blev til seminarieloven af 1857.
 

Læs mere om Jonstrup og de pædagogiske strømninger her, og se mere om forstanderne og nogle af lærerne og dimittenderne på Jonstrup her.