De enkelte bygninger

De ældste bygninger i Jonstrup har eksisteret i ca. 250 år og været anvendt som klædefabrik, lærerseminarium, været besat af tyskerne, huset polske flygtninge og officersskole samt fra 1999 rummet kommunale skole- og kulturaktiviteter. 

Kortet er udarbejdet af Design med Kærlighed | Fontænehuset, som også har afrenset bygningstegningerne fra 1906, og Connie Nielsen har affotograferet Jonstrupsamlingens billeder og genstande.

Seminarieområdet - Jonstrups kulturarv i 250 år

Jonstrup gamle vandmølle, kendt siden 1100-tallet, ligger til grund for hele anlægget af bygningskomplekset. Møllen blev i 1760 købt af Friederich Hoffmann for at bygge klædefabrikken Jonstrup Kgl. Uldenmanufaktur, drevet af åens vandkraft og med billig lokal arbejdskraft. I 1772 gik klædefabrikationen i gang. Arbejderne var især tyske arbejdere, de fleste ugifte, og nogle var farende svende, som hurtigt drog videre. De ugifte boede i sovesale og spiste i marketenderiet, den senere kro. Bryggeri, brænderi og bageri kom snart til. I perioden 1772-76 fortsatte byggeaktiviteten, men Hoffmanns midler slog ikke til, så fabrikken blev overdraget til staten, som i 1777 videresolgte den. Allerede året efter brændte de fleste bygninger ned til grunden, men i 1781 kunne nye grundmurede bygninger med tegltage tages i brug. Hovedbygningen Jonstrupgaard lå herefter alene øst for den nuværende Jonstrupvej, og alle klædefabrikkens andre bygninger på vestsiden ved møllen.

Klædefabrikationen blev aldrig rentabel, så staten overtog i 1808 igen Jonstrupgaard med et par mindre bygninger og godt 18 tdr. land. Resten af fabrikken blev i 1817 solgt til købmand Anders Hansen. Umiddelbart efter overtagelsen i 1808 blev det besluttet at indrette hovedbygningen til seminariet på Blaagaard, der var brændt ved Københavns bombardement i 1807. Da statskassen var tom efter englandskrigene, skulle ombygningen fra fabrik til seminarium med undervisningslokaler, lærerboliger, spise- og sovesale og landbrugsbygninger klares billigst muligt.

 

Først et halvt århundrede senere efter enevældens fald var der igen råd til større byggerier med den første gymnastiksalsbygning fra 1858. I perioden 1895-1914 blev der bygget elevværelser og øvelsesskole og fra 1919 og fremefter etableret el, vand og centralvarme samt faglokaler til undervisningen i fysik-kemi, sløjd og tegning. I begyndelsen af 1930’erne var seminariet nedlægningstruet, men Jonstrup blev videreført og moderniseret 1934-37. De gamle landbrugsbygninger blev fjernet og hovedbygningen fritlagt, nogle lærerboliger blev ombygget til klasselokaler, og de sanitære forhold blev forbedret.

Uniform af klæde fra Jonstrup Kgl. Uldenmanufaktur
Det var uniformer som denne, båret af officerer i 2. Sjællandske Rytterregiment, klædefabrikkens produkter blev brugt til. Uniformerne var godkendt af kongen selv, og på det Militære Varedepot blev klædet syet til uniformer med røde jakker og hvide bukser og vest. Originaltegningerne befinder sig i Rigsarkivet.

Udsnit af Niels Aagaard Lützens stik af Jonstrup 1850
Til venstre ses vindmøllen på marken ved Måløv Bakke. Den er formentlig bygget 1834, idet dette årstal var indridset i en rude ved møllerens pult. I slutningen af 1800-tallet var Mølledammen udtørret, mens Jonstrup Å bugtede sig tæt forbi seminariet. Ved den tidligere vandmølle lige over for seminariet lå møllerens lille købmandsbutik og bageri, som leverede brød til seminariet

 

Den nordlige nabo var fra 1934 Værløse Flyveplads, som udsprang af Værløselejren fra 1910. Da flyvepladsen faldt i tyskernes hænder d. 9. april 1940, ønskede de straks at annektere seminariets bygninger, men først i maj 1944 rykkede det såkaldte Sommerkorps ind; korpset, der blev omtalt sådan efter den danske kaptajn Poul Sommer (1910-91), bevogtede flyvepladsen for tyskerne. Efter kapitulationen rømmede de bygningerne, og august 1945 flyttede Røde Kors ind for at skabe plads til 600 polske flygtninge Men fra januar 1946 kunne seminariet endelig begynde de nødvendige reparationer og genindretningen af seminariet, som blev taget i brug på ny i marts 1946.

Værløse Flyvestation blev midt i 1950’erne udvidet med en startbane til jetjagere, som ville blokere skolevejen for øvelsesskoleeleverne fra Kirke Værløse og øge støjniveauet betydeligt. Derfor flyttede seminariet til Lyngby i 1955. Det gav plads til Flyvevåbnets officersskole indtil 1995. Fra 1999 overtog Furesø Kommune bygningskomplekset, og 10.-klasseskolen Egeskolen flyttede ind sammen med fritidsbrugere. I 2004 blev også selve flyvestationen nedlagt, og området overdraget til staten ved Naturstyrelsen, Kulturministeriet og statens ejendomsselskab Freja.

Seminariekomplekset i 1906
I Jonstrupsamlingens arkivalier findes en skrøbelig grundtegning over alle seminariets bygninger på denne tid. I de første 100 år omfattede seminariekomplekset foruden undervisningslokaler, sovesale og tjenesteboliger bl.a. mødding, stalde, svinehus og retirader for beboerne – den tilrejsendes første og næppe lugtfri møde med et seminarium på landet! I den første del af 1900-tallet blev landbruget nedlagt og avlsbygninger erstattet af en smuk plæne.

1. Hovedbygningen

Den nuværende hovedbygning fra 1781 skulle i 1808 ombygges fra klædefabrik til seminarium. Arbejdet blev forestået af seminarieforstander Jacob Saxtorph, og september 1809 flyttede seminaristerne og de ansatte ind. Den 1700 m2 store hovedbygning rummede herefter undervisningslokaler, forstander- og lærerlejligheder, sovesale og spisestue mv. for seminaristerne samt klasseværelser til øvelsesskolens elever.

I de første mange år rummede bygningen på 1. sal i østfløjen klasserum og læsestuer for eleverne, i midterfløjen bolig for forstanderen og andenlæreren samt direktionens mødesal og i vestfløjen elev- og klasseværelser. I stueetagens østlige del boede økonomen, der havde ansvaret for seminariets kostskolefunktioner, bl.a. indkøb, madlavning, rengøring og vask, mens der i midterfløjen var sovesale til eleverne med vaskerum, sygestue, pulterkamre og spisestue. I vestfløjen boede tredjelæreren. I kælderetagen stod den gamle bageovn, og der var viktualiekældere og vaskekælder mv. På gavlens top var der i mange år en storkerede.

En hårdt tiltrængt modernisering skete efter Stig Bredstrups tiltræden som forstander i 1895. Tilkomsten af elevbygningen i 1897 muliggjorde, at sovesalene i hovedbygningen kunne nedlægges, og antallet af elevværelser blev udvidet. Elevklager – det såkaldte elevoprør – over kosten i 1901 medførte en gradvis afvikling af den tvungne bespisning, og overflytningen af forstanderboligen til eget hus i 1904 gav bedre plads i hovedbygningen. I første omgang blev der her indrettet en musik- og festsal og et bibliotek med ca. 7000 bind samt et naturfagslokale, en sløjdsal, en sportsplads, et elevhåndbibliotek, et forstanderkontor og et lærerværelse med arkiv. Der blev endvidere bygget en stor trappeopgang i hovedbygningens østfløj, og seminariet fik eget vandværk.

Midt i 1930’erne, da det var besluttet, at seminariet skulle videreføres, blev hovedbygningen fritlagt ved nedrivning af de gamle staldbygninger mod syd, og lærerboligerne blev ombygget til klasselokaler med den nuværende vandrehal i stueetagen.

Hovedbygningen huser aktuelt Egeskolen, Furesø Kommunes 10. klassecenter, samt Jonstrup skole og FFO, som i skoleåret 2020-21 omfatter 0.-2. klasse og er en afdeling af Værløse Skole.

Jonstrup 1916
Imponerende tog den dengang hvide hovedbygning sig ud, set fra Måløv Bakke. Maleriet er signeret Fraul.

Hovedbygningen 1906
Her ses bygningens fire etager under hinanden.

Tagetagen
Her var der i gavlene fire elevværelser; i vestgavlen boede Fyrmesteren, dvs. den eller de to elever, som førte elevernes dagbog, den såkaldte Fyrbog. Desuden var der et soveværelse, et pigeværelse og et pulterrum.

1. etage
På plantegningens tid var forstanderen flyttet over i forstanderboligen af 1904. Etagen rummer her to år efter en noget mindre lærerbolig og et musikværelse foruden biblioteket, forstanderkontoret og lærerværelset. I østfløjen var der stadig en skolestue, selvom børneskolen var bygget otte år før. Endvidere var der 17 elevværelser og et vaskerum. Vestfløjens elevværelser var mest de eftertragtede og blev også benævnt Kavalerfløjen eller Westend.

Stueetagen
I østfløjen lå økonomens lejlighed, og der var også elevernes spisestue. I midterfløjen var der læsestue, naturlæreklasse og to skolestuer. I vestfløjen var der endnu en skolestue og en stor lærerbolig.

Kælderetagen
Her var fire viktualierum, fem materialerum og et rum til kul og brænde.

Hovedbygningen 2021
Den gamle Jonstrupgaard bruges i dag af Egeskolen, nu dog gulmalet og med skifertag

Connie Nielsen forår 21

2. Gymnastiksalsbygningen

I seminariets første år foregik al gymnastik udendørs, men med baggrund i seminarieloven af 1857 blev den første gymnastiksalsbygning bygget i 1858. Gymnastikundervisningen bestod ikke alene af almindelig gymnastik, men også af marchøvelser og eksercits, så bygningen var bl.a. udstyret med rustkammer til opbevaring af seminariets geværer. I 1861 blev der indrettet en skydebane – forståeligt nok set i lyset af de to slesvigske krige i hhv. 1848-51 og 1864. For øvelsesskolens elever blev der dog anvendt trægeværer. I gymnastiksalen foregik også svømmeundervisning. Den foregik i en sele, der hang ned fra loftet og havde fem læderstropper.

I bygningen var der også indrettet en sovesal til 20 elever og lærerboliger. Da bygningen brændte ned i 1888, var dens nødvendighed så åbenlys, at den nuværende gymnastiksalsbygning kunne tages i brug allerede året efter. Ved denne lejlighed blev bygningen suppleret med elevværelser i de øverste etager, tårnuret over de monumentale tvillingeporte samt de to karakteristiske trappetårne i gavlene – sådan som bygningen fremstår også i dag.

Det var her, man afholdt efterårets store fest med årets komedie. Efterårsfesten lå ofte den 2. lørdag i november og blev grundigt forberedt. Allerede et par måneder før gik man i gang med prøverne til, hvor de mandlige elever spillede alle roller, også kvinderollerne. Det blev først anderledes, da piger endelig fik adgang til seminariet i 1950. Fra 1930’erne blev årets forestilling opført tre gange: Første gang ved selve festen, anden gang mandag formiddag for øvelsesskolens elever og tredje gang om aftenen for børnenes forældre.

Festen blev indledt i gymnastiksalen med musik fra seminariets orkester eller kor, dirigeret af sanglæreren. Herefter gik tæppet op for komedien, som gerne varede knap to timer. Derefter var der bar i elevernes dagligstue før dans i sangsalen og natmad kl. 23.30 i vandrehallen eller gymnastiksalen, alt efter deltagerantallet. Natmaden, der i 1950’erne bestod af 3 stk. smørrebrød og en pilsner, var selvfølgelig indregnet i billetprisen på 2,50 kr. (1953-priser). Dansen fortsatte til kl. 02, hvorefter ”spirerne”, dvs. eleverne i 1. kl., ryddede op.

Gymnastikholdet 1901
I 1859 fastsatte ministeriet, at gymnastiklærerne skulle være underofficerer, udlånt fra forsvaret til seminariet for tre år ad gangen. Ordningen varede i 42 år, og dette foto er taget i udlånsordningens sidste år. De udlånte officerer var i uniform, både når de underviste seminarister og børneskolens drenge; når obersten kom på inspektion, bar de også sabel og hvide handsker.

Gymnastiksalsbygningen 1906

Loftsetagen
Her var der fire elevværelser mod nord og to mod syd, også benævnt hhv. Nordpolen og Sydpolen.

1. sal
Her var der mod vest en lærerbolig med fem værelser, og mod øst var der et orgelrum og en forstue til festsalen.

Stueetagen
Mod vest var der en tilsvarende lærerlejlighed, og mod øst lå gymnastiksalen.

Kælderen
Der var kun kælder under den vestlige del af bygningen. Rummene her tilhørte de to lærerboliger ovenover. Mod nord var der et brænderum og tre viktualierum, og mod syd var der baderum, vaskeri og to brændselsrum.

Gymnastiksalsbygningen 2021

Bygningen set fra skolegården.

Bygningen set fra haven

3. Elevbygningen

I de første mange år sov seminarieeleverne på sovesale. De skulle selv medbringe sengetøj, håndklæder, spisebestik og en regnetavle, opføre sig eksemplarisk, lystre deres lærere og måtte ikke klage over maden. De fleste var bondesønner og gik med ”spidskjole”, dvs. skødefrakke, lædersko og kasket. Hat, stok og pibe måtte ikke medtages i skolestuerne og de bløde tællelys ikke på værelserne.

Tællelysene blev først i 1859 afløst af petroleumslamper. Der var ca. fire måltider dagligt, oftest smørrebrød med lidt ost og pølse eller uden pålæg. Middagen blev serveret midt på dagen og bestod oftest af grød og lidt kød, sovs og kartofler; dertil drak man kogt mælk, kogt vand eller øl. Fra eleverindringer og andre kilder ved vi, at den ringe mad og manglende hygiejne jævnligt gav anledning til elevklager.
Fra hovedbygningens midterindgang førte en række fliser over til en mindre elevbygning mod øst fra 1878. Den var en forløber for den eksisterende elevbygning fra 1897, som stadig afgrænser skolegården mod øst. I de nedlagte sovesale i hovedbygningen blev der også indrettet elevværelser. Elevbygningens elevværelser og læseværelser blev primært benyttet af eleverne i 2. og 3. klasse.

Fra 1901, hvor elevtallet efter en periodes stagnation igen begyndte at voksne, var det valgfrit, om eleverne ville bo på eller uden for seminariet. Forstander Stig Bredstrup skrev i 1914: ”Sovesalene er afskaffede, og i Stedet herfor er der indrettet Læse- og Soveværelser. Mange har Enkeltværelser, og i intet Værelse bor der flere end to. For Værelse med Lys og Varme betales 5 Kr. om Maaneden. Paa Seminariet kan der kun skaffes Plads til 60 Elever; men da der i de senere Aar er blevet bygget en Del Huse i Nærheden, har de Elever, som der ikke er Plads til paa Seminariet, ikke svært ved at skaffe sig Bolig udenfor.”

Det var dog stærkt eftertragtet at bo på selve seminariet. Således har Jørgen Ulriksen (dim. 1957) oplyst, at man normalt kunne regne med en kollegieplads allerede til april i 2. klasse og senest ved starten af 3. klasse.

I petroleumslampens skær 1917
Seminaristerne læser på deres værelse – ”knejpen” – ved petroleumslampens lys. Først året efter blev der indlagt elektricitet på seminariet. Det var et stort fremskridt, selvom der blev lukket for strømmen kl. 24, hvorefter man måtte famle sig frem i mørke.

Elevbygningen 1906
Her ses bygningens fire etager under hinanden.

Tagetagen
Med seks elevværelser og fire pulterkamre.

1. etage
Med 11 elevværelser og et musikværelse.

Stueetagen
Med 11 elevværelser og et lærerværelse.

Elevbygningen 2021
Elevbygningen benyttes nu af fritidsbrugere og som arkiv. Vinduerne har sålbænke af grå skifer. På enkelte af dem ses endnu indridset beboernes navnetræk.

4. Øvelsesskolen

Allerede fra starten i 1791 var der øvelsesskoleklasser tilknyttet til seminariet, hvor seminarieeleverne kunne få erfaring i at undervise. Da seminariet flyttede til Jonstrup i 1809, blev børneskolen Værløses tredje skole foruden Kirke Værløse Skole og rytterskolen i Lille Værløse. Undervisningen var dog i perioden 1826-36 henlagt til Måløv Skole, hvor der var bedre plads til at gennemføre den indbyrdes undervisningsmetode.

Omkring 1880 lå skolestuen for den toklassede øvelsesskole i hovedbygningens østfløj. Den havde tre fag vinduer mod øst ud til forstanderens have. Der var faste bænke i vinduesnicherne, og rummet blev opvarmet med en kakkelovn. Øverst på hver væg hang et bræt med malede tal. Der var lange faste borde og bænke, og mellem katederet og vinduerne stod et orgel.

Mange af seminarielærerne havde også timer i øvelseskolen. Hver dag underviste tillige to seminarister fra ældste klasse som praktikanter. Deres undervisning blev ofte overværet af forstanderen, som satte sig ved katedret og tog notater, og bagefter kommenterede han deres undervisning i børnenes påhør.

I 1894 stillede en ny seminarielov øgede krav til praktikundervisningen. I 1898 blev derfor opført en øvelsesskolebygning beregnet til ca. 60 børn, nu bygning E. Bygningen blev indrettet med to klasseværelser, en lærerbolig og en lærerindebolig. Rudolph Benzon var skolens første leder 1896-1941. Med den øgede kapacitet kunne skoledistriktet udvides.

I skoleåret 1898-99 frekventerede 60-70 børn skolen, som dermed kunne være fireklasset med hverdagsundervisning for alle børnene. Det fremgår af forstanderens oplysninger til Kultusministeriet 1898-99. Jonstrup Skole var dermed klart forud for Værløses to kommunale skoler, som på dette tidspunkt havde enelærer og blot to klasser med tre-fire årgange i hver. Denne såkaldt landsbyordnede skoleordning blev nogle steder først ophævet i 1958. Omkring 1900 havde øvelsesskolen ca. 80 elever. Undervisningen foregik derfor også i andre af seminariets lokaler, og 1946-56 bl.a. i den nu nedrevne tyskerbarak nordvest for øvelsesskolen.

Med skoletilsynsloven af 20. maj 1933 fik skolekommissionen indflydelse på læreransættelser også på statslige øvelsesskoler. Da Rudolph Benzon stoppede som skoleleder i 1941, blev hans efterfølger Johannes Reiff indstillet af skolekommissionen efter anbefaling fra forstander Georg Christensen. Sådanne ansættelsessager havde ellers indtil da på statsseminarier været en forstanderkompetence efter samråd med ministeriet. Det fik den praktiske konsekvens, at da øvelsesskolen lukkede i 1956, kunne dens ansatte overføres til Værløses folkeskoler.

Bygningen, der i officersskolens tid fungerede som både undervisningslokaler og bibliotek, er blandt landets ældste øvelsesskoler, som er bygget til formålet og stadig i brug som skole.

Øvelsesskolens elever og lærere ca. 1899
Et skolefoto er en begivenhed i en skoles hverdag. Det gemmes i mange år, så alle har det pæne tøj på og pigerne måske en sløjfe i håret. Skolens daglige leder Rudolph Benzon sidder midt på 2. række ved siden af forskolelærerinde Abelone Olesen, der blev ansat i 1899, og gymnastiklærer oversergent Jensen – indtil 1901 hentede seminariet stadig sine idrætslærere i militæret, og de underviste også i børneskolen. Foto: AU’s skolehistoriske fotosamling. 

Øvelsesskolebygningen i dag
Arkitekt var kongelig bygningsinspektør Vilhelm Valdemar Petersen (1830-1913). Bygningen fremstår i dag i det ydre stort set som i 1898, og den er da også med god grund erklæret bevaringsværdig. Indvendig er bygningen blev ændret adskillige gange.

Øvelsesskolen 1906 stueetage og 1. sal.
Øvelsesskolen havde i stueetagen mod nord to klasseværelser og mod syd skoleleder Rudolph Benzons bolig med dagligstue, spisestue, kontor, køkken med spisekammer og intern trappe op til 1. sal med soveværelse, gæsteværelse, pigekammer, kloset og pulterkammer. På 1. sal over de to skolestuer lå lærerindelejligheden med dagligstue, soveværelse, køkken og pulterkammer. Der var adgang til lærerindelejligheden ad den nuværende trappe.
Egeskolen bruger i dag stueetagen. På 1. sal er Jonstrupsamlingen nu indrettet i den sydlige lejlighed, mens lærerindeboligen benyttes af de grønne pigespejdere. Jonstrupsamlingens forstue er indrettet i det interne trapperum. Derfra går man ind i samlingens største rum, som før var skolelederens soveværelse. I det tidligere gæsteværelse vises i dag samlingens aktuelle særudstilling, mens kontoret er indrettet i en del af pigekammeret og det tidligere kloset. I det tidligere pulterrum ses nu udstillinger om henholdsvis seminarieelevernes hverdag og børneskolens elever.

5. Udenomsarealer

Før seminariet flyttede ind på Jonstrupgaard i 1809, lå fabriksejerens have, hvor den nuværende skolegård er i dag. Haven var ca. 10.750 m2 stor, dvs. lidt over 1 hektar, hegnet med hæk og stakit. Desuden var der til arbejdere og funktionærer ni indhegnede haver. Vejen fra Måløv Skov til Jonstrupgaard var bred og med allétræer, og fra gårdens sydside mod øst var der en lindeallé.
I 1809 blev fabriksejerens have så til ”Professorens have”, mens økonomen og portneren fik haver syd for lindealleen. Nord for hovedbygningen, hvor der i dag er skolegård, var der dengang mark og eng, som Saxtorph omlagde til haver og lystanlæg. Her blev der også anlagt en gymnastikplads. Nord for professorens have adskilte en bred allé af ahorn den fra lærerhaverne, og på gymnastiksalsbygningens grund var der elevhaver. Et læbælte af højtstammede træer og blomstrende buske afskærmede haverne. Gennem lystanlægget bugtede sig Filosofgangen som en bred spadseresti fra ahornalleen i øst og nord om haverne ned til ”Øen”, en lille beplantet holm i Mølledammen. Træerne blev leveret fra Ledøje Plantage og frugttræer og buske fra Frederiksberg Slotshave.

Lærerne 1918
Lærerne er fotograferet ved mindestøtten for Jens Jensen foran vandværkets filterhus, som var seminariets vandværk fra 1912.

Alt havearbejde og plantning blev udført af seminarieeleverne i faget ”Havebrug”. Leder af arbejdet var en elev, Ole Jacob Gebauer (1789-1869). Han havde ganske særlige forudsætninger for at løse opgaven, idet han voksede op og blev udlært ”Gartnersvend” ved Sorø Akademi, før han søgte optagelse som seminarieelev på Blaagaard. Da han blev dimitteret fra Jonstrup i 1811, var hele anlægget næsten fuldført. Han fortsatte derefter som seminariets lærer i havedyrkning indtil 1853; se mere under beskrivelsen af Filosofgangen.
Eleverne gjorde i hele seminariets levetid i Jonstrup god brug af skoven. I forståelse med forstvæsenet anlagde de hurtigt en sti fra seminariet til skoven, og efter færdiggørelsen af haverne her, begyndte de at indrette den nærmeste del af skoven med gange, stier og løvhytter. Hver klasse havde en stor løvhytte som samlingspunkt, og lidt længere inde havde enkelte elever bygget mindre hytter med navne sirligt printet paa små papskilte, fx. ”Parnasset”, ”Eremitagen” og ”Kragereden”.
I 1880’erne var der to haveanlæg: Det gamle var forstander Saxtorphs og Gebauers fra 1809, hvor Filosofgangen nu var udstyret med tremmebænke, som seminarieeleverne kunne bruge som ”læsebænke”. Det nye anlæg var indrettet ved gymnastiksalsbygningen. I den vestlige del ned mod Mølledammen var resterne af en stengrotte og et lysthus om en hængeask. Omkring 1880 var ahornalleen der stadig; syd for den lå stadig forstanderens store have, og nord for var der fire haver til tre lærere og portneren. Syd for forstanderens have var lindealleen, og syd for den økonom Gehls have; vest for lå tredjelærerens have.

Opstilling i borggården
Øjeturene og andre udflugter begyndte traditionelt med opstilling i gården. Alle seminarieelever stod kl. 12 klar i gården klassevis med de ældste klasser, ”borgerne”, i spidsen, og sidst fulgte de yngste, ”spirerne”. Derpå kaldte gymnastikinspektøren fanebæreren frem, fanen blev rullet ud, og trommeslageren kom til. Alle marcherede ud af gården syngende ”Du gamle Borger”, mens forstander og lærere så til. Foto fra Traditionsbogen af Per Lotz.

 Skolegården 1906
Skolegården blev et lukket rum ved byggeriet af elevbygningen fra 1897 mod øst og af øvelsesskolen fra 1898 mod vest. Øverst på kortet ses børneskolens retirader og petroleumshuset.

6. Forstanderboligen

Før 1904 havde forstanderen en større lejlighed på 1. sal i hovedbygningen. En omtale heraf findes i skolelærerforfatteren Anton Nielsens erindringsbog ”Seminarieliv i Fyrrerne”. Han fortæller her, hvordan han i en fastelavnsferie valgte at blive på seminariet i stedet for at tage hjem til forældrene. Om formiddagen morede forstander Jens Jensens børn sig med udklædte at slå katten af tønden i gården. Det inspirerede seminarieleverne til ligeledes at klæde sig ud, Anton Nielsen selv som bondedreng, og de ”lavede saa nogle Løjer ude i Gaarden. Hele Seminariets Personale stod i Vinduerne og morede sig over os”. Bagefter blev eleverne inviteret op i lejligheden og ”opvartet med Kaffe og Chocolade, og derefter spurgte Fru Jensen, om vi ikke skulde have os en Dans, da vi havde Spillemand med”. Hvorefter Anton Nielsen ikke var sen til at danse ud med fru professorinden.

I 1904 opførtes så den selvstændige forstanderbolig øst for elevbygningen. Det var i Stig Bredstrups forstandertid. Rudolf Bruhn giver i sin roman ”De seks” en beskrivelse af forstanderhjemmet, da han ankom til optagelsesprøve i 1907. Han beskriver her den smukke have med de høje lindetræer og forstanderboligen ”Et hvidt Hus med grønt Løv op langs Murene. Verandadørene stod aaben ud til Haven som var hvidmalet”.

Efter seminariets flytning til Lyngby i 1955 overgik også forstanderboligen til officersskolens brug og fungerede i hvert fald i sidste halvdel af 1970’erne som messe. I forbindelse med anlæg af cykelstien langs Jonstrupvangvej i 1984 blev en mindre tilbygning nedrevet.

Forstanderboligen 1908
Her ses ægteparret Bredstrup oven for trappen, foran dem måske datteren Ellen øverst og husets to unge piger lidt nede af trappen.

Forstanderboligen 1906, tagetagen
Her var der seks værelser, tørreloft, pulterkammer og altan.

Stueetagen
Indgangen lå i husets nordside og førte ind til entreen. Herfra lå forstanderens studereværelse til venstre, men skulle man på familiebesøg, gik man til højre gennem kabinettet ind i dagligstuen, hvorfra der var adgang til den vestvendte veranda og den østvendte spisestue. I husets sydlige del var der to soveværelser, køkken, anretterværelse, spisekammer, strygerum og skabsrum. Øst for huset lå der et vaskehus og brønd.

Kælder
Der var blot kælder under den midterste del af huset. Kælderens største rum var til brændsel, mens de to mindre rum var til hhv. urter og viktualier.

Forstanderboligen 2021

7. Filosofgangen

Filosofgangen er anlagt 1809-10 ved seminariets indflytning i Jonstrup. Indretningen blev forestået af forstander Jacob Saxtorph. Han var som filantropist optaget af oplysningstidens livssyn og idealer og tilhørte kredsen omkring brødrene Reventlow. De sendte deres lærere på inspirationsrejser til Cramers seminarium i Kiel, oprettet 1781; Blaagaard kom først i gang ti år senere. I Kiel var der en ”Philosophengang”, som kan have inspireret Jacob Saxtorph til at lade haveanlægget omfatte en filosofgang.

Filosofgangen i Jonstrup kan også være efter idé af Ole Jacob Gebauer (1789-1869). Hans far var udrider (dvs. ridende bud, rideknægt) ved Sorø Akademi. Gebauer fik efter fem års uddannelse i akademiets gartneri lærebrev som ”Gartnersvend”, før han søgte optagelse som seminarieelev på Blaagaard/Jonstrup. I Sorø går filosofgangen fra Sorø Akademi (og Ingemanns Hus) ud til den gamle ”Jernporten” – en gitterport, som indtil 1850’erne skulle holde almindelige vejfarende ude. På turen gennem skoven kunne akademiets professorer og andre med tilknytning hertil diskutere filosofiske emner.

Filosofgange findes ofte i tilknytning til akademier. Det første var Platons Akademeia fra ca. 385 f.Kr. til 529 e.Kr. Det lå dengang i en lille lund lidt nord for Athen, men stedet ligger i dag inde i byen. Det blev genopdaget i 1900-tallet, og en betydelig udgravning er gennemført. Begrebet filosofgang er i nutiden mest kendt fra gadenavne i fx København, Aarhus, Odense og Haderslev samt fra flere steder i udlandet. Således er/var der i Tyskland også en ”Philosophengang” i Schweinfurt og en ”Philosophenweg” i fx Duisburg og Heidelberg; i Genève findes der en ”rue de philosophe”.

Jonstrups filosofgang blev anlagt som en halvcirkel, der startede og sluttede øst og vest for hovedbygningen og afgrænsede seminarieområdet og parken nord for bygningskomplekset. Parkens sydkant udgøres af den sti, der forbinder seminariebygningerne med den tidligere forstanderbolig. Filosofgangen er i dag noget reduceret, men mod øst og nord står stadig nogle af de gamle bevaringsværdige hestekastanjer ind mod parken og nogle selvsåede træer og buske.

Filosofgangen 2021
Der er på det seneste taget initiativ til en plejeplan for Filosofgangen. For at beskytte træerne og vækstmulighederne er der udlagt en 3 meter zone, hvor der ikke må fældes træer, og en 7 meter zone, hvor der ikke må bygges eller anlægges veje. Samtidig har Furesø kommune påtaget sig pasningsansvaret, så Filosofgangen bevares uanset kommende byggeri.

8. Plænen mod syd

Seminariet blev ved udflytningen i 1809 et landseminarium. Det omfattede i mange år et 36 tønder land stort landbrug med haver, marker, moser og enge, hvad der satte sit tydelige præg på arealet syd for hovedbygningen med en gårdsplads, retirader, mødding og svinehus, og mod vest langs Jonstrupvej lå kostald, lo og lade til seminariets landbrug samt hestestalde for forstanderen og økonomen, karlekammer, brændselsrum, pigekammer og fælles rullestue. Her hang også den klokke, kokkepigen ringede med, når der var mad, dvs. kl. 7, kl. 14.30 og kl. 19. Imellem retiradebygningerne lå økonomens mødding og portnerens svinehus; svinehuset brændte dog og blev ikke genopført.

Gårdspladsen mellem hovedbygningens to fløje var brolagt og havde en oval græsplæne i midten. Det var portnerens arbejde at holde gårdspladsen ukrudtsfri og at hugge brænde. Syd for den lå avlsbygningerne. Her forbi kørte bønderne om morgenen til København med deres produkter, og med tilbage havde de store latrintønder, hvis indhold blev tømt ud i kuler på marken med henblik på senere nedpløjning. Sydvest for hovedbygningen lå også en pedelbolig, bygget ca. 1900 og nedrevet i 2004.

Først da der i 1930 endelig blev installeret træk og slip på seminariet, kunne de uhumske retirader fjernes.

Den vedbendbevoksede krog
Gårdspladsens krog blev ofte brugt som baggrund for gruppefotos af lærere og elever, gerne i stiveste puds og med langpibe som på dette dimissionsfoto fra 1902; flere af dimittenderne bærer den traditionelle brune seminaristhue. Foto: skolehistorie.au.dk

Jonstrup Statsseminarium ca. 1937 
Luftfoto fra 1937 af seminariekomplekset med det karakteristiske sving på Jonstrupvangvej, som gik tilbage til seminariets indflytning i 1809 og stadig var der så sent som i 1953, altså kort før flytningen til Lyngby. Midt i billedet ses hovedbygningen. Syd for venstre fløj ligger portnerboligen med en lille have foran. Luftfoto af seminariekomplekset ca. 1937: Sylvest Jensen.

 

Landbrugsbygninger og pedelbolig 1906
Her ses den brolagte gårdsplads med den ovale græsplæne i midten syd for hovedbygningen. Syd for østfløjen lå den første elevbygning fra 1878 med elev- og læseværelser til eleverne i 2. og 3. klasse. Syd for gårdspladsen rummede en stor bygning med tegltag hestestalde for forstanderen og økonomen, karlekammer, brændselsrum, pigekammer og fælles rullestue. Mod vest langs Jonstrupvej det lange spåntækkede hus med portnerbolig mv.

Retiraderne 1906
Dette sammenklip af dele af plantegningen viser toiletforholdene 1906. På det nuværende plæneareal lå retiradebygningerne for de voksne, dvs. de på dette tidspunkt ca. 70 seminarieelever og vel knap halvt så mange medlemmer af lærerfamilierne og andre ansatte. Den mindre retirade for børneskolens næsten lige så mange elever lå et pænt stykke nord for skolen på den anden side af seminariets lille petroleumshus, i dag nord for vejen ”Højen” – men børnene var der jo også kun i dagtimerne! Først i 1930 blev der installeret wc’er i stedet for de uhumske retirader.

Plænen 2021:
Plænen er mindre i dag end før Jonstrupvangvej fik ændret vejføring i 1950’erne.

9. Haven mod vest

Haven vest for øvelsesskolen var oprindelig en del af seminariets haveanlæg. Vest for hovedbygningen og adskilt herfra af Jonstrupvej/Bringevej lå i 1809 de resterende fabriksbygninger, møllekroen og brændevinsbrænderiet. Ni år efter at klædefabrikkens hovedbygning var overdraget til Staten i 1808, solgte klædefabrikant Branner i 1817 disse bygninger til købmand Anders Hansen.

Allerede da seminariet flyttede til Jonstrup i 1809, var der en kro med en lille høkerhandel. Som noget af det første nedlagde Saxtorph imidlertid forbud mod, at eleverne kom på kroen, og han fik arrangeret, at lærerfamilierne kunne få varer fra København sendt med økonomens vogn, når den var i byen. Leveringen var dog så som så, idet det under krigen 1807-14 var mangeltider overalt, ikke mindst i og omkring København.

Da bageovnen på Jonstrup ikke virkede, fik seminariet i starten leveret brød fra en bager på Nørrebro, men i 1812 var brødmanglen i København så stor, at magistraten forbød bagerne at sælge til udenbys kunder. Saxtorph fik så skaffet rug, som måtte bages på Jonstrup.

De dårlige tider efter englandskrigene bevirkede også inflation, så eleverne skulle selv medbringe sengetøj, håndklæder, spisebestik og en regnetavle. Lærerne, der i forvejen var ringe lønnet, fik på Jonstrup hver en jordlod af seminariets jord i Vangen. Den skulle eleverne så dyrke for dem i faget havebrug som et led i forberedelsen til deres senere læreransættelser, hvor lønnen dels bestod af en beskeden pengeløn, dels af en embedsjordlod.

Tyskerbarakken med to klasseværelser
Tyskerbarakken blev opført i 1944-45, mens seminariet og skolen var besat af tyskerne, og undervisningen foregik i Ballerup. Den rummede to klasselokaler og har været brugt til undervisning i almindelige skolefag samt til bl.a. håndarbejde og tegning. Til venstre ses øvelsesskolens nordlige hjørne og til højre Åmandens Hus. På vejens modsatte side ses i baggrunden bl.a. Bringehusene fra begyndelsen af 1950’erne. Døren i gavlen førte ind til pedellens redskaber. Indgangen til de to skoleklasser og skolens depot var midt på barakkens sydlige langside. Bygningen var opvarmet af to kakkelovne fra gulv til loft, hvor der blev fyret med brænde og tørv. Foto: AU’s skolehistoriske fotosamling.

Omkring 1880 var mølledammen udtørret, mens Jonstrup Å med Valdemar Mortensens ord stadig ”bugtede sig tæt forbi seminariet ud gennem Mølleengenes Mosedrag, hvor Storken har et godt Spisekammer; videre mod Knardrup, hvor den forener sig med Bundsaa og Værebro Aa”. Drengene badede og fiskede i åen, og også i Søndersø, selvom det var forbudt, efter at søen var blevet vandreservoir for Københavns Kommune i 1872.

I øvelsesskolen blev der i 1930’erne og frem behov for flere klasselokaler. Udover de bygninger, der eksisterer den dag i dag, har der også været undervisning i en træbarakbygning med to klasselokaler i haven nordvest for øvelsesskolebygningen. Barakken, der lå nordvest for Øvelsesskolen ud mod Jonstrupvej, havde tilnavnet ”Tyskerbarakken” og var af samme type som Jonstrup flygtningelejr.

Haven i 1906
Haven vest og nord for øvelsesskolen havde i 1800-tallet en noget større udstrækning end i dag, hvor arealet P-pladsen og vejen ”Højen” optager en del af området. Bemærk øverst mod nord øvelsesskolens retiradebygning og det lille petroleumshus.

Haven 2021
Foto: Connie Nielsen forår 21

10. Afrodites Øje

Jonstrupvang var seminarieelevernes tilflugtssted i både lyse og mørke stunder, både i virkeligheden og i fiktionen i Rudolf Bruhns succesroman ”De seks” fra 1916. Det smukke tilnavn ”Afrodites Øje” for Lille Sejben Mose tillægges R.C. Mortensen, som voksede op på seminariet som femte barn af naturfagslæreren Hans Mortensen og blev dimitteret herfra i 1884 og senere lærer og skoleinspektør på Nørrebro.

Traditionsruten
Traditionsbogens kort, tegnet af Holger Berg Olsen, viser med rødt udturen ad Chr. Hauchs Allé og skovstien. Strækningen trukket op med sort var fælles for ud- og hjemtur. Med blåt ses den sidste del af hjemturen forbi Studekrogen og tilbage ad Jonstrupvej. Borgens beboere samledes i borggården under ”gymnastikinspektørens” ledelse. Derpå vandrede seminarieeleverne anført af fanebæreren i samlet flok fra seminariet ud i Jonstrupvang, syngende seminariets kendingssang ”Du gamle Borger”. Kort affotograferet af Per Lotz.

Ved søens sydside blev i 1917 rejst en mindesten, ”Øjestenen”. Af elevdagbogen ”Fyrbog 2” fremgår, at eleverne fik ideen d. 26. august. Dagen efter gik man til skovrideren for at få tilladelse til at oprense søen og finde en god sten. D. 5. september finder man en egnet sten. D. 10. september begynder man at grave den fri. D. 15. september vælter man den op på slæden og begynder at trække den på en ”slæde” ca. 1 km ad en pænt bakket vej gennem skoven, men kæden brister. Alligevel fik man stenen hen til søen d. 21. september, og på selve dagen fik man den stillet op på fundamentet. Forberedelserne krævede altså blot en god måned. Den store sten er måske dækstenen fra en nærliggende dysse. Det knækkede kædeled kan i dag beses i Jonstrupsamlingen.

Den vedbendbevoksede krog
Gårdspladsens krog blev ofte brugt som baggrund for gruppefotos af lærere og elever, gerne i stiveste puds og med langpibe som på dette dimissionsfoto fra 1902; flere af dimittenderne bærer den traditionelle brune seminaristhue. Foto: skolehistorie.au.dk

Afrodites Øje og mindestenen spillede en central rolle i de jonstrupske traditioner. Således blev seminarietiden både indledt og afsluttet med en såkaldt øjetur. Ved den indledende øjetur, som foregik den første skoledag efter sommerferien i august, blev de nye elever ”spirerne” introduceret til fællesskabet. Ved dimissionsøjeturen tog man afsked, og man sang ”Nu grønnes de Birke …” fra Rudolf Bruhns kantate ”Opbrud”, skrevet til dimissionen på Jonstrup, hvorefter embedsmandsposterne blev overdraget til næste årgang. De nyvalgte embedsmænd gik i spidsen tilbage til seminariet.

Mindestenens afsløring d. 14. oktober 1917 blev foretaget af forstander Stig Bredstrup, og også Rudolf Bruhn talte. Derpå vandrede man tilbage til Borgen til musikalsk underholdning i Musiksalen og chokoladebord.

Sådan blev mindestenen rejst
Her ses fra Fyrbog 2 beskrivelsen af, hvordan mindestenen blev rejst ved Afrodites Øje d. 28. september 1917. Thorvald Foersom Hansen (dim. 1918) har på selve dagen, hvor stenen blev sat op ved Afrodites Øje, tegnet og fortalt, hvordan det gik til. Eleverne påbegyndte projektet d. 16. august 1917, og stenen blev rejst på sin nuværende plads d. 28. september: Hele processen med at finde en passende sten, indhentning af skovriderens tilladelse, oprensning af søen, bygning af transportslæde, selve transporten og opstillingen tog blot 44 dage i alt. Foto og layout Per Lotz.

Søen i dag
Afrodites Øje fotograferet fra søens sydside ved mindestenen 12. januar 2018 af Per Lotz.