Bygningshistorie

fra klædefabrik til seminarium

Bygningshistorien er kendt helt tilbage til 1760, hvor den daværende vandmølle udnyttede vandkraften som energikilde for klædefabrikation. Men fabrikationen var ikke rentabel, og i 1786 blev området på ny overtaget af staten. Seminariet overtog komplekset i 1808, og året efter blev bygningerne taget i brug. Få år efter satte statsbankerotten i 1813 udviklingen på et mere end 30-årigt vågeblus

Seminariets ry tiltrak mange studerende. I 1858 blev derfor gennemført en udvidelse med en gymnastiksalsbygning nord for hovedbygningen, og i 1896 opførtes en ny elevbygning til de ældste årgange. De øvrige elever måtte bo som pensionærer hos familier i nabolaget. I 1897 opførtes tillige en øvelsesskole med to klasseværelser i stueetagen og to lærerboliger på 1. sal.

Samlingen har i dag til huse i den sydlige lærerlejlighed.

Jens Jensen fik allerede i sine første forstanderår rettet op på seminariets ry og gjort Jonstrup til et af landets toneangivende seminarier. Herefter var det på tide at tænke på bygningskompleksets fysiske rammer.

seminariet flytter

I 1955 var rammerne blevet for små, og seminariet flyttede til Lyngby og blev fusioneret med det nye Blaagaard Seminarium i 1990. Seminariets historiske samlinger forblev endnu nogle år i lokalerne i Lyngby og blev så overdraget til Det danske Skolemuseum, som forestod overflytningen til det gamle Jonstrup seminarium i 2001-02. De historiske samlinger rummer et interessant kildemateriale, der dels belyser læreruddannelsen i Danmark generelt, dels Jonstrup seminariums 200 år gamle historie.

Det ældst kendte billede af Jonstrup i 1850
Stikket er af Niels Aagaard Lützen. Valdemar Mortensen husker, at vindmøllen stod på marken ved Måløv Bakke, men ikke længere borte fra seminariets hovedbygning, end at skyggerne af dens vinger ramte familien Mortensens tjenestebolig i stueetagens vestlige ende, når solen stod lavt over Måløv Bakke. I en rude ved møllerens pult var indridset årstallet 1834, formentlig året for bygningen af møllen. Herfra gik en sti ned til møllerens bolig i den på dette tidspunkt nedlagte vandmølle lige over for seminariet. Her lå også møllerens bageri, hvor svendene æltede rugbrødsdejen med de bare fødder. Mølleren havde også et lille landbrug og en lille købmandsbutik med meget få varer.

Gymnastiksalsbygningen fra 1889
I 1858 blev der nord for hovedbygningen opført en gymnastiksalsbygning, som udover gymnastiksal også rummede sovesale til seminaristerne og sanglokale mv. Det var på dette tidspunkt en stor forbedring, men bygningen brændte allerede i 1888. Dens nødvendighed var dog så soleklar, at den straks efter blev genopført og ved denne lejlighed suppleret med læseværelser til seminaristerne i de øverste etager, tårnuret over de monumentale tvillingeindgange samt de to karakteristiske trappetårne i gavlene – som bygningen fremstår også i dag.

Seminaristernes hverdag var stærkt præget af, at seminariet lå på landet og havde 30 tdr. land landbrugsjord. Eleverne, hvoraf de fleste var bondesønner direkte ”fra ploven”, var altid sammen – i 1800-tallet spiste de sammen i spisestuen, sov sammen klassevis i de tre sovesale, og forbered-te sig sammen i spisestuen, hvis vejret ikke tillod, at de gik i skoven eller haverne. Det gav gro-bund for stærke traditioner. Landbrugsjorden blev efterhånden bortforpagtet, men af dette luftfoto fra ca. 1937 ses klart, at Jonstrup Statsseminarium stadig er et landseminarium, selvom staldbyg-ninger og retirader er moderniseret væk i løbet af de første par årtier af 1900-tallet. Luftfoto af seminariet ca. 1937: Sylvest Jensen. Furesø Arkiver.

fra seminarium til folkeskole

Nabo til seminariet mod nord var fra 1934 Værløse Flyveplads, som udsprang af Værløselejren fra 1913. Da flyvestationen blev udvidet i 1955, flyttede seminariet til Lyngby, indtil det i 1990 blev fusioneret med det nye Blaagaard Seminarium. Bygningerne i Jonstrup blev efter seminariets fraflytning og indtil 1995 benyttet af Flyvevåbnet som officersskole; og fra 1999 benyttes lokalerne af Furesø Kommunes 10.-klasseskole, Egeskolen.

Er du interesseret i at høre mere om bygningshistorien kan du se mere her.

Vidste du …
at eleverne i 1918-19 fik elektrisk lys og ikke mere måtte nøjes med karbid- og petroleumslamper. Og i slutningen af 1920’erne fik de også toiletter med træk og slip, så retiraderne langt om længe blev overflødige!