Bygningshistorien er belyst i Jonstrupsamlingens første rum. Den er belyst gennem malerier, fotos og plancher fra forskellige perioder i seminariets historie. Et af dem går tilbage til det gamle Blaagaard, Prins Carls lystslot på Nørrebro, som strakte sig fra Slotsgade helt ned til Peblingesø-en. Her ses et glimt af parken.

Blaagaard blev videresolgt og var 1777-86 klædefabrik under navnet “Det kgl. danske Dugmanu-faktur”. Ejendommen overgik herefter til Finanskollegiet, som udlejede til forskellige industridri-vende og private, medens jorderne og haverne blev bortforpagtet. Her rykkede seminariet ind i 1790 som ”Det Kongelige Danske SkolelærerSeminarium”, indtil bygningerne brændte under eng-landskrigen i 1807, jf. den udstillede kanonkugle fra brandtomten.

Seminariets mangeårige tilstedeværelse i Jonstrup bragte talrige bygningsændringer. Seminariet fremtræder på det ældst kendte stik af Jonstrup fra 1850 stadig nogenlunde, som det blev indrettet af Jacob Saxtorph i 1809; det er tegnet af Niels Aagaard Lützen. Omkring 1900 var seminariet inde i en hektisk byggeperiode. Seminariet på dette tidspunkt er fastholdt på oliemalerier fra 1909 af kunstmaleren Eiler Sørensen (1869-1953). Her ses også en model i ler af mindestenen ved Af-rodites Øje og et knækket led fra elevernes slidsomme transport og opstilling af den i 1917. Fra nyere tid er udstillet en model af det nye Jonstrup og et foto af ”den sidste parade” i borggården, da man i 1955 flyttede til Lyngby.

Det ældst kendte billede af Jonstrup i 1850
Stikket er af Niels Aagaard Lützen. Valdemar Mortensen husker, at vindmøllen stod på marken ved Måløv Bakke, men ikke længere borte fra seminariets hovedbygning, end at skyggerne af dens vinger ramte familien Mortensens tjenestebolig i stueetagens vestlige ende, når solen stod lavt over Måløv Bakke. I en rude ved møllerens pult var indridset årstallet 1834, formentlig året for bygningen af møllen. Herfra gik en sti ned til møllerens bolig i den på dette tidspunkt nedlagte vandmølle lige over for seminariet. Her lå også møllerens bageri, hvor svendene æltede rugbrødsdejen med de bare fødder. Mølleren havde også et lille landbrug og en lille købmandsbutik med meget få varer.

Seminaristernes hverdag var stærkt præget af, at seminariet lå på landet og havde 30 tdr. land landbrugsjord. Eleverne, hvoraf de fleste var bondesønner direkte ”fra ploven”, var altid sammen – i 1800-tallet spiste de sammen i spisestuen, sov sammen klassevis i de tre sovesale, og forbered-te sig sammen i spisestuen, hvis vejret ikke tillod, at de gik i skoven eller haverne. Det gav gro-bund for stærke traditioner. Landbrugsjorden blev efterhånden bortforpagtet, men af dette luftfoto fra ca. 1937 ses klart, at Jonstrup Statsseminarium stadig er et landseminarium, selvom staldbyg-ninger og retirader er moderniseret væk i løbet af de første par årtier af 1900-tallet. Luftfoto af seminariet ca. 1937: Sylvest Jensen. Furesø Arkiver.

Teksten nederst i billedet

Den står på dansk til venstre og på fransk til højre og lyder således:

Prospect imod Haven af den uden for Kiøbenhavns NørrePort ligende Lystgaard, Som tilhører Hans Excellentz Herr von Plessen, Ridder af Elephanten, Geheime Raad og Over Cammer Herre etc. etc.
Dediceret til Hans Excellentz
af Hans Ydmygste og Lydagtigste Tiener
B. Rocque

Kobberstikket var en gave til Carl Adolph von Plessen (1678-1758), som var en tysk-dansk statsmand og godsejer. Von Plessen blev hofmarskal for Prins Carl, søn af Christian 5., og i 1708 også overkammerherre. Plessens gode forhold til prinsen omfattede også hans søster, Prinsesse Sophie Hedevig, som ved sin død i 1735 testamenterede Blaagaard til ham. Hans broder C.L. von Plessens børn arvede alt i 1758, da han selv døde. Foto: Connie Nielsen.

Vidste du …
at eleverne i 1918-19 fik elektrisk lys og ikke mere måtte nøjes med karbid- og petroleumslamper. Og i slutningen af 1920’erne fik de også toiletter med træk og slip, så retiraderne langt om længe blev overflødige!