Til Start

Jonstrupsamlingen

Læreruddannelsen i 200 år

De første spirer til en dansk læreruddannelse kom til os sydfra. Således blev der ca. 1760 oprettet et skolemesterinstitut i Tønder af Tønderprovsten Balthasar Petersen. Hans "Fundations- og Donationsakt" af 1.8.1786 blev starten på det senere Tønder Seminarium, der åbnede mikkelsdag 1788. Men det lå jo i hertugdømmerne og ikke i kongeriget.

Blaagaard Seminarium regnes derfor traditionelt for kongerigets første danske lærer-seminarium. Det lå dengang uden for Københavns volde i det nuværende Stengade-kvarter på Nørrebro og blev indviet den 14. marts 1791 med bøn, sang og 14 elever. Denne dato blev siden regnet for seminariets fødselsdag. Ved udflytningen til landsbyen Jonstrup skiftede det navn fra Blaagaard til Jonstrup Seminarium.

Lystslottet Blaagaard

Lystslottet Blaagaard
Bygningen, der kunne føres tilbage til anden halvdel af 1600-tallet, blev i begyndelsen af 1700-tallet ombygget af prins Carl, Frederik 4.'s broder, og fik et tag af blågla-serede tegl – deraf navnet!

I lang tid var læreruddannelsen rundt om i Danmark højst forskellig i både form og indhold. Det kunne ikke blive ved at gå, så i 1818 indførtes det såkaldte Seminariereglement – de første fælles bestemmelser for dansk læreruddannelse – med religion, dansk og matematik som de vigtigste fag.

Jonstrup Seminarium var statsseminarium, dvs. finansieret af staten, hvad der kan tages som udtryk for, at staten anerkendte sit ansvar for at sikre uddannede lærere til den grundlæggende undervisning. Antallet af statsseminarier skiftede gennem tiden. Efter nedlæggelsen af Lyngby Seminarium i 1872, var der fire tilbage, nemlig foruden Jonstrup også seminarierne i Jelling, Ranum og Skårup. Herudover fandtes der et varierende antal private seminarier, ofte benævnt friseminarier. Udgifterne til statsseminarierne blev afholdt over finans- og lønningslove, men også private seminarier kunne opnå statsanerkendelse og få tilskud fra staten. Forskellene var i praksis ikke så store, men indebar for statsseminarierne og statsanerkendte seminarier bl.a. visse fordele, fx med hensyn til at kunne føre de studerende til eksamen.

Det at være lærer var længe et mandejob, men i 1859 blev der etableret en lærerindeeksamen, der gav kvinder adgang til ansættelse ved kommunale pigeskoler i København og i købstæderne. Det ændrede nu ikke ved Jonstrup Statsseminariums optagelsespolitik. Her skulle det vare næsten 100 år, før der i 1950 blev optaget kvinder for første gang.

Lærermøde på Jonstrup

Lærermøde på Jonstrup
Det er forstander Stig Bredstrup (1863-1939) for bordenden. Både billedet og bornholmeruret ses i samlingen.

I anden halvdel af 1900-tallet blev der kortere og kortere mellem de nye læreruddannelseslove. I 1954 indførtes begrebet linjefag, i 1966 bortfaldt præparandklassen og dermed adgangen til lærerjobbet for "manden fra ploven", i 1970 blev der lagt op til øget akademisering af lærerne på seminarierne, og adgangskravene for de lærerstuderende blev støt og roligt skærpet i takt med den generelle opkvalificering af befolkningens uddannelsesniveau.

I perioden 1982-89 blev 11 lærerseminarier nedlagt eller sammenlagt, så der var 18 tilbage. I den seneste fusionsrunde i 1989 blev Jonstrup Seminarium sammenlagt med Blaagaard Seminarium. De mange sammenlægninger nødvendiggjorde i 1991 igen en ny læreruddannelseslov med fokus på decentralisering, hvorefter statsstøtten blev beregnet efter taxameterprincippet. Efter 10 års pause fortsatte sammenlægningerne i 2000, hvor alle mellemlange uddannelser blev samlet i CVU'er som selvejende institutioner, og i 2007 blev CVU'erne samlet i 8 professionshøjskoler.

Læs mere om læreruddannelsen og se en oversigt over milepæle i læreruddannelsens historie i "Uddannelseshistorie 2012" her.

Vidste du …
at da en Jonstrup-elev i januar 1865 fik den frygtede, meget smitsomme sygdom kopper, lod forstander Jens Jensen ham isolere på et uopvarmet tagkammer i stedet for at få ham indlagt på et hospital. Det fik eleverne til at gå i strejke i tre uger. Elevernes talsmand var Joakim Larsen, den senere skoledirektør og skolehistoriker


Læs mere her.